- Goddag i skoven, synger Stephan Kammerer på flydende amerikansk, mens han vinker til den lille forsamling 2 til 4-årige, der venter på dagens naturoplevelser.
To gange om ugen tager den 47-årige dansker, der til daglig arbejder som musiker, en gruppe newyorker-børn med ud i Mahattans næsten tre en halv kvadratkilometer store Central Park.
Med på sidelinjen er forældre og barnepiger, men ellers får den travle hverdag i storbyen lov til at blive udenfor sammen med skyskrabere og trafikstøj.
De voksne har også fået besked på at lade kontrolgenet blive hjemme. Børnenes nysgerrighed får langt hen ad vejen lov at styre dagens program.
- Det er to timer udenfor, hvor de får lov til at lege i mudder, klatre i træer og på klipper og gøre ting, som amerikanske forældre måske ikke normalt vil lade dem gøre, fortæller Stephan Kammerer, der har boet i New York siden 2001.
Sammen med sin amerikanske kone åbnede han sidste efterår virksomheden 'Upper Manhattan Forest Kids'. Med danske skovbørnehaver som forbillede er et af grundprincipperne, at børnene skal ud uanset vejret.
- Mange forældre i New York kunne aldrig nogensinde finde på at gå udenfor i regnvejr med deres børn. Vi er har været ude i øsende regnvejr med de her unger, og de elsker det, siger han.
Pause fra præstationskulturen
Stephan Kammerer flyttede til Boston for at studere musik allerede i 1993. Men som barn i 70'ernes Rungsted gik han selv i skovbørnehave, og det er herfra, at han har flere af de værdier, som han bygger sin nye virksomhed på.
- For eksempel lærte jeg, hvad det vil sige at fryse rigtig meget. Og hvordan det føles, når man begynder at få varmen tilbage i hænderne: At det gør ondt, når blodet begynder at løbe tilbage i kroppen. På den måde får man en meget mere håndgribelig fornemmelse af ens egen krop i naturen og de omgivelser, man er i, siger han.
Ideen om oprette sin egen pendant til en dansk skovbørnehave opstod, da Stephan Kammerer selv blev far for tre år siden. Her blev han for alvor opmærksom på, hvor forskelligt et moderne børneliv på Manhattan var fra den barndom, han selv havde i Danmark.
- Der er meget pres på, at børnene skal lære. De skal lære deres ABC, og de skal lære at tælle næsten lige efter, de er født, forklarer han og uddyber:
- De bliver tidligt sat i daginstitutioner, hvor de allerede bliver sat ind i en eller anden form for pensum med mål, som kommer udefra. Friheden til at lære mere frit er ikke så tilgængelig for børn i New York.
Bedre end bogstaver og tabeller
Modsat de traditionelle dag- og førskoletilbud i storbyen, har 'skovbørnene' i Central Park derfor ingen specifikke læringsmål, de skal nå.
En filosofi, som forældrene til de indtil videre 16 tilmeldte børn gerne betaler for. Også selvom en sæson på ti gange koster næsten 3.000 kroner per barn.
- Vi meldte os til, fordi et traditionelt førskole-tilbud ikke fungerede for ham, fortæller Awilda Nakahata, der er mor til børnegruppens alderspræsident, 4-årige Ricardo.
- Han kedede sig, blev rastløs og ville hellere lave andre ting. Så vi begyndte at lede efter alternativer, og det her viste sig at være en god mulighed for ham, siger hun.
Zachary Tessler, der er far til Nathan på to år, fortæller, at familien også tager ud i naturen på egen hånd. Alligevel har de fastlagte ture i Central Park med den samme gruppe børn gjort en forskel for sønnen, oplever han.
- Han virker mere tilpas med at gå på opdagelse alene og lege med nye ting som grene og jord, blive mudret og så videre. Ting, som han ikke har mulighed for at gøre derhjemme eller i hans førskole i løbet af ugen.
En af de andre forældre, Gwendolyn Gaines, mener, at amerikanerne kan lære en hel del af de danske skovbørnehaver.
Hun tror på, at timerne i Central Park er mindst lige så lærerige for hendes søn Isaac på tre år som den undersvisning i tal og bogstaver, han og mange andre amerikanske småbørn får i en såkaldt preschool.
- At stuve tre-årige sammen i et klasseværelse og forvente, at de opfører sig som skolebørn, er ikke den rigtige måde at gøre det på. Men det kan vi som forældre i New York nogle gange godt komme til at glemme, siger hun og fortsætter:
- Hvis der eksisterede en skovbørnehave på fuld tid, ville jeg nok få Isaac indskrevet der.