Danske soldater skal sættes ind i 'Frankrigs Afghanistan'

Sahel-regionen dækker over landene Burkina Faso, Tchad, Mali, Mauretanien og Niger. Regionen dækker en stor del af Saharaørkenen.

Området er fattigt, har ikke mange naturressourcer og stor befolkningstilvækst. Derfor har der historisk været grobund for, at stammer og militser indgår i organisationer, der ernærer sig ved terrorisme og smugling af mennesker op igennem ørkenen.

Sahel er nemlig også et af de områder, som migranter skal op igennem, hvis de skal nå til Europa. Her er det især Niger og Mali, der er transportkorridorer, som EU har gjort meget for at lukke.

Danmark skal som tidligere beskrevet deltage i to militære aktioner i regionen, en FN-mission og en franskledet offensiv. Kritikken er især rettet mod deltagelsen i den franske offensiv, Operation Barkhane.

Enhedslistens forsvarsordfører, udenrigsordfører og medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn, Eva Flyvholm, siger til DR Nyheder, at først og fremmest franske koloniinteresser dikterer, hvad Operation Barkhane laver:

- Det gælder også om at understøtte lokale regeringer, der lover at beskytte franske interesser i området. For mig at se er det danske bidrag et resultat af den politiske situation i USA og Storbritannien. Og hvor Danmark tidligere lod sig diktere af USA udenrigspolitisk og strategisk, så er det nu franskmændene, man følger i denne henseende, siger hun.

- Man burde nøjes med at støtte den fredsbevarende FN-mission i området og lade franskmændene om deres, uddyber Eva Flyvholm.

Det politiske onlinemedie Altinget citerer professor Marielle Debos fra Paris Nanterre Universitet for at mene, at Frankrig eksempelvis ignorerer regimet i Tchads autoritære praksis og krænkelser af menneskerettighederne for at pleje egne interesser i området.

Signe Marie Cold-Ravnkilde, der post. doc. på Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er enig i, at man ikke skal underkende, at Frankrig har stærke interesser i området og langt fra er neutral:

- Missionen er med til at støtte siddende regimer ved at hjælpe regeringsstyrker med at bekæmpe interne oprørsgrupper. Man har gjort sig afhængig af de her regionale stater. Men dermed bliver man også afhængig af de regimer, der sidder i landene. Problemet er bare, at den måde regimerne regerer på, ofte også er en del af problematikken, siger hun til DR Nyheder.

Hvorfor bliver det kaldt Frankrigs Afghanistan-krig?

- Den sammenligning er blevet brugt mange gange, og hver krig har sin egen historiske kontekst og uforudsigelighed. Men når det er sagt, kan der godt drages nogle paralleller. En af grundene er, at når først man er rykket ind militært, kan det være svært at se en vej ud igen, især fordi tilstedeværelsen af de internationale styrker har været som benzin på jihadisterne bål.

Alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige bakker op om FN-missionen. Nye Borgerlige og Enhedslisten er imod det danske bidrag til Operation Barkhane.

- Det er afgørende for Danmarks sikkerhed, at vi bidrager til stabiliteten i Europas nærområde. Terrorisme og ustabilitet i Sahel er en trussel imod vores fælles sikkerhed. [...] Det styrkede engagement går hånd i hånd med vores i forvejen stærke stabiliserings- og udviklingsindsats, sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (A) i en pressemeddelelse i forbindelse med beslutningen om det danske bidrag.

Socialdemokratiets forsvarsordfører, Bjarne Laustsen, siger til DR Nyheder, at bekæmpelsen af terror ikke starter i Jylland eller på Sjælland:

- Det starter i Europa og for den sags skyld også andre steder i verden. Derfor skal vi, hvis vi vil være med til at beskytte os selv mod migration og terror, tage del i sådan en mission, som Frankrig her sætter sig i spidsen for. Et fattigt område som dette kan være arnestedet for nye terrorister, siger han.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer i en rapport, at det er meget sandsynligt, at militære ekstremister vil planlægge angreb mod vestlige mål og planlægge bortførelser af vesterlændinge i regionen.

Signe Marie Cold-Ravnkilde fra Diis fortæller, at grupperingerne, der kæmpes imod i regionen, er forskellige islamistiske grupper, blandt andre al-Qaeda i Magreb og Islamisk Stat, der modsat i Mellemøsten godt kan finde ud af at arbejde sammen i området.

- Det, vi ser, er, at grupperingerne har tilpasset deres strategi, efter at de internationale styrker rykkede ind i det nordlige Mali i 2013 ved både at intensivere og sprede deres angreb til nabolandene i regionen. Siden er volden og konflikterne i området kun steget, siger hun og fortsætter:

- Udover 200-FN soldater og utallige angreb på de regionale staters sikkerhedsstyrker har Frankrig mistet 22 soldater i Operation Barkhane og 10 i den tidligere Operation Serval i området. Sikkerhedssituationen er faktisk kun blevet værre i de fem år, Frankrig har været tilstede, og de melder nu ud, at de klart har brug for støtte.