200 danske soldater, som fra i dag tager på Nato-mission i Estland, kommer efter alt at dømme aldrig i ildkamp.
Men soldaterne skal alligevel være på vagt overfor angreb fra Rusland - den modstander, de er sendt afsted for at afskrække.
Det er bare ikke kanoner og kugler, som russerne kunne tænkes at bruge.
- Det, som de blandt andet kan blive udsat for, er disinfomation i russiske medier. Det vil sige løgnehistorier, som er brygget sammen for at forsøge at sætte de danske tropper i et dårligt lys, siger Flemming Spildsboel, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i russiske forhold.
Falsk voldtægt
Flemming Spildsboel peger på en sag fra Litauen, hvor tyske soldater for et års tid siden blev anklaget for at have gruppevoldtaget en lokal pige i målrettede e-mail, som Nato formoder, at Rusland stod bag.
- Det var en ret interessant sag, også fordi at de litauiske myndigheder bad medierne om at sidde på hænderne i noget tid, mens man undersøgte sagen.
Anklagen mod de tyske soldater viste sig at være helt grundløs, og på grund af myndighedernes indgreb blev skaden begrænset.
Men der kører mange andre falske historier om Nato-soldaterne i Baltikum på lokale og sociale medier, fortæller Flemming Splidsboel - for eksempel om overforbrug og forurening.
- Det er en del af det moderne bagtæppe for deployering af tropper.
Fordrejede historier
Et andet våben i informationskrigen går ud på at fordreje eller forsimple sandfærdige oplysninger, så de kommer til at understøtte en bestemt dagsorden.
- Det er et problem, som jeg tror, vi i stigende grad skal håndtere, men som også er vanskeligt at håndtere, fordi det jo ikke er løgnehistorier, men bare meget skarpt redigeret, siger Flemming Splidsboel:
- Det er jo noget, som vi også ser internationalt - altså medier, som redigerer meget skarpt, og som bevidst fravælger nogle ting og fokuserer meget hårdt på andre. Og det kan være endnu vanskeligere end disinformation at forklare sit publikum, at det her er en historie, som er drejet på en særlig måde.
Facebook og "honningfælder"
Der er begrænsninger på, hvor meget og hvordan Nato-soldaterne i Baltikum må bruge Facebook og andre sociale medier.
- Det handler om overvågning og aflytning. Der er nogle muligheder for fremmede efterretningstjenester at indhente via det her.
Endelig skal de danske soldater tage sig i agt for "honningfælder" - det vil sige agenter fra fremmede magter, som forsøger at forføre soldaterne, når de har fri - for bagefter at kunne presse eller lokke informationer ud af dem.
Flemming Splidsboel kender ikke til aktuelle eksempler på, at honningfælder er blevet brugt i Baltikum. Men han mener, at risikoen er højere i Estland end i for eksempel Afghanistan, fordi esterne har en gå-i-byen-kultur, der minder om den danske.
Det giver honningfælderne bedre jagtbetingelser, ligesom man kan forestille sig, at soldaterne vil være mindre på vagt, fordi det føles som at være hjemme.
Opdateret 23/1 2018: I den oprindelige version af artiklen fremgik det, at en anklage mod tyske soldater i Litauen stammede fra russiske medier. Anklagen kom dog fra målrettede e-mail til blandt andet litauiske medier, hvorfor formuleringen er ændret.