På trods af en ny aftale, der freder den oprørske Wagner-leder, mener danske eksperter ikke, at Jevgenij Prigozjin skal føle sig alt for tryg i sit kommende asyl i Belarus.
- Jeg tror ikke, at han kan føle sig sikker. Det er ikke Putins ønske, at den mand fortsat skal leve, siger Jens Worning, udenrigskommentator for Kristeligt Dagblad og tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg i Rusland.
Lørdag aften meddelte det russiske styre i Kreml, at man har indgået en aftale med lederen af den private russiske lejehær, der ellers havde indledt et oprør mod den russiske militære ledelse.
Samtidigt begyndte Wagner-soldaterne at forlade storbyen Rostov ved Don, som de havde indtaget. Prigozjin sagde i en lydbesked, at han sendte sine soldater tilbage for at undgå blodsudgydelser.
Skal ikke føle sig for sikker
Ifølge aftalen, som er indgået med præsidenten i Belarus, Aleksandr Lukasjenko, som mellemmand, dropper de russiske myndigheder at retsforfølge Jevgenij Prigozjin, der flytter i eksil i Belarus.
De Wagner-soldater, der har deltaget i marchen mod Moskva, vil ifølge aftalen ikke blive retsforfulgt, og de, der ikke har deltaget, vil blive tilbudt kontrakter med det russiske forsvarsministerium.
Men flere analytikere tror ikke på, at Prigozjin skal føle sig alt for sikker i Belarus.
- Han skal nok ikke bo i for stort et højhus og for langt oppe i etagerne, siger Jens Worning med henvisning til det store antal russiske rigmænd, ofte kaldet oligarker, der er omkommet ved at falde ud af et vindue.
Samme tanke har strejfet Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet.
- Det bliver meget interessant. Jeg tror stadigvæk, at han er næste deltager i det russiske oligarkmesterskab i vinduesflyvning. Jeg tror ikke, at han overlever ret meget længere, men nu må vi se, hvad der ligger af garantier, siger han.
Lokale trykkede hånd og tog fotos med Prigozjin, da han forlod Rostov ved Don.
Heller ikke Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, mener, at Prigozjin kan føle sig sikker.
Det vurderer han blandt andet ud fra den tale, som den russiske præsident Putin holdt lørdag. Her talte ham om at slå hårdt ned på landsforrædere.
- Putins tale lørdag og de russiske mediers reaktion på den indikerer for mig, at de russiske myndigheder er nødt til at tage yderligere skridt, siger han.
Til gengæld tror han mere på meldingen om, at Wagner-soldaterne, der deltog i marchen mod Moskva, ikke vil blive retsforfulgt. Det russiske forsvar har nemlig brug for dem i Ukraine, Syrien og flere andre lande.
Sådan tog det sig ud, da Wagner-soldaterne forlod Rostov Ved Don.
Ville tabe væbnet konfrontation
Prigozjin indledte sin "march for retfærdighed" fredag. Han krævede, at både den russiske forsvarsminister og chefen for generalstaben blev fyret. Men lørdag standsede han sine soldater uden at få sine krav indfriet.
Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet mener, at Prigozjin indgik aftalen, fordi han kunne se, at de væbnede styrker ikke skiftede side, men i stedet forblev loyale mod Putin.
- Jeg tror, at han vidste, at hvis det kom til en væbnet konfrontation, så ville han tabe. Det ville være rigtigt dårligt for ham, men også for Rusland, siger han.
- Han prøvede at se, om han kunne vælte magtapparatet og få det til at skifte side. Det kunne han ikke, siger Peter Viggo Jakobsen.
Spørgsmålet er dog, om Prigozjins lynmarch mod Moskva snarere var et desperat forsøg på at undgå den kriminalsag, som den russiske efterretningstjeneste FSB angiveligt har åbnet mod ham.
Det mener Jonas Gejl Kaas, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.
- Jeg hælder mest til, at det her er en desperat mands værk. En mand, der har haft ryggen mod muren, der har prøvet et sidste skud i bøssen for at se, om det ikke kunne ændre tingene i hans favør, siger han.
Vil stå i kø for at gøre Putin en tjeneste
Med aftalen er der lagt op til, at Wagner-gruppen i realiteten indsluses i den russiske hær.
Indtil det russiske forsvarsministerium har fået kontrol med de Wagner-soldater, som de vurderer som loyale, har aftalen og Prigozjins liv stadig en form for værdi for Putin, mener Jens Worning.
Men derefter vil der være mange i det russiske militær og i efterretningstjenesterne, der kan have interesse i at slå Prigozjin ihjel.
- Specielt i FSB, den militære efterretningstjeneste GRU og i Nationalgarden, vil være en konkurrence om at gøre Putin en tjeneste - altså likvidere Prigozjin, siger Jens Worning og tilføjer:
- Og Putin behøver ikke at bede om det.