Vi er i Virginia, hvor deputy Ottosen, som de kalder hende her, smækker bagagerummet på sin patruljebil. Her har hun sit udstyr klar, hvis en ny bølge af optøjer bryder ud.
Danske Fie Ottosen er født og opvokset i Østjylland, men har arbejdet i den amerikanske politistyrke i mere end 22 år. Hun kender systemet indefra og har også arbejdet i flere amerikanske fængsler.
- Jeg synes, kritikken er helt ude af proportioner. Det er som om, at et par brodne kar nu bliver gjort til billedet på hele USA's samlede politikorps, siger Fie Ottosen.
Brug for forandring
Hun tager som mange andre politifolk afstand fra den brutale anholdelse af George Floyd, som førte til voldsomme uroligheder og demonstrationer ikke bare i hele USA, men i store dele af verden med et krav om forandring.
- De sager, vi har set, viser, at ja, der er brug for forandring nogen steder. Her var vi også chokeret over Floyd-sagen, men de metoder, betjenten brugte, bruger vi slet ikke her i Loudon, County Sheriff department i Virginia, fortæller hun.
Flere skydevåben end amerikanere
USA er det vestlige land i verden, hvor flest civile dør i politiets varetægt. Det er også det land i verden, hvor der er flere våben end indbyggere. Forskellige opgørelser vurderer, at amerikanere tilsammen ejer over 390 millioner våben.
- Når vi stopper nogen, så forventer vi med 99,9 procent, at de nok har et våben i bilen eller i deres hjem, siger Fie Ottosen.
Råbene i gaderne landet over har gjort indtryk, men Fie Ottosen mener ikke, at anklager om en udbredt racisme i det amerikanske politikorps er korrekt.
'Vi ser ikke farve'
- Jeg kan jo kun udtale mig fra mit hjørne af landet. Men når jeg går på arbejde, ser jeg ikke en farve. Det har jeg heller ikke indtryk af, at mine kolleger gør. En forbryder er en forbryder uanset hudfarve.
Skiftende administrationer i Det Hvide Hus, demokratiske som republikanske, har gennem tiden skruet op for antallet af politibetjente, og for hvor langt og hårdt man straffer kriminelle. Det har racemæssigt haft en slagside, særligt når man ser, hvor mange sorte der i dag sidder i USA's fængsler.
- Jeg synes, det er frustrerende at se det politiske opgør om en politireform. Demokraterne vil gå alt for langt og nærmest gøre det umuligt for os at udføre vores arbejde. Men den anden side er heller ikke ligefrem forhandlingsvillige, siger Fie Ottosen.
'Demokraterne vil bare af med Trump'
Hun er selv republikaner og synes, præsident Trump har gjort meget for veteraner, militæret og politifolk i USA.
- Det virker, som om at det demokratiske parti vil skyde det her længere ned ad vejen, fordi de vil af med præsidenten. Men deres krav går for langt. Og mange af de nye politifolk er nu utroligt nervøse for at komme til at begå den mindste fejl, siger hun.
Fie Ottosen fortæller, at i Loudon County, hvor sheriffen er politisk valgt, er opgaverne mange og ofte af en karakter, hvor man til tider skal være mere socialrådgiver end politibetjent.
Kort politi-uddannelse
I USA tager det cirka seks måneder at blive uddannet på politiskolen. I Danmark tager det 2 år og 4 måneder. Men Fie Ottosen mener ikke, at amerikanske politifolk generelt er for dårligt uddannet, da træningen er løbende.
- Det er jo ikke sådan, at træningen stopper, når du tager uniformen på. Hver gang der kommer nyt udstyr eller nye politiske krav, så bliver vi jo trænet i det, fortæller hun.
Når det er sagt, så mener hun, at der kan være brug for langt større støtte på særlige områder.
- Det handler tit om at kunne tale en situation ned. Altså om at løse en krise med ord. Vi står ofte med psykisk syge og folk, der har brug for hjælp, siger hun.
Derfor har hun en klar opfordring til politikerne i Washington, mens de to partier står i politisk dødvande.
- Jeg blev betjent for at tjene samfundet. Og heldigvis får vi også mange skulderklap fra lokalbefolkningen i en tid, hvor man føler sig lagt for had, når man tænder fjernsynet. Men politikerne skulle hellere tænke i at styrke os end i at svække os, siger hun.