I Liberias hovedstad Monrovia er beredskabet overfor den frygtede ebola langt om længe oppe i femte gear.
USA, Kina og en flere andre store aktører har bygget store behandlingscentre. Centrene har det bedste udstyr og personale, men der mangler noget: Patienter.
Det konstaterer blandt andre nyhedsbureauet Bloomberg, og den danske læge Jonas Torp Ohlsen fra Læger Uden Grænser (MSF) bekræfter billedet:
- Lige nu er situationen kontrolleret i Morovia. Det, der er brug for, er at følge op på ebola-hotspot, som man ser rundt omkring i junglen, fortæller Jonas Torp Ohlsen.
Kvinde tog ebola med hjem
Han har den seneste måned arbejdet i Monrovia på det største ebola-center, Læger Uden Grænser nogensinde har bygget. Også her har man mærket faldet i antallet af patienter, og derfor har MSF ændret strategi i Liberia.
Organisationen har nu en langt mere fleksibel tilgang til ebola, hvor man laver opsøgende arbejde ude i landet - blandt andet for at forhindre, at epidemien blusser op igen.
Sådan en opsøgende mission har Jonas Torp Ohlsen været med til - i den fjerntliggende jungle-landsby Quwein med 350 indbyggere i området Grand Bassa øst for Monrovia.
- En ældre kvinde var rejst fra Monrovia og hjem til landsbyen. Og hun var syg på det tidspunkt, da hun ankom. Hun døde dagen efter og blev begravet i landsbyen. Alt tyder på, at hun har haft ebola, fortæller Jonas Torp Ohlsen:
- I forbindelse med hendes sygdom og især begravelse var der flere, som blev syge og døde.
Udfordrende gåtur
De lokale sundhedsmyndigheder slog alarm, og et hold, ledet af den danske læge, tog af sted fra Monrovia.
- Det var et ganske øde og isoleret sted. Så for at komme dertil kørte vi tre en halv time på temmelig dårlige veje med firehjulstrækkere. Så parkerede vi bilerne og måtte gå det sidste stykke ind til landsbyen. Det var en udfordrende gåtur på to timer med improviserede broer af bambus og træstammer over floder og den slags, siger Jonas Torp Ohlsen.
Da holdet endelig kom frem, kunne de konstatere, at fem personer allerede var døde, og omkring 12 udviste symptomer på ebola. Det var en uvant og ikke helt ufarlig situation for MSF-holdet, fortæller den danske læge:
- Det er en helt anden ting end at arbejde inde på et stort ebola-center, hvor man har en meget kontrolleret situation. Her var det absolut modsat - jeg landede midt i en landsby uden at have de sædvanlige ressourcer.
- Det er udfordrende og stiller store krav til din bevidsthed om situationen. Man må være ekstrem forsigtig hele tiden, for alle i landsbyen var potentielt smittede med ebola.
Skrappe sikkerhedsforanstaltninger
På grund af risikoen indførte Jonas Torp Ohlsen nogle skrappe sikkerhedsforanstaltninger for holdet.
- Reglerne, som jeg satte op, var, at man gik aldrig ud i landsbyen, med mindre man havde et klart formål med det. Man gik altid mindst to personer sammen. Man havde altid desinfektionsmidler med, for eksempel håndspray med klor. Og man holdt til enhver tid en afstand på mindst to meter til alle personer, og man rørte aldrig ved noget i landsbyen, fortæller Jonas Torp Ohlsen.
Som læge er det særdeles udfordrende at arbejde på den måde, siger han:
- Til daglig bruger jeg mine hænder, øjne og ører utroligt meget. Og man føler sig meget amputeret, når man ikke kan røre ved patienterne. Så første gang jeg tog beskyttelsesdragten på i landsbyen, var det en utrolig lettelse. Jeg slappede virkelig af, for nu kunne jeg endelig røre ved patienterne.
Syge allerede isoleret
Landsbyens indbyggere havde forstået situationens alvor, og derfor var de syge allerede isoleret i nogle hytter, da Jonas Torp Ohlsen nåede frem. Her begyndte MSF-holdet behandlingen med det samme, mens man sideløbende gik i gang med at opføre et egentligt behandlingscenter.
Centeret gav mulighed for at arbejde under mere kontrollerede former. Og missionen må betegnes som en succes. Det lykkedes at få bremset ebola-udbruddet, og omkring halvdelen af de cirka 25 smittede overlevede.
- Jeg kom til en landsby med en masse mennesker, som var dødssyge. Mange af dem døde, men jeg havde også fornøjelsen af at udskrive patienter, som havde overlevet. Det er en utroligt glædelig begivenhed, når man arbejder med noget, som er så dødeligt som ebola. Så den dag, da vi holdt vores første udskrivelsesceremoni for fire kvinder, som kunne vende tilbage til deres familier i landsbyen - det var stort, fortæller Jonas Torp Ohlsen.
Han er netop hjemvendt fra Liberia og ser tilbage på missionen i junglen med et højdepunkt i sin udstationering:
- Det er en dråbe i havet i forhold til hele udbruddet i Vestafrika. Men for landsbyen er det en ekstremt dramatisk begivenhed. De er så isolerede, at havde vi ikke fået sat den her intervention i omdrejninger, så ville der have været langt flere syge og døde, siger Jonas Torp Ohlsen.