Hvordan kan et land, hvis længste vandløb er Gudenåen på sølle 158 kilometer, hjælpe med at rense Indiens længste og mest forurenede flod, Ganges?
Dét spørgsmål skal inden for den kommende tid besvares, for Danmark har netop aftalt med Indien, at vi skal hjælpe med at rense den 2.500 kilometer lange hellige flod.
Det er indiens premierminister, Narendra Modi, og minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) blevet enige om, lød det tidligere i dag i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
For Ganges er gennem årene blevet møgbeskidt og flyder nu med affald og forurening fra de millioner af inderne, der lever langs dens breder.
- Ganges er en flod med meget stor betydning for Indien - både religiøst og praktisk, fordi den leverer vand til mange indere, udtalte Dan Jørgensen i pressemeddelelsen.
- Derfor er det også meget alvorligt, at den er så forurenet, som den er - en af de mest forurenede i verden - og derfor vil vi gerne hjælpe med at rense den. Og vi har rigtig god ekspertise i Danmark om netop vandrensning.
'Hvis du skal leve, skal du have vand'
I Indien har Ganges status som den allerhelligste flod i det enorme land. Og for hinduer er det en uskreven regel, at man mindst én gang i livet skal bade i flodens vand.
- Ganges betyder rigtig meget for inderne. Hvis du skal leve, skal du have vand. Sådan er det jo også i Vesten. Hele verden kender betydningen af vand, og det er det samme for inderne med Ganges-floden, fortæller Anitha K. Sharma.
På den danske ambassade i den indiske hovedstad arbejder hun som seniorrådgiver med særligt fokus på netop vand. Bag sig har hun blandt andet en uddannelse som udviklingsingeniør og en ph.d. i grundvand.
For hende er det helt klart, at Danmark har masser, som vi kan hjælpe Indien med.
- Rensningen af en flod er meget mere end bare at fjerne den forurening, man lige kan se, og så håbe på, at det forbliver sådan. Det kræver en langtidsindsats, forklarer Anitha K. Sharma.
- Der er masser af planlægning, infrastruktur – og en hel tankegang bag – som Danmark har forsket i i rigtig mange år.
I første omgang skal Danmark hjælpe med et studie, som kan skabe grundlag for at rense en del af floden. Studiet skal fastslå forureningens kilder, og hvordan floden kan genoprettes på en bæredygtig måde.
Det første studie fokuserer på bifloden Varuna som fletter sammen med Ganges ved byen Varanasi.
Her skal den nuværende forurening kortlægges, og man skal blive klogere på, hvor forureningen præcist stammer fra.
- Der er rigtig mange bifloder til Ganges, som fører meget af forureningen med sig til hovedfloden, forklarer Anitha K. Sharma.
- Det nytter jo ikke bare at kigge på hovedfloden Ganges. Man er også nødt til at kigge på bifloderne. Det handler om at gå til kilden for forureningen.
Ved at vise, hvordan man kan rense vandet ved bifloden, kan man ifølge Anitha K. Sharma forhåbentligt også vise, hvordan man kan gøre ved andre af Ganges’ mange bifloder.
- Hvis Ganges skal være ren, så skal bifloderne også være det. Det er nemmere at fokusere på en relativt kort biflod i stedet for at forsøge at overskue hele Ganges, som er 2.500 kilometer lang.
Danmark kan også få noget med hjem fra Indien
Lige nu er der i Indien er stort fokus på at rense Ganges-floden fortæller Anitha K. Sharma. Og fokusset går hele vejen til landets top og premierminister Narendra Modi.
Blandt andet bliver der lige nu bygget rensningsanlæg med stor fart - også ved byer langs Ganges’ breder. I de indiske byer bliver der hver dag genereret millioner af liter spildevand - og nogle af dem ender i floden.
- Hvis alt spildevand skal renses, så skal der bygges mange renseanlæg og bygges en infrastruktur til det i den nærmeste fremtid, siger Anitha K. Sharma.
- Infrastrukturen har en levetid på 50-100 år, så når de bygges, skal der tages hensyn til de store udfordringer i fremtiden på grund af klimaforandringer og en voksende befolkning. Det kræver planlægning og langtidsplaner.
Alt det har Danmark ifølge Anitha K. Sharma mange års erfaring med.
Desuden er Danmark gode til at lave forudsigelser og modelleringer for klimaet. For eksempel hvordan klimaforandringer vil komme til at påvirke os og planlægge vandinfrastrukturen ud fra det. Dét kan også bruges af inderne, der vil mærke til fremtidens klimaforandringer.
Desuden ligger vi herhjemme inde med en stor viden om måling og overvågning af vandkvalitet.
Selvom der kan virke langt fra et land som Danmark med knap 6 millioner indbyggere til Indien, som har 1,4 milliarder, så kan begge lande få noget ud af det nye projekt, mener Anitha K. Sharma.
- Danmark har forsket i mange år og har meget viden. Men Danmark kan ikke selv implementere løsningerne, da infrastrukturen her allerede er bygget, og det er dyrt at udskifte den.
- Men al den danske viden kan anvendes i Indien, da de er ved at bygge infrastrukturen lige nu. De erfaringer, man får fra Indien, kan senere bruges i Danmark. Så Danmark kan i dén grad også få noget ud af det her projekt, siger Anitha K. Sharma.