Det var historisk, da den colombianske stat og oprørsgruppen Farc underskrev en fredsaftale i 2016 – nu skulle freden have en chance efter fem årtier med væbnet konflikt.
Men freden har vist sig at være særdeles blodig.
Ikke mindst for de Farc-soldater, der har afleveret deres våben, som en del af aftalen. Siden fredsaftalen blev indgået, er ikke færre end 187 tidligere Farc-folk blevet likvideret.
Skudt i ly af mørket
Rodolfo Fierro sidder den 24. oktober i år foran sit hus. Klokken nærmer sig 21, og solen er gået ned over bjergene her ved byen Mesetas i det centrale Colombia.
Rodolfo slapper af og spiller henslængt et parti skak med to venner fra landsbyen. De drikker et glas rødvin og taler om stort og småt.
Rodolfos kone, Yesenia, befinder sig inde i huset med parrets to sønner. Hun er ved at ordne lidt småting i soveværelset. Pludselig runger et skud og river bjergluften over de små hvide huse i stykker.
Skuddet river samtidig Yesenias liv i stykker med et brag.
- Rodolfos kammerat kommer løbende ind huset og kaster sig ind over mig. Han troede, at de ville dræbe mig også, siger hun.
- Vi ligger og venter lidt på gulvet. Mine sønner løber ud og ser deres far ligge blødende på jorden. Da jeg kommer ud, er Rodolfo ved at udånde. Han kan ikke artikulere ord længere. Kort efter var han død, fortæller Yesenia, mens tårerne presser sig på.
Farc og den skrøbelige fred
- •
Farc - eller Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia (Colombias væbnede revolutionære styrker) - er en venstreorienteret oprørsbevægelse.
- •
Bevægelsen blev stiftet i 1964, hvor konflikten i Colombia, der har involveret en række venstreorienterede militser, højreorienterede paramilitære grupper og narkobander, begyndte.
- •
Konflikten menes at have kostet over 220.000 mennesker livet og tvunget mere end seks millioner mennesker væk fra deres hjem.
- •
Da Farc var på sit højeste i 2002, havde bevægelsen flere end 20.000 guerillakrigere og havde kontrol med op mod en tredjedel af landet.
- •
I 2012 begyndte fredsforhandlingerne mellem Farc og den colombianske regering.
- •
Freden mellem Farc og Colombias regering blev indgået i 2016. Efterfølgende modtog Colombias daværende præsident, Juan Manuel Santos, Nobels fredspris.
- •
Likvideringer har dog fortsat trods aftalen, og i august erklærede den tidligere Farc-kommandør Ivan Marquez, at "en ny fase i den væbnede kamp er begyndt".
- •
Kilde: Ritzau og BBC
Langt fra den eneste
Rodolfo Fierro var ikke et tilfældigt offer for volden i Colombia.
Han var i mange år en del af inderkredsen i guerilla-gruppen Farc. Af nogen betragtet som helte, der kæmpede for et Colombia med mindre social ulighed, men af andre betragtet som en terrorgruppe, der gennem flere årtier stod bag attentater og kidnapninger i det store sydamerikanske land.
Farc kæmpede i fem årtier for at vælte Colombias styre og erstatte det med et marxistisk et af slagsen.
Rodolfo var en central figur i organisationen. Han var leder af en særlige sikkerhedsstyrke, der skulle agere bodyguards for Farcs øverste ledelse.
Men som omtrent 9000 andre Farc-soldater afleverede han sine våben, da fredsaftalen blev indgået med den colombianske regering i 2016.
- Drabet på Rodolfo giver ingen mening. Han bakkede 100 procent op om freden. Han troede på og kæmpede for fredsaftalen. Nu er der gået to måneder, og vi savner ham frygteligt. Mine to drenge har mistet deres forbillede, siger Yesenia.
Drabet på Rodolfo Fierro var kun ét i rækken af drab på tidligere Farc-soldater. En opgørelse fra den colombianske anklagemyndighed viser, at i alt 187 drab på tidligere Farc-folk er under efterforskning.
Alle begået efter den fredsaftale, som mange colombianere i 2016 håbede ville sætte en stopper for volden i Colombia. 187 drab på tre år.
Fandt kærligheden i kamp
Yesenia var selv en del af Farc. Som ung kvinde søgte hun ind i den bevægelse, som hun så som den eneste reelle front i kampen mod fattigdom og social ulighed i Colombia.
Hun fik en rolle som sygeplejerske, men deltog også i væbnet kamp. Som de fleste andre eks-Farc-soldater taler hun nødigt om detaljerne i, hvad hun har deltaget i.
Men i Farc mødte hun også sit livs kærlighed: Rodolfo.
Parret skulle som de øvrige Farc-krigere finde en ny tilværelse efter fredsaftalen. De skabte et nyt hjem i en af de Farc-landsbyer, der opstod i Colombia efter aftalen i 2016.
Små kollektive enheder, hvor tidligere guerillakrigere har samlet sig. På husmurene er der malet billeder af venstrefløjens helte som Che Guevara og gamle Farc-ikoner. Alle huse har samme antal kvadratmeter.
Og alle har et job, der bidrager til fælleskabets økonomi. Det kan typisk være landbrug eller for eksempel produktion af tøj. Overskuddet deles lige. En noget mere fredelig version af colombiansk socialisme end Farcs blodige fortid.
Men det var altså her midt i Farc-landsbyen ved Mesetas, at en eller flere gerningsmænd likviderede Yesenias mand for to måneder siden.
- Vi ved ikke, hvem det var. Det var et kujonagtigt drab. Gerningsmanden skød ham i ly af mørket, siger Yesenia.
- Det mest frustrerende er, at vi her to måneder efter endnu ikke har set en officiel rapport fra politiet. Den colombianske stat lukker øjnene for de her nye folkedrab på ekssoldater, siger hun.
Frygter hævndrab
De 187 drab har en opklaringsprocent på sådan cirka 0. Så vi kan ikke med sikkerhed vide, hvem der udfører drabene. I Colombia er det en udbredt antagelse, at det er paramilitære grupper med tilknytning til nationalistiske og højreradikale kræfter, der rækker langt ind i den politiske elite og hæren.
Altså med andre ord Farcs gamle fjender. Hævndrab.
Men reelt ved ingen præcis, hvem der står bag. Til gengæld står det klart, at drabene udgør en trussel mod hele fredsprocessen i Colombia. Så sent som i august i år, så vi en af fredsaftalens bagmænd – Farc-lederen Ivan Marquez - vende tilbage til den væbnede kamp.
Han bekendtgjorde, at den colombianske stat ikke lever op til deres løfter i fredsaftalen om at beskytte tidligere Farc-folk. Ivan Marquez og et ukendt antal soldater er tilbage i junglen. Bevæbnede og klar til et nyt væbnet oprør. Et skridt som Yesenia ikke er enig i.
- Nej, vi skal ikke tilbage til den væbnede konflikt. Vi tog det store skridt mod fred i 2016. Det skal vi holde fast i, siger hun.
- Men hvis den colombianske regering ikke lever op til deres del af aftalen, frygter jeg, hvor vi ender. Er Colombia klar til det? Kan det internationale samfund lukke øjnene? Jeg håber det ikke.