Colombia: Tæt på en fredsaftale med Farc

Regeringen i Colombia og guerillabevægelsen Farc er enige om at stille krigsforbrydere til ansvar.

Fra venstre ses den colombianske præsident Juan Manual Santos, den cubanske præsident Raul Castro and Farc-toplederen Rodrigo Londoño, (Foto: © ORLANDO BARRIA, Scanpix)

Regeringen i Colombia og den venstreorienterede guerillabevægelse Farc melder om store fremskridt i fredsforhandlingerne mellem de to parter.

Det er for eksempel besluttet, at der blive etableret særlige tribunaler, hvor tidligere krigere skal stilles til ansvar for kriminelle handlinger begået i den længste konflikt i Latinamerika.

Regeringen og Farc er enige om at danne en såkaldt sandhedskommission, give erstatning til krigsofre og amnesti til krigsdeltagere, der ikke har begået deciderede krigsforbrydelser.

I forbindelse med offentliggørelsen af aftalen fandt et historisk håndtryk mellem Colombias præsident, Juan Manuel Santos, og Farc-leder Rodrigo Londono også sted.

En fredsaftale inden et halvt år

Forhandlingerne mellem de stridende parter foregår i Cuba, og østatens præsident, Raul Castro, lagde under håndtrykket sine hænder på deres og opfordrede forhandlerne til at sikre, at en endelig fredsaftale kommer på plads.

Indtil videre har parterne forpligtet sig til at nå en aftale om fred inden for et halvt år. Ifølge Cubas præsident vil Farc-oprørere skulle lægge våbnene i løbet af 60 dage efter en eventuel fast aftale.

Det er første gang, at Juan Manuel Santos er rejst til Cuba for at deltage i forhandlingerne, der har stået på i knap tre år.

- Vi vil ikke mislykkes. Tiden er inde til at skabe fred, sagde han på et pressemøde i Havana.

Har kostet over 220.000 livet

Tidligere i forhandlingerne er regeringen og Farc nået frem til aftaler om blandt andet at sætte en stopper for ulovlig handel med narko og at fjerne landminer fra slagmarkerne.

Konflikten i Colombia begyndte helt tilbage i 1964 og har involveret en række venstreorienterede militser, højreorienterede paramilitære grupper og narkobander.

Den menes at have kostet over 220.000 mennesker livet og tvunget mere end seks millioner mennesker væk fra deres hjem.

/ritzau/Reuters