Busser med flygtninge kommer til Slovenien fra Kroatien

Efter at Ungarn har lukket sin grænse er flygtninge og migranter begyndt at komme til Slovenien.

En flygtninge-familie ankommer til grænseovergangen Lendava i Slovenien for at bliver registreret. , (Foto: © Antonio Bronic, Scanpix)

De første busser fyldt med migranter og flygtninge ankom tidligt i morges til Sloveniens grænse til Kroatien, siger det slovenske politi, efter at Ungarn lukkede sin grænse til Kroatien ved midnat.

Slovenien har aflyst al jernbanetrafik til Kroatien, så migranter og flygtninge ikke er i stand til komme til landet med tog. Slovenerne siger, at de taler med Kroatien om at dirigere alle gennem kun to grænseovergange.

I den seneste måned er kun omkring 3.000 flygtninge og migranter kommer gennem Slovenien, som siger, at det vil kunne tage imod omkring 8.000 dagligt.

Ungarn lukkede grænsen mod Kroatien sent i aftes.

- Det sker for at dæmme op for de tusindvis af flygtninge og migranter, der dagligt ankommer til grænsen, sagde Ungarns udenrigsminister, Peter Szijjarto.

Han tilføjede, at EU-topmødet i Bruxelles ikke har resulteret i en beslutning om at beskytte Grækenlands grænser, og derfor mener Ungarn, at landet skal beskytte Schengen-områdets ydre grænser.

I stedet vil der blive oprettet to transitzoner ved grænsen, hvor det er muligt at søge om asyl, sagde ministeren.

/ritzau/Reuters