VIDEO Blackpool er gået fra turistmagnet til forfald – og EU får skylden

Den engelske by Blackpool er Storbritanniens mest EU-skeptiske by.

Hvert år kommer omkring 300.000 migranter til Storbritannien. Cirka halvdelen af dem kommer fra andre EU-lande.

Det er mange briter meget skeptiske over - særligt i byen Blackpool, hvor langt de fleste ønsker, at Storbritannien forlader EU.

EU får nemlig skylden for, at Blackpool er forvandlet fra at være en populær badeby til en by i forfald.

- I 2007 tjente jeg 120 pund om dagen. I dag tjener jeg 110 pund om dagen. Lønningerne er altså faldet, fordi migranter fra andre EU-lande kommer til landet og presser lønningerne ned, fortæller Spencer Schackleton, der bor i Blackpool og arbejder som løsarbejder.

Kom på besøg i Blackpool - Storbritanniens mest EU-skeptiske by - med Europa-korrespondent Anna Gaarslev i videoen i toppen af artiklen, og se mere i TV Avisen kl. 21.30 i aften.