Brexit-ordbogen: Fra Artikel 50 til toldunionen

Artikel 50 nævnes ofte i brexit-debatten, når det omhandler et ønske om at aflyse brexit.

Der er tale om en del af en EU-traktat, der sætter reglerne for, hvordan man forlader EU. Da briterne i 2017 ville i gang med processen med at forlade EU, aktiverede de derfor artikel 50.

Når et EU-land aktiverer artikel 50, så har man startet den formelle, juridiske proces med at forlade EU.

Herefter har EU og landet – i dette tilfælde Storbritannien – to år til at forhandle en aftale på plads, der fastsætter rammerne for, hvordan landet trækker sig fra det europæiske samarbejde, og hvilke aftaler som landet skal have med EU fremover.

Storbritannien har mulighed for at aflyse Artikel 50-processen, hvis man ikke alligevel vil forlade EU, men briterne kan kun udskyde brexit, hvis alle de andre EU-lande siger ja.

Du kan læse mere om Artikel 50 her.

Det såkaldte backstop er en forsikring i Theresa Mays brexit-aftale.

Den betyder, at hvis forhandlingerne mellem EU og Storbritannien bryder sammen, så forbliver Nordirland eller Storbritannien en del af toldunionen (den kan du læse mere om længere nede) for at kunne holde grænsen mellem Irland og Nordirland åben.

Der er nemlig blandt andet frygt for, at en hård grænse på den irske ø kan gå ud over den såkaldte Langfredagsaftale fra 1998, der endte årtiers vold i Nordirland.

Nogle frygter også, at bagstopperen vil fastholde briterne i toldunionen på ubestemt tid eller skille Nordirland fra Det Forenede Kongerige.

Læs mere om backstopperen og problemerne med den nordirske grænse her.

En frihandelsaftale reducerer toldmurene mellem lande. Det vil sige, at man ikke pålægger hinandens varer told, og man forsøger også at fjerne toldkvoter, så man kan handle nogenlunde frit med hinanden.

Men der vil stadig være kontrol af varer, der krydser grænsen. Blandt andet for at se, om de lever op til det givne lands lovkrav.

Det er ikke tilfældet, når EU-lande handler med hinanden, fordi skal leve op til alle det samme regelsæt.

Derfor er frihandelsaftale ikke lig med fri handel.

Toldunionen fjerner tolden mellem EU-medlemslandene og fastsætter fælles ydre toldsatser. EU forbyder medlemmer at forhandle handelsaftaler separat fra EU. I stedet forhandles handelsaftaler kollektivt.

Det indre marked er et integreret fælles marked, der har til formål at fjerne handelshindringer, der ikke vedrører told.

Du kan læse meget mere om, hvorfor toldunionen er central i brexit-problematikken her.

Et no deal-brexit betyder, at Storbritannien forlader EU uden en aftale. Det vil sige, at Storbritannien fra den ene dag til den anden ryger ud af blandt andet EUs indre marked og den fælles toldunion.

Storbritannien vil i udgangspunktet skulle handle med EU og andre lande under de vilkår, der er bestemt af medlemmerne af verdenshandelsorganisationen WTO.

EU og Storbritannien har allerede lavet en række aftaler, der vil gælde også i tilfælde af, at briterne træder ud af EU uden en aftale. Det gælder for eksempel flytrafik.

Du kan læse meget mere om konsekvenserne af et no deal-brexit her.

I aftalen, som den tidligere premierminister Theresa May forhandlede sig frem til med EU, var der aftalt en såkaldt overgangsperiode, der løb frem til den 31. december 2020.

Den skulle give EU og Storbritannien tid til at forhandle sig frem til en aftale om de to parters fremtidige forhold og kunne forlænges med op til to år.

Under overgangsperioden ville Storbritannien ikke sidde med ved bordet i EU, men ville skulle følge alle EU-regler, som da de var medlem.

Men lige nu har Storbritannien kurs mod, at forlade EU uden en aftale. Hvis de forlader EU uden en aftale, så vil der ikke være en overgangsperiode.

Ordet er engelsk for folkeafstemning og er yderst relevant i forhold til brexit. Nogle politikere og demonstranter skriger efter en ny folkeafstemning, mens andre siger, at det ville være dybt udemokratisk ikke at acceptere resultatet fra folkeafstemningen i 2016.

Det var den daværende britiske premierminister, David Cameron, der i 2016 udskrev en folkeafstemning om det britiske EU-medlemskab.

Han var selv tilhænger af at blive i EU, men valgte alligevel at lade det splittende emne komme til folkeafstemning. Han var ikke tvunget til at gøre det, men politiske iagttagere peger på, at det blandt andet var et forsøg på at få styr på den EU-skeptiske fløj i hans parti, De Konservative.

Ifølge den daværende formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, havde premierministeren ikke forventet, at folkeafstemningen ville blive til noget, fordi han forventede at komme i mindretal i parlamentet.

Cameron landede en ny aftale med EU, som gav briterne en række indrømmelser og udskrev derefter en folkeafstemning om det fortsatte EU-medlemskab. Han kæmpede for et ja til at forsætte i EU, men 51,9 procent af briterne stemte for at sige farvel.

Skilsmisseaftalen er en 585 sider lang aftale om, hvilke vilkår der skal gælde for de 4,5 millioner EU-borgere som bor i Storbritannien og for briter, som bor i EU-landene.

Skilsmisseaftalen skal også håndtere spørgsmålet om, hvordan grænsen mellem Irland og Nordirland skal kontrolleres, når den bliver en ydre EU-grænse.

Og endelig indeholder den en aftale om håndtering af de økonomiske forpligtelser, som de 27 EU-lande og Storbritannien har indgået i fællesskab.

Du kan læse meget mere om skilsmisseaftalens indhold her.

I forbindelse med brexit-debatten dukker udtrykket WTO-vilkår op i ny og næ. WTO står for World Trade Organisation, som er verdenshandelsorganisationen.

Hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale, vil Storbritannien i udgangspunktet skulle handle med EU og andre lande under de vilkår, der er bestemt af de 164 medlemmer af WTO.

Ifølge BBC indebærer det, at hvis briterne vælger, at der ikke skal være told på varer fra EU, så må de heller ikke sætte told på varer fra de andre WTO-medlemmer.

Under WTO-vilkår vil der blive pålagt told på britiske varer, der skal sælges i Europa.