EU og Storbritannien har efter lange forhandlinger fået en ny aftale på plads om Storbritanniens udtrædelse af EU, der efter planen finder sted den 31. oktober.
Det har både Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, og formand for EU-kommissionen Jean-Claude Juncker bekræftet.
I virkeligheden er der dog mest tale om en revidering af den aftale, som den tidligere britiske premierminister Theresa May forsøgte at få igennem, men som flere gange blev afvist af det engelske parlament.
Det gælder specifikt spørgsmålet om grænsen mellem Irland og Nordirland.
Du kan læse hele det 64 sider lange reviderede afsnit her:
Den nye brexit-aftale
På en pressekonference forklarede EU's Brexit-forhandler, Michael Barnier, om de vigtigste ændringer i forhold til den gamle aftale.
Den irske ø skal overholde EU-regler
Hele den irske ø altså inklusive Nordirland skal overholde et begrænset sæt EU-regler. Det betyder, at de varer, der kommer til den irske ø skal tjekkes ved ankomst til øen - fremfor ved grænsen mellem Nordirland, som er med i Det Forenede Kongerige med Storbritannien, og Irland, der er med i EU. Det betyder, at der ikke kommer til at være en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland.
Nordirland bliver i den britiske toldunion
Nordirland forbliver i den britiske toldunion og vil få gavn af briternes fremtidige nye handelsaftaler. Nordirland vil samtidig også være indgang til EU's indre marked. Det skriver det engelske medie BBC på baggrund af pressemødet.
Moms i Nordirland
Et tredje punkt omhandler momsen i Nordirland, der har været et stort omdrejningspunkt her til sidst i forhandlingerne. På pressemødet er Barnier dog sparsom med detaljerne, men siger, at man har bevaret "det indre markeds integritet."
Nordirland kan bestemme selv
Det fjerde og sidste punkt omhandler Nordirlands mulighed for selvbestemmelse. Ifølge Barnier bliver der lagt op til, at de nordirske politikere, der i øjeblikket ikke samarbejder, skal kunne bestemme selv, om løsningen, der er lagt op til i aftalen, skal fortsætte eller skal skrottes. Det får de mulighed for ved afstemninger hvert fjerde år. Hvis de skrotter aftalen, er der lagt op til en periode på to år, hvor man kan afvikle systemet.
Hvad så nu?
Det er nu planen, at EU's 27 medlemslande, som i dag samles til EU-topmøde, skal drøfte aftalen. Godkender de den, skal aftalen efterfølgende godkendes i det britiske parlament.
Og til sidst vil den efterfølgende skulle godkendes i Europa-Parlamentet.
Stats- og regeringslederne fra de 27 EU-lande vil først give deres officielle godkendelse af aftalen, når den har været igennem det britiske parlament og Europa-Parlamentet.