Forleden sad jeg i bilen på vej ud af Bruxelles.
På La Premiere, belgisk radios svar på P1, kørte en debat om den kommende folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab.
Panelet var noget blandet. En engelsk journalist, en belgisk ekspert og et fransk medlem af Europa-Parlamentet, Sylvie Goulard.
Debatten viste det samme som tilsvarende debatter på radioen i Danmark, Sverige, Tyskland eller hvor, man nu lytter til radio.
Nemlig at kontinental-europæerne har lidt svært ved fuldstændig at forstå, hvad det egentlig er, der foregår i Storbritannien.
Hvad er det egentlig briterne vil? Og hvorfor?
Og så skete det.
Den britiske journalist havde sagt et eller andet, og så eksploderede Sylvie Goulard.
Britiske aviser leverer ikke journalistik. Det, de leverer, er ”terrorisme mentale”, altså mental terror, lød det fra det franske medlem af Europa-Parlamentet.
Udover et smil på læben over et nyt udtryk, jeg aldrig havde hørt før, førte bemærkningen også til et antal flashbacks fra de seneste ugers dækning af EU-afstemningen i den britiske presse. For der har – indrømmet – ikke været mangel på fantastiske og fantasifulde historier.
Fantastiske historier om EU
Daily Express er en af de daglige bidragsydere med mange skarpe EU-kritiske historier.
Avisen fortæller, hvordan EU er en trussel mod den britiske hverdag. EU vil forbyde både de elkedler, som briterne bruger til at lave deres elskede te, og de brødristere, som bruges, når der skal laves toast til den klassiske english breakfast.
Og det er ikke kun morgenmaden og eftermiddagsteen, som er truet, hvis briterne bestemmer sig for at blive i EU.
Daily Telegraph fortæller i en historie, hvordan eurokraterne i Bruxelles ligefrem dømmer cancer-patienter til en tidlig død.
Avisen har også afsløret, hvordan EU-regler tvinger Storbritannien til at lukke terrorister ind i landet, og hvordan EU forhindrer, at Storbritannien kan udvise kriminelle.
Den hemmelige EU-hær kommer
Og så har EU-afstemningen på mirakuløs vis affødt et nyt journalistisk fænomen, som mødes med en vis måben blandt mange af os journalister i Bruxelles.
For her i dagene op til folkeafstemningen har britiske medier formået at afsløre den ene hemmelige EU-plan efter den anden.
Der er den hemmelige EU-hær, som ifølge aviserne dukker op, så snart briterne har stemt.
Og der er den hemmelige skatteplan, afsløret af tabloidavisen The Sun, som kan fortælle, at ”ansigtsløse eurokrater” i Bruxelles er parate til at beskatte briterne, hvis et flertal af befolkningen bestemmer sig for at blive i Unionen.
Vi er vel omkring 1.000 journalister i Bruxelles fra hele verden.
Vi er rimelig flittige og har en del kontakter i byen.
Så det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi bliver en lille smule overraskede, når kolleger fra London, som aldrig har sat deres ben i Bruxelles, pludselig er i stand til at afsløre den ene hemmelige EU-plan efter den anden.
Der kan være noget om sagen
Som det altid er med den slags bombastiske historier, så er der typisk noget om sagen.
Der er diskussioner om at udbygge det europæiske forsvarssamarbejde.
Der er EU-regler for sikkerhed og energiforbrug for elkedler og brødristere, og EU-eksperterne er endnu ikke færdige med at vurdere om en ny cancer-medicin, som bruges i USA, skal godkendes til det europæiske marked.
Så kedelig er den europæiske hverdag. Eller så dramatisk – når hverdagen pludselig havner på en britisk forside i ugerne op til en folkeafstemning.
Men hvis det kan være nogen trøst for de "ansigtsløse eurokrater" i Bruxelles, dem med de hemmelige skatteplaner, så er det tydeligvis ikke kun EU-historierne, som strammes til det yderste, når der laves forsider på de britiske aviser.
https://www.youtube.com/watch?v=5eBT6OSr1TI
Sangen om Daily Mail viser, at tendensen tydeligvis er mere udbredt.
Men om det ligefrem kan karakteriseres som mental terror at læse en britisk avis, det er vist en smagssag.
Briterne stemmer om landets EU-medlemskab den 23. juni. Meningsmålinger viser tæt løb mellem de to fløje "forlad EU" og "bliv i EU":