Den brasilianske regering har i dag nedlagt forbud mod ellers lovlige skovafbrændinger i Amazonasregnskoven i de næste 60 dage.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Forbuddet mod afbrændingerne, som bliver brugt til at rydde store skovområder efter fældning, bliver nedsat i et forsøg på at lægge en dæmper på de mange brande, der har plaget landets regnskove i den seneste tid.
Mere end 80.000 brande er ifølge blandt andre BBC brudt ud i regnskoven i løbet af 2019 - det er en stigning på 77 procent sammenlignet med samme periode sidste år.
International kritik over landbrugspolitik
Tiltaget finder sted efter landets præsident, Jair Bolsonaro, har været udsat for voldsom kritik over sin manglende evne og lyst til at beskytte Brasiliens regnskov mod landbrug og afbrænding.
Præsidenten har stærke bånd til landbruget og mener, at beskyttelsen af regnskoven, som populært kaldes 'verdens lunger' på grund af dens evne til at producere ilt og optage C02, står i vejen for Brasiliens økonomiske udvikling.
Kritikere frygter, at Bolsonaros holdning har opildnet landmænd og skovhugstfirmaer til yderligere afbrænding af regnskoven.
Præsidenten selv har til gengæld anklaget NGO'er for at påsætte brandene med det formål at sværte hans regering til. Anklagen blev dog ikke underbygget med dokumentation.
Tre undtagelser til forbuddet
Det er normalt fuldt tilladt under Brasiliens lovgivning for blandt andet landmænd at påsætte brande, så længe de har tilladelse fra landets miljømyndigheder.
Ulovliggørelsen af påsatte brande falder sammen med tørkeperioden i Amazonas, som er det tidspunkt på året, hvor der bliver påsat flest skovbrande, og hvor brandene har størst risiko for at sprede sig til beskyttede dele af skoven.
Det er dog tre undtagelser til forbuddet.
Det er nemlig fortsat tilladt for miljømyndigheder at påsætte brande i forbindelse med 'plantesundhed', som et forbyggende tiltag for at standse skovbrande og som led i det traditionelle landbrug, som regnskovens oprindelige befolkning dyrker.
Siger ja - og nej tak til hjælp
Præsident Bolsonaro har samtidig takket ja til Chiles tilbud om at sende tre brandslukningsfly til Amazonas og indsat 44.000 soldater i syv stater for at hjælpe med at bekæmpe brandene.
Han har dog i første omgang takket nej til et tilbud om 20 millioner euro - knap 150 millioner danske kroner - fra G7-gruppen til brandslukning.
Afvisningen kommer efter en strid med den franske præsident, Emmanuel Macron, som i weekenden var vært for G7-topmødet, efter at Macron kaldte Amazonas for "vores hus" i et tweet om skovbrandene.
- Vores hus brænder. Bogstaveligt talt, skrev den franske præsident blandt andet på Twitter.
Det vakte anstød i den brasilianske regering og udløste skarp kritik fra Jair Bolsonaro, som bad den franske præsident om at holde nallerne for sig selv.
- Den brasilianske regering er fortsat åben for dialog med gensidig respekt. Den franske præsidents forslag om at skulle drøfte Amazonas på G7-topmødet, som er et møde, hvor Brasilien ikke deltager, vidner om en kolonialistisk tankegang, skrev han som modsvar.
Den brasilianske præsident er dog klar til at tage imod pengene, hvis Emmanuel Macron siger undskyld, lød det i går.