Hvis uheldet er ude, og det begynder at brænde i et dansk højhus, skal du ikke gå i panik. For brandsikkerheden er meget høj, og reglerne er meget skrappe, så risikoen, for at branden vil sprede sig, er minimal.
Det fortæller Jens Kastvig, der er brandteknisk rådgiver og ingeniør ved MOE. I ovenstående video viser han DR Nyheder rundt i en 15 etagers høj bygning i Brøndby Strand under to døgn efter, at mindst 17 mennesker mistede livet i en tragisk brand i et højhus Kensington, London.
Et af de vigtigste tiltag, for at beboere kan komme sikkert ud af et højhus i tilfælde af brand, er såkaldte luftsluser, der skal sikre, at røgen hurtigt og effektivt kommer ud af bygningen.
- Hvis det brænder i en lejlighed, og folk flygter ud derfra, og døren ikke lukker ordentligt, så vil der komme røg ud, hvilket gør luftslusen vigtig, siger Jens Kastvig, mens han viser, hvordan man åbner nødudgangen ud til det fri, hvor man evakueres via en nødudgang.
- Det betyder, at røgen vil komme ud i det fri, så man kan komme videre ned af trappen. Trappen er sikker, og der vil aldrig kunne komme røg ud der, siger han.
Ifølge Jens Kastvig er risikoen for røgforgiftning noget, som man skal tage meget alvorligt, og derfor er det af allerstørste vigtighed, at man har de lovpligtige luftsluser i høje bygninger.
- Folk kommer typisk i problemer på grund af røgen, så førsteprioritet er, at vi skal undgå, at der kommer røg ud på trapperne, siger brandteknikeren, der også påpeger, at der ikke er noget materiale, som kan gå ild i på brandtrapperne.
Lejlighed er hver sin brandcelle
Det er dog ikke kun selve muligheden for en sikker evakuering, der gør, at højhuse er meget sikre for beboerne.
Jens Kastvig tager DR Nyheders journalist med op på øverste etage i den 15 etager høje bygning, hvor hun straks lægger mærke til, at der ikke er nogen brandalarm på gangen. Men det har også en naturlig forklaring.
- Man bygger normalt sådan, at hver lejlighed er sin egen brandcelle, så branden bliver inden for i lejligheden og ikke spreder sig. Det betyder, at det som udgangspunkt kun er lejlighedens beboere, der skal ud, forklarer han.
Derfor vil det nemlig sprede unødig panik, hvis der lyder en brandalarm på gangen, forklarer han.
- Brandvæsnet må så beslutte, om der skal evakueres yderligere, men der vil i hvert fald gå en time, før det eventuelt er nødvendigt. Det betyder, at brandvæsnet har god tid til at lave deres indsats.
Branden har svært ved at sprede sig
Øjenvidner til branden i London natten til onsdag har fortalt, at ilden tog fat i pladerne på husets udvendige facade og spredte sig hurtigt på trods af, at bygningen lige var blevet renoveret for 8,4 millioner pund.
Det endte med en nærmest eksplosionsagtig brand, som omsluttede hele bygningen i et flammehav.
Den brandtekniske rådgiver Jens Kastvig er dog klar i mælet, når han bliver spurgt, om en brand vil kunne udvikle sig på lignende måde i et dansk højhus.
- Ikke en gang i lave bygninger må man have noget, der kan antænde hurtigt, og i høje bygninger må pladerne slet ikke kunne brænde. Det er totalt 'no go' og forbudt i Danmark, siger Jens Kastvig.
FAKTA OM LONDON-BRAND
- •
Mindst 17 har mistet livet. Ifølge politiet forventes dødstallet at stige.
- •
Mindst 74 er blevet behandlet på forskellige hospitaler. Mindst 17 er i kritisk tilstand. Flere meldes desuden savnet.
- •
Årsagen til branden er endnu ukendt. Og der kommer til at gå lang tid, før årsagen er afklaret, siger politiet.
- •
Allerede i 2013 advarede en gruppe beboere om, at der var stor risiko for en brand i højhuset efter en episode