Den dødelige brand i højhuset Grenfell Tower i Kensington i sidste uge var på mange måder fuldstændig usædvanlig og uhørt.
Det vurderer Ib Bertelsen, der er direktør i det uafhængige videnscenter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI).
Han henviser til, at det dels hører til sjældenhederne, at et køleskab udløser en brand, som det efter alt at dømme var tilfældet i den 24 etager høje bygning.
Og dels burde branden slet ikke kunne sprede sig så hurtigt og voldsomt, som den gjorde.
- At det så går så galt, at det ligefrem breder sig ind i samtlige lejligheder, det er helt usædvanligt og burde aldrig kunne ske. Og det bør heller aldrig ske igen, for det her hus er simpelthen ikke bygget korrekt. Der er noget, der er gået helt galt i valg af materialer og med måden, det er bygget på, siger Ib Bertelsen.
Overvejer at drabssigte
Det er kommet frem, at isoleringsmaterialet og pladerne på bygningens facade ikke levede op til kravene til brandsikkerhed.
Politiet overvejer derfor at sigte en eller flere for drab og andre lovovertrædelser i forbindelse med branden.
De virksomheder, der har været involveret i en renovering af højhuset for et par år siden, vil nu blive efterforsket.
Branden har desuden ført til en gennemgang af mindst 600 etageejendomme i England, hvor tilsvarende materialer er brugt.
Køleskab bliver tjekket
Men tilbage til brandårsagen.
Brandteknikerne har peget på et køleskab af mærket Hotpoint, der vurderes at have udløst branden.
Producenten opfordrer folk, der har et køleskab i modellen FF175BP, til at kontakte dem.
Den britiske erhvervsminister, Greg Clark, understreger, at forbrugernes sikkerhed er altafgørende.
- Apparatet bliver øjeblikkeligt og grundigt testet for at slå brandårsagen fast. Jeg har gjort klart for firmaet, at jeg forventer, at de erstatter alle apparater med det samme, hvis det slås fast, at det er risikabelt at bruge dem, siger han.
Ib Bertelsen fra DBI fortæller dog, at man generelt ikke skal gå rundt og være bange for, at ens køleskab bryder i brand, da det altså hører til sjældenhederne.
Starter med vidneudsagn
Når man ser fotografier af den kraftigt brandskadede bygning, så kan det være svært at forestille sig, hvordan brandteknikerne har fundet frem til arnestedet.
Ib Bertelsen fortæller, at en brandefterforskning typisk begynder med efterretninger og informationer fra vidner og indsatspersonale.
- Så går man rent kriminalteknisk meget systematisk til værks og finder til sidst frem til et arnested. Der vil typisk være indikationer på, hvor branden har været kraftigst, siger han.
Kritik af politiet
Branden har været højst omdiskuteret i Storbritannien, hvor myndighederne blandt andet er blevet kritiseret voldsomt for at være for lang tid om at opgøre antallet af brandofre.
Først oplyste politiet, at 14 personer var bekræftet døde i branden. Siden steg dødstallet til først 30 og derefter 58.
På nuværende tidspunkt lyder dødstallet på 79 personer.
Politiet vurderer dog, at det reelle dødstal kan være højere.
Politichef i London Stuart Cundy anerkender, at det tager lang tid at identificere de afdøde, men han understreger, at det er en proces, som ikke må forhastes.
- Det er vigtigt for mig, at de pårørende har fuld tiltro til vores identifikationsproces, så de ved, at det er deres kære, de får tilbage. Og det er derfor, det er så omfattende og kan være meget tidskrævende, siger han ifølge The Guardian.