Boris Johnson kom, så og sejrede. For lige så stor en sejr, det er blevet for De Konservative, lige så voldsom er lussingen til oppositionspartiet Labour, der har lidt det største nederlag siden 1935.
Det står klart, efter stemmerne fra det britiske parlamentsvalg er blevet talt op.
Et valg, hvor - selvom der har været plads til at diskutere sundhedssystem, immigration og sociale reformer - brexit har domineret, og hvor premierminister Boris Johnsons strategi om at holde fast på, at briterne skal ud af EU - koste hvad det vil - ser ud til at være lykkedes.
For premierministeren har sikret sig absolut flertal i Underhuset og kan med partiets egne foreløbigt 364 mandater stemme en eventuelt brexitaftale igennem, så briterne kan forlade unionen den 31. januar 2020.
Omvendt ser det ud til, at oppositionspartiet Labour skal til at genopfinde sig selv. Det har tabt en række valgkredse til netop De Konservative, og partileder Jeremy Corbyn har meddelt, at han går af inden næste valg.
Men vil skotterne nu være uafhængige af kongeriget, hvad sker der med brexit - og ikke mindst, hvordan er det gået den forunderlige Lord Buckethead?
Det kigger vi nærmere på herunder.
Sejrherren Johnson
De Konservative er sikret 364 pladser i Underhuset, hvilket giver partiet en majoritet på mindst 76 pladser - den største siden 1987, hvor formanden hed Margaret Thatcher.
Kigger man på procentfordelingen af stemmerne, har partiet sikret sig 43,6 procent af stemmerne.
Uanset hvordan man vender og drejer det, er det altså et stort "ja tak" til De Konservative og ikke mindst Boris Johnsons løfte om endeligt efter mere end tre og et halvt år at kunne trække briterne ud af EU den 31. januar 2020.
Og hvad skal der så ske med brexit?
Brexit-planen
Efter adskillige fejlslagne forsøg på at få landet en skilsmisseaftale med EU og få den stemt igennem i parlamentet, var det noget af opgave, der ventede Boris Johnson, da han i sommer overtog premierministerposten.
Det lykkedes faktisk Johnson at samle et flertal for sin aftale med EU tilbage i oktober, men umiddelbart efter sagde parlamentet nej til regeringens plan om at få gennemført brexit inden den 31. oktober.
Datoen for brexit blev udskudt til 31. januar, og med et absolut flertal ser det nu helt anderledes ud i forhold til at få briterne trukket ud af unionen.
I EU ser man derfor også frem til en afklaring.
- Vi forventer så hurtigt som muligt, at det britiske parlament stemmer om skilsmisse-aftalen, siger formand for Europa-Rådet Charles Michel.
- Det er vigtigt, at vi får det afklaret så hurtigt som muligt. EU er klar til at forhandle for at sikre et tæt samarbejde med Storbritannien også i fremtiden.
Helt præcist hvordan Boris Johnson har tænkt sig at "gennemføre brexit", som hans valgslogan har været, står dog stadig lidt uklart.
Labour-nederlag
Måske mindst lige så uklar er fremtiden for briternes gamle arbejderparti, Labour.
Vælgerne serverede noget af en lussing til partiet, der har oplevet sit værste valg siden 1935 med mange traditionelle og loyale valgkredse, som pludselig havnede i De Konservatives hænder.
Med 203 mandater - en tilbagegang på 59 mandater - og bare 32,2 procent af stemmerne står Labour over for at skulle gentænke sig selv som parti og finde ud af, hvilke værdier partiet skal bygge på fremover.
Ansvaret placeres hos partiformand Jeremy Corbyn, der bliver beskyldt for ikke at have været klar i sine udmeldinger, særligt i forhold til partiets brexit-politik. For en ting er at kritisere først Theresa May og dernæst Boris Johnson, men det har simpelthen ikke været klart, hvad partiet har villet, vurderer DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.
Corbyn lagde da heller ikke skjul på sin skuffelse her til morgen, da han takkede for sit mandat i sin egen valgkreds i North Islington i London, hvor han samtidig meddelte, at der inden næste valg skal være et formandsskifte.
Det store nederlag i arbejderpartiet har blandt andet betydet, at partiveteranen, den 87-årige Dennis Skinner, har måttet overgive sin plads - en plads, han har holdt i knap fem årtier siden 1970.
Et frit Skotland?
Et skifte kan der også være på vej i Skotland. For her har valget budt på overvældende opbakning til det skotske nationalparti, der har fået et valgresultat langt bedre end partileder Nicola Sturgeon havde kunnet drømme om.
48 pladser er det blevet til - det er 13 flere end ved forrige valg i 2017 - og pludselig bliver der talt meget højt om drømmen om et selvstændigt Skotland.
- Jeg lader ikke, som om at hver eneste person, der stemte SNP i går, nødvendigvis støtter uafhængighed, men der har været stærk opbakning til, at Skotland skal have lov at vælge vores fremtid, siger Nicola Sturgeon.
Følg linket og mød det dansk-skotske ægtepar Mette og Duncan Baillie, der er godt træt af at være styret af regeringen i London.
SNP-fremgangen har blandt andet også betydet, at Liberaldemokraternes formand, Jo Swinson, har mistet sin plads og dermed trækker sig som partiformand.
Historisk resultat i Nordirland
Historisk er det også blevet i Nordirland, hvor de pro-irske partier for første gang sender flere mandater til Westminster end dem, der støtter forholdet til kongeriget.
Det har blandt andet kostet dyrt for leder af de nordirske unionisters partileder Nigel Dodds, der måtte se sig slået af Sinn Fein-kandidaten John Finucane.
Og hvis du jævnligt følger britisk politik, er du måske bekendt med den intergalaktiske rumherre ved navn Lord Buckethead - den satiriske politiske kandidat, der af og til dukker op i britisk politik og har gjort det siden 1987.
I år stillede han op for "Official Monster Raving Loony Party" i samme kreds som Boris Johnson, der faktisk takkede ham i sin valgtale. 25.351 stemmer fik Johnson, mens Lord Bucketheads stemmeantal var en smule mere beskedent.
Hvor mange kan du se i klippet her: