Under et døgn efter at broen over Kertjstrædet blev ramt af en enorm eksplosion, som fik to brofag til at styrte sammen, genåbner den.
Eller det er i hvert fald meldingen fra de russiske myndigheder.
- I morgen tidlig forventer vi at kunne åbne i to vejbaner, sagde den russiske vicepremierminister, Marat Khusnullin, i går ved en briefing.
Allerede i går åbnede man for en enkelt vejbane, hvor biler langsomt kunne passere efter et grundigt sikkerhedstjek.
Ifølge de russiske myndigheder er togbroen fuldt operationel, og videobilleder viste i går et tog, der bevægede sig på skinnerne.
Det er dog uvist om, skinnerne kan håndtere den samme mængde trafik som tidligere, vurderer det britiske forsvarsministerium i en efterretningsopdatering.
Forsker: Putin vil købe sig tid
Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, tolker de russiske udmeldinger som et forsøg på at tale angrebet på broen ned.
- Det er klart en politisk melding til den russiske befolkning: "Der er ikke noget at se her. I kan godt fortsætte, tag I bare på ferie og nyd jeres søndag i parken. Tænk ikke på broen, den er allerede oppe og køre igen, siger han.
For efter at præsident Putins prestigeprojekt, der har gjort Rusland landfast med Krim, er blevet angrebet, venter hele verden nu på Putins modsvar.
- Jeg tror, at han forsøger at købe sig tid, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Derfor har Rusland heller ikke travlt med at beskylde Ukraine for at stå bag.
- Vi har set det før, blandt andet ved helikopterangrebene på Belgorod i Rusland og angrebene på baserne på Krim.
For Putin kan ikke lide at indrømme over for sin egen befolkning, at krigen er kommet så tæt på, når han har lovet en klinisk og ren specialoperation.
Kunne have grebet mulighed for optrapning
Samtidigt tøver den russiske præsident med at optrappe krigen, selv om Rusland har beskrevet et angreb på Krim-broen som en "rød linje", vurderer Flemming Splidsboel Hansen.
- Det er problemet med røde linjer, at når de så alligevel overskrides, så er det ikke sikkert, at man alligevel har lyst til at håndhæve dem, siger han.
- Jeg tror, Putin føler sig presset i forhold til, hvad han egentlig har lyst til at gøre. For hvis han ønskede at optrappe krigen, er angrebet på broen en gylden mulighed, mener han.
- Allerede i går kunne han være gået på TV, og have sagt: "Ukraine gjorde det, og nu har jeg beordret et nyt angreb". Men det skete ikke, siger Flemming Splidsboel Hansen.
Tværtimod sagde Putins talsmand, at præsidenten i de næste dage IKKE vil holde en stor tale til nationen. Det ser Flemming Splidsboel Hansen som udtryk for, at Putin er presset af den fløj i Kreml, der ønsker mere krig samtidig med, at befolkningen nu oplever konsekvenserne af sanktionerne og mobiliseringen mere direkte.
- Krigen er hård, men vi skal huske på, at der er nogen, der skubber til Putin og vil have ham til at lave mere krig. Men han er forbeholden. Han er nervøs for, at eksempelvis mere mobilisering kan være det, der i sidste omgang koster ham præsidentposten, siger seniorforskeren.
Ukraine tager kun ansvar i antydninger og memes
Der vil sandsynligvis komme en form for modsvar, men Flemming Splidsboel Hansen forventer ikke, at det vil være i form af atomvåben.
- Det ville være meget voldsomt. Det ser slet ikke ud til, at det er det, de vil. Det officielle Rusland taler om undersøgelseskommissioner. Jeg synes slet ikke, at de taler det op på atomvåben-niveauet.
Paradoksalt nok har heller ikke Ukraines regering travlt med at sige direkte, at man står bag angrebet, fortæller DR's journalist I Kyiv, Louise Brodthagen Jensen.
I går talte Ukraines præsident om "skyer" og "varme" over Krim med henvisning til den brændende bro, og den regeringsnedsatte fond, United24, der samler ind til krigsindsatsen delte på Facebook et billede af broen og skrev:
"Sådan ser en god morgen ud. I kan takke ukrainske "vandaler" for denne smukke solnedgang i Krim her."
- Det vidner i hvert fald om, at det har en massiv propaganda-værdi for Ukraine at kunne droppe slet skjulte hentydninger, ligesom præsidenten også gjorde, fortæller hun.
- Man siger ikke direkte, at Ukraine stod bag, men diskussionen, om hvordan ukrainerne kan have udført det her angreb – hvis det altså var dem, er i fuld gang blandt folk, siger hun.
Ifølge Flemming Splidsboel Hansen kan Ukraines regering have interessere i, at der er usikkerhed om, hvem der stod bag, og hvad Ukraines militær er i stand til.
- De har på en måde kun taget ansvaret via deres memes. Det er meget bemærkelsesværdigt, siger han.
- Men sagen er nok, at hvis russerne ikke vil indrømme, at det er ukrainerne, der har gjort det, så passer det egentligt ukrainerne udmærket, siger Flemming Splidsboel Hansen.