Mindst 37 mennesker er blevet dræbt og 40 antal såret i det, der lader til at være et dobbelt selvmordsbombeangreb i en forstad syd for Libanons hovedstad, Beirut.
Det siger en kilde i Libanons indenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.
https://twitter.com/BNONews/status/664849427903979520
Angrebet fandt sted i en forstad til det sydlige Beirut, der er domineret af Hizbollah-militsen. Ifølge lokale medier fandt eksplosionerne sted ved et shiamuslimsk område.
De første meldinger lød på, at mindst fire var dræbt. Kort efter steg tallet til "mindst 27".
Der er endnu ingen, der har taget ansvar for angrebet.
/ritzau/Reuters