Bitter kamp om vacciner: Følg striden mellem EU og AstraZeneca dag for dag

EU´s stats- og regeringschefer holder videotopmøde torsdag aften, og statsminister Mette Frederiksen deltager fra Marienborg. Forud for topmødet har hun sammen med andre EU-ledere skrevet til Europa-Kommissionen og krævet, at der sættes yderligere skub i leverancerne af vacciner.

Mette Frederiksen foreslår blandt andet, at der skal ske en hurtigere levering af vacciner fra AstraZeneca.

EU-lederne forventer, at Det Europæiske Lægemiddelagentur vil godkende den nye AstraZeneca-vaccine fredag den 29. januar. Og Mette Frederiksen og en række andre EU-ledere ønsker, at AstraZeneca skal begynde at transportere vaccinen ud til EU-landene allerede nu, sådan at Danmark og de øvrige lande kan begynde at vaccinere allerede fredag den 29. januar, hvis vaccinen bliver godkendt. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, lover, at det vil blive undersøgt, om vaccinerne kan leveres hurtigere.

Fredag d. 22. januar tikker nyheden ind: I stedet for den hurtige levering af AstraZeneca-vacciner, som EU-lederne havde bedt om, så kommer der i stedet besked om, at AstraZeneca har problemer med at levere de eftertragtede vacciner.

Der er problemer på en fabrik i Belgien, som skal levere AstraZeneca-vacciner til EU, lyder det. Derfor bliver der leveret 60 procent færre vacciner i årets første kvartal, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Hvilket betyder 31 millioner doser i stedet for de omkring 80 millioner, som EU's medlemslande havde set frem til.

I en mail til DR bekræfter virksomheden, at den første levering bliver mindre.

- Der er ingen planlagt forsinkelse i de første sendinger af vores vaccine, i fald den bliver godkendt i EU, men indledningsvist vil mængden være lavere, end vi først antog på grund af reduceret udbytte på en af vores fabrikker, som leverer til Europa, skriver AstraZeneca i en mail.

Direktøren for Lægemiddelstyrelsen, Thomas Senderovitz, siger, at det betyder, at de første vognlæs med vaccinen bliver halvt så store som først aftalt.

Den østrigske sundhedsminister, Rudolf Anschober, gør det klart, at enhver forsinkelse er "fuldstændig uacceptabel", og EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides, skriver på Twitter, at medlemslandene er dybt utilfredse.

Om lørdagen raser den italienske premierminister Giuseppe Conte i et Facebook-opslag, hvor han beskylder de to virksomheder for "alvorlige kontraktovertrædelser" – fordi de ikke kan overholde aftalen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters betyder forsinkelserne, at Italien måske skal gentænke hele sit vaccinationsprogram.

Italien er allerede ramt af forsinkelser fra Pfizer-BioNTech-vaccinen - ligesom resten af EU.

Regeringen i Rom har allerede truet med at sagsøge Pfizer, og Giuseppe Conte gør det klart, at man også er klar til at tage alle lovlige midler i brug overfor AstraZeneca.

I et interview med radiostationen Europe 1 slår EU-præsidenten Charles Michel fast, at EU er klar til at bruge alle juridiske værktøjer overfor både Pfizer og AstraZeneca.

- Vi må rulle ærmerne op og kæmpe for at få klarhed over årsagerne til forsinkelserne, lød det fra Charles Michel, som påpegede, at EU havde lykkedes med at reducere forsinkelserne fra Pfizer ved at sætte hårdt mod hårdt.

Nogenlunde samme budskab kommer igen om søndagen fra den italienske regering.

– Vi aktiverer alle kanaler, så EU–kommissionen gør alt, hvad den kan, for at få disse gentlemen til at overholde kontrakterne, siger den italienske udenrigsminister, Luigi Di Maio, ifølge Reuters.

Luigi Di Maio tror, at forsinkelserne skyldes, at begge vaccineproducenter simpelthen har gabt over for stor en mundfuld.

EU-landene er rasende over beskeden om, at AstraZeneca ikke kan levere vacciner som aftalt.

Beskeden er kommet som et chok. Ved tidligere kontakter mellem EU-landene og AstraZeneca har selskabet ikke nævnt noget om problemer med at levere, og AstraZeneca har siden december leveret vacciner til Storbritannien.

EU-Kommissionen og EU´s medlemslande har en såkaldt styringskomité, hvor EU-landene håndterer deres fælles indkøb af vacciner. Fra Danmark deltager en person fra Lægemiddelstyrelsen.

Styringskomitéen har bedt AstraZeneca deltage i mødet. De vil have forklaring på, hvad problemet er med leverancerne, og hvorfor beskeden om problemerne kommer så sent. Og så vil de vide, hvorfor AstraZeneca tilsyneladende uden problemer kan levere vacciner til Storbritannien - men ikke til EU.

Blandt deltagerne i Styringskomitéen kører rygterne om, at AstraZeneca har sendt vacciner, som er produceret i EU, til andre lande. Der er blandt andet mistanke om, at AstraZeneca i december har sendt vacciner fra Belgien til Storbritannien.

I løbet af mandagen afholder styringskomitéen hele to møder med AstraZeneca, og meldingen fra møderne er, at de svar, AstraZeneca kommer med, er undvigende og uklare, og at selskabet flere gange har skiftet forklaring om, hvorfor firmaet pludselig ikke kan levere de lovede vacciner.

Da EU i august indgik en aftale med AstraZeneca om vacciner var aftalen, at virksomheden skulle opbygge et lager af vacciner, sådan at firmaet var i stand til at levere, når vaccinen blev godkendt.

Men forud for mødet med AstraZeneca er der mistanke om, at AstraZeneca i stedet har solgt vaccinerne til andre lande, og det får EU-Kommissionen til at lufte muligheden for at indføre en eksportkontrol af alle de firmaer, der producerer coronavacciner i EU.

Sundhedskommissær Stella Kyriakides slår fast, at EU stadig ikke har fået fyldestgørende svar fra AstraZeneca om, hvor de har sendt deres doser hen.

Hun beder AstraZeneca udarbejde en detaljeret leveringsplan, så medlemslandene ved, hvornår de modtager deres doser, og understreger også, at AstraZeneca har fået næsten 2,5 milliarder kroner i forskud fra EU-Kommissionen, som blandt andet skulle bruges på at sikre, at virksomheden havde faciliteterne i orden til at kunne producere vaccinerne.

Tirsdag svarer AstraZeneca igen. I et stort eksklusivt interview med den italienske avis La Repubblica forsvarer virksomhedens administrerende direktør sig overfor anklagerne fra EU.

- Det er ingen nem opgave. Især ikke i denne tidlige fase, hvor man virkelig skal løse alle mulige forskellige problemer, siger Pascal Soriot, der leder den britisk-svenske medicinalgigant.

AstraZeneca-chefen forklarer, at Storbritannien indgik en aftale med AstraZeneca tre måneder før EU. Derfor har firmaet haft meget længere tid til at forberede vaccineleverancerne til Storbritannien.

- Når det kommer til Storbritannien, har vi haft ekstra tre måneder til at ordne alle de tekniske fejl, vi har oplevet. Når det kommer til Europa, er vi tre måneder bagud i forhold til at ordne fejlene. Ville vi gerne have gjort det bedre? Selvfølgelig. Men, som du ved, er det ikke små mængder, vi har planer om at levere (til EU-landene, red.) i februar. Vi planlægger at levere millioner af doser til Europa, siger Pascal Soriot.

Pascal Soriot sætter også spørgsmålstegn ved, om AstraZeneca har forpligtet sig til at levere coronavacciner, sådan som EU-Kommissionen og EU´s medlemslande påstår.

I interviewet siger Pascal Soriot, at aftalen mellem EU og AstraZeneca kun er, at firmaet skal gøre en 'best effort' – altså at firmaet skal gøre ”sit bedste” for at kunne levere vacciner. Og det er, ifølge Pascal Soriot, hvad AstraZeneca gør. Firmaet gør sit bedste og opfylder dermed kontrakten mener Pascal Soriot:

- Det er ikke en forpligtelse, som vi har overfor Europa, det er en (aftale, red.) om bedste forsøg. Vi sagde, at vi vil gøre vores bedste forsøg, lød det fra den administrerende direktør.

- Men vi er dybest set to måneder bagud, i forhold til hvor vi gerne ville være, siger han.

Pascal Soriot oplyser også tirsdag, at vaccinerne til EU bliver produceret på fire forskellige fabrikker i Belgien, Holland, Tyskland og Italien, skriver Reuters.

Interviewet falder ikke i god jord hos EU.

Udmeldingen fra AstraZeneca om, at forsinkelserne skyldes, at EU var for langsom til at indgå kontrakt med selskabet, og beskeden om, at AstraZeneca overholder kontrakten med EU, får konflikten mellem de to til at vokse yderligere.

Kontrakten mellem EU og AstraZeneca er fortrolig, og det er AstraZeneca, som insisterer på, at den ikke må offentliggøres.

Men efter udmeldingerne fra AstraZenecas administrerende direktør begynder både Europa-Kommissionen, EU´s medlemslande og de europæiske medier at lægge et voldsomt pres på både AstraZeneca og Europa-kommissionen for at få kontrakten offentliggjort.

EU´s sundhedskommissær går ud og undsiger forklaringen fra AstraZenecas direktør. Blandt andet gør både Europa-Kommissionen og nogle af kontrakt-forhandlerne fra EU´s medlemslande opmærksom på, at kontrakten mellem EU og AstraZeneca direkte nævner, at AstraZeneca vil levere vacciner til EU både fra firmaets fabrikker i EU og fra AstraZenecas to fabrikker i Storbritannien.

AstraZeneca chefen har tidligere sagt, at EU-landene frem for alt skal få vaccinerne fra leverandører, som ligger i EU-landene. Men det modsiger EU´s sundhedskommissær.

Hun siger i stedet, at der ikke er noget hierarki, når det kommer til vaccinefabrikkerne. Og at to ud af de fire fabrikker, som er forpligtet til at levere AstraZeneca-vacciner til EU, faktisk befinder sig i Storbritannien.

Derfor kræver medlemslandene og EU-Kommissionen nu, at AstraZeneca begynder at levere vacciner fra fabrikkerne i Storbritannien.

Samtidig afviser EU’s sundhedskommissær, Stella Kyriakides, at der skulle gælde et først-til-mølle-princip i kontrakten, som skulle betyde, at Storbritannien står forrest i køen, når det gælder leverancer af vacciner – blot fordi Storbritannien underskrev en kontrakt med AstraZeneca før EU.

- Det virker måske hos den lokale slagter, men ikke i vores kontrakter, siger hun.

Stella Kyriakides gør det også klart, at AstraZeneca er fuldt forpligtet til at levere vaccinerne og ikke bare give det et forsøg.

- Synspunktet om, at virksomheden ikke er forpligtet til at levere, fordi vi har underskrevet en aftale om et 'bedste forsøg', er hverken korrekt eller acceptabel, lød det fra kommissæren.

EU-kommissionen foreslår AstraZeneca at offentliggøre den hemmelige kontrakt mellem de to parter, så offentligheden kan få indsigt i uenighederne. Det skriver mediet Euractiv.

Ifølge en artikel fra december i irske The Irish Times fremgår det, at AstraZeneca har eksporteret coronavacciner, der er blevet produceret i EU, til andre lande, heriblandt fire millioner doser til Storbritannien.

Mistanken får EU-Kommissionen til at bede toldmyndighederne i EU-landene om at oplyse, hvor meget coronavaccine som er eksporteret fra EU til lande udenfor EU.

Og samtidig bekræfter Belgiens sundhedsminister, Frank Vandenbroucke, at Belgien og EU-Kommissionen har været på uanmeldt inspektion på en fabrik i byen Seneffe, som bliver brugt til at producere AstraZeneca-vaccinen. Det skete ifølge avisen De Standaard på foranledning af Europa-Kommissionen.

På et pressemøde i Storbritannien afviger premierminister Boris Johnson et spørgsmål om vaccinestriden, men siger, at han har fuld tiltro til de britiske leverancer og kontrakter.

Onsdag aften er AstraZeneca endnu engang indkaldt til møde med EU-landenes styringskomité og EU-Kommissionen.

Torsdag skærpes retorikken yderligere efter flere dages offentlige skænderier mellem EU og AstraZeneca og adskillige møder.

Flere medier skriver, at EU-Kommissionen er tæt på at fremlægge et forslag til en mekanisme, der kan blokere for eksport af vacciner i særlige tilfælde.

- Der er en mulighed for, at man i særlige tilfælde kan nægte tilladelse til at sætte gang i eksport, siger en anonym embedsmand ifølge avisen The Guardian.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at den nye mekanisme også potentielt kan påvirke leverancer fra Pfizer-BioNTech, som skal til Storbritannien.

Samme dag gentager EU-kommissionens formand, at aftalen med AstraZeneca er bindende, og at kontrakten er "krystalklar".

Nyhedsbureauet Reuters rapporterer samtidig, at AstraZeneca har tilbudt at levere 8 millioner flere doser til EU som et plaster på såret, men det er blevet afvist af EU som langt mindre, end hvad der oprindeligt var lovet.

I Storbritannien gør regeringen det klart, at man ikke har tænkt sig at dele vaccinedoser med EU i den nærmeste fremtid.

Direkte adspurgt, om den britiske regering vil tillade det, svarer Michael Gove, en central minister i den britiske regering:

- Nej. Det kritiske er, at vi skal sikre os, at den tidsplan, der er aftalt, og som vores vaccinationsprogram er baseret på og planlagt efter, fortsætter, siger han til BBC.

I Danmark bliver vaccinationsplanen skubbet med fem uger, så millioner af danskere må vente længere.

Fredag giver EU-Kommissionen og det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) som forventet grønt lys til AstraZeneca-vaccinen, hvilket bliver taget godt imod af medicinalvirksomhedens direktør.

Ifølge britiske BBC siger Pascal Soriot, at selvom der selvfølgelig "vil opstå fejl", så er det vigtigste, at verden har udviklet flere vacciner indenfor et år.

Soriot understreger også, at AstraZeneca har millioner af vaccinedoser klar til EU og arbejder 24 timer i døgnet på at øge kapaciteten.

Godkendelsen af AstraZeneca vaccinen kommer fredag eftermiddag. Men inden da har AstraZeneca været endnu et par ture igennem mediemøllen med massiv kritik

Dels har Europa-Kommissionen på en pressekonference præsenteret et formelt forslag til indførsel af eksport-kontrol med coronavacciner. Og ingen forsøger at skjule, at det især skyldes et behov for at kunne holde særligt øje med AstraZenecas håndtering af coronavacciner.

- Det her er en forsikring, siger EU's sundhedskommissær, Stella Kyriakides.

Vaccineproducenter skal fremover anmode om tilladelse til at eksportere fra det EU-land, hvor vaccinen er fremstillet. Derefter vil EU-landet vende beslutningen med EU-kommissionen og tage beslutningen indenfor to arbejdsdage, skriver Reuters.

EU kan blokere for eksport fra firmaer, som har indgået kontrakt med EU, hvis firmaet forsøger at eksportere vaccine - uden at have leveret de vacciner, som virksomheden har forpligtet sig til at levere til EU-landene.

Kommissionen har understreget, at der ikke er tale om et eksportforbud, men siger, at det er nødvendigt at sikre sine egne forsyninger.

Sideløbende har flere dages intenst pres ført til, at kontrakten mellem EU og AstraZeneca kan offentliggøres. AstraZeneca har dog insisteret på, at dele af kontrakten skal forblive fortrolig, og derfor er der en del sorte overstregninger i den kontrakt, som offentliggøres.

Kontrakten viser, at AstraZeneca nævner to fabrikker i Storbritannien som fabrikker, der skal kunne levere coronavacciner til EU-landene. Og kontrakten viser også, at AstraZeneca i kontrakten lover, at firmaet ikke har indgået andre aftaler, som forhindrer firmaet i at levere til EU.

Men præcis hvordan aftalen skal fortolkes i alle detaljer er stadig uklart. Ifølge BBC's Europakorrespondent Gavin Lee kommer det nok til at kræve specialister til at foretage den juridiske vurdering af, hvem der har ret i striden.