BILLEDER Tyrkiske kampvogne triller mod den syriske grænse

En ny offensiv mod bevægelsen Islamisk Stat og syriske kurdere er blevet indledt af tyrkiske styrker.

  • Tyrkiske militære køretøjer er blevet sendt til grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. (Foto: © Bulent Kilic, AFP or licensors)
  • Her krydser en kovoj af køretøjer med soldater fra Den Frie Syriske Hær grænsen fra Tyrkiet til Syrien, hvor de er på vej mod Jarabulus. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
  • Kampvognene blev sendt afsted mod den sydtyrkiske by Karkamis, der ligger klos op ad den syriske grænse. (Foto: © Bulent Kilic, AFP or licensors)
  • Karkamis ligger i den sydlige region Gaziantep, som grænser op til Syriens nordlige Aleppo-provins. (Foto: © SEDAT SUNA)
  • Fra den tyrkiske by Karkamis bliver kampvognene sendt videre i den syriske by Jarabulus. (Foto: © SEDAT SUNA)
  • Udover at sende kampvogne til Jarabulus, bliver byen også bombet af tyrkiske F16-kampfly. (Foto: © Bulent Kilic, AFP or licensors)
  • Tyrkiet og den amerikansk-ledede koalition mod bevægelsen Islamisk Stat er gået sammen om at forsøge at tvinge gruppen ud af grænseområdet mellem Syrien og Tyrkiet. (Foto: © Bulent Kilic, AFP or licensors)
  • Fra morgenstunden har der været intensive artelleribombardementer fra den tyrkiske by Karkamis ind mod syriske Jarabulus. (Foto: © STRINGER)
  • Kort efter blev F16-fly sendt ind over byen, og nu har tyrkiske tanks krydset grænsen. (Foto: © SEDAT SUNA)
  • I forrige uge lykkedes det for en arabisk-kurdisk alliance ved navn Syrien Demokratiske Styrker og den amerikansk-ledede koalition at drive Islamisk Stat ud af byen Manbij, der ligger en halv times kørsel syd for Jarabulus, der bliver kæmpet om nu. (Foto: © SEDAT SUNA)
  • Kampvogne holder på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. (Foto: © STRINGER, Scanpix)
  • Soldater fra Den Frie Syriske Hær står ved grænsen. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
1 / 12

Tyrkiet har her til morgen indledt en storstilet militæroperation i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien.

Siden klokken fire i morges er bomber fra Tyrkiets og den amerikansk-ledede koalitions kampfly haglet ned over byen Jarabulus, der ligger i det nordligste Syrien. Det oplyser en talsmand for den tyrkiske regering ifølge nyhedsburauet Reuters.

Målet for operationen er at drive gruppen Islamisk Stat ud af grænseområdet ved Tyrkiet.

Tyrkiet er dog ikke kun ude efter Islamisk Stat, men også den kurdiske milits PYD, som ellers er støttet af USA som en del af krigen mod Islamisk Stat.

For små 14 dage siden lykkedes lykkedes det for en arabisk-kurdisk alliance ved navn Syrien Demokratiske Styrker og den amerikansk-ledede koalition at drive Islamisk Stat ud af byen Manbij, der ligger en halv times kørsel syd for Jarabulus, der bliver kæmpet om nu.

Se billeder fra offensiven i billedserien ovenfor.