BILLEDER Terror-ofre mindet ved stor ceremoni i Frankrig

Frankrig mindedes i dag de 130 ofre for terrorangrebet i Paris ved en ceremoni, som var præget af krigs-symbolik og sorg.

  • Blandt de fremmødte var folk, som blev såret under terrorangrebet i Paris samt de 130 omkomnes pårørende. (Foto: © Miguel Medina, Scanpix)
  • Præsident François Hollande holdt en tale til ofrenes familier og kondolerede. (Foto: © Jacky Naegelen, Scanpix)
  • Her ses blandt andet borgmesteren af Paris, Anne Hidalgo og tidligere præsident, Nicolas Sarkozy. (Foto: © Charles platiau, Scanpix)
  • Folk var også samlet foran koncerstedet, Bataclan i dag for at mindes de afdøde. (Foto: © Alain Jocard, Scanpix)
  • I dagens anledning var mange taget til Place de la Republique i Paris for at mindes de 130 ofre. (Foto: © Eric Gaillard, Scanpix)
  • De 130 ofres navne blev læst op under mindehøjtid (Foto: © Eric Gaillard, Scanpix)
  • Place de la Republique i Paris er blevet dekoreret med blomster, billeder og stearinlys, for at mindes ofrene. (Foto: © Eric Gaillard, Scanpix)
  • En kvinde står sørgende ved mindestedet. (Foto: © Alain Jocard, Scanpix)
  • Folk samles for at mindes ofrene på dagens hvor mindehøjtidigheden afholdes. (Foto: © THOMAS SAMSON, Scanpix)
1 / 9

Vrede og sorg.

Sådan kan dagens store mindeceremoni til ære for de omkomne ved terrorangrebet i Paris opsummeres.

Sorgen fik frit løb, da de 130 ofres navne blev læst op - et navn af gangen - sammen med deres alder for at markere, hvor mange unge liv det tragiske terrorangreb havde taget.

Det ene navn tog det andet, indtil alle 130 navne var blevet læst op foran det tavse, grædefærdige publikum.

Navneoplæsningen stod på længe, hvilket tjente til at illustrere omfanget af tragedien, som ramte Paris fredag den 13. november.

- Det er 130 smil, som vi aldrig skal se igen, sagde François Hollande til ofrenes familier og kondolerede.

Sorgen blev derefter afløst af vrede.

Et militær-kor sang den franske nationalsang "Marseillaisen" på Les Invalides, hvor mange store franske krigshelte er begravet.

- Frankrig vil gøre sit yderste for at tilintetgøre den hær af fanatikere, som har begået terrorangrebet, erklærede François Hollandes.

- Terroristerne har en dødskult, vi har kærligheden, sagde Francois Hollande.