BILLEDER Se de glade flygtninges ankomst til Tyskland og Østrig

Flere og flere flygtninge og migranter slutter nu deres lange rejse på de tyske banegårde.

  • Efter at være strandet flere steder undervejs, først i Makedonien og så Ungarn, har mange flygtninge og migranter nu nået deres endestation. Tyskland. Her to syriske børn på Frankfurt banegård, der netop har fået en bamse af en af de mange tyskere, der har budt de nytilkomne velkommen. (Foto: © Kai Pfaffenbach, Scanpix)
  • Fotografen får her tommelfingeren ved togstationen i Wien, Østrig, hvor flygtninge og migranter netop er gået på et tog mod München. (Foto: © Leonhard Foeger, Scanpix)
  • Og det har da ikke kun været de nytilkomne, der har været glade. Ved flere togstationer i Tyskland er flygtninge og migranter blevet modtaget med klapsalver og privatindsamlet mad og legetøj. Her på banegården i Hamborg, hvor lokale tyskere står klar med mad og drikke. (Foto: © Daniel Reinhardt, Scanpix)
  • Også disse ankommer fredag nat til Saalfeld. Dem, der ankommer til Saalfield, køres til flygtningelejre i Sachsen, Sachsen-Anhalt og Thüringen Saalfeld, hvor de officielt vil kunne ansøge om asyl i Tyskland. (Foto: © HENDRIK SCHMIDT, Scanpix)
  • En ung dreng blev mødt af en venlig politimand i München, der lod ham prøve sin hat. (Foto: © MICHAEL DALDER, Scanpix)
  • Den tyske kansler Angela Merkel blev også hyldet. Her havde en flygtning medbragt et billede af det tyske statsoverhoved. (Foto: © MICHAEL DALDER, Scanpix)
1 / 6

Asylsøgere i tusindvis - hovedsageligt flygtninge fra Syrien - når nu de tyske banegårde, efter at have været strandet i Ungarn i flere dage. Østrig og Tyskland slog grænsebommene op for de mange flygtninge fredag, da det stod klart, at Ungarn ikke kunne håndtere de mange mennesker, der for langt de flestes tilfælde ikke ønskede at søge om asyl i Budapest. De ville til Tyskland.

Mange dages rejse til fods, med bus og tog er nu slut for de mange, der har nået deres ønskede endestation i Tyskland.

På perronerne i både München, Frankfurt og Dortmund blev flygtningene modtaget af lokale tyskere med klapsalver, balloner og privatindsamlet mad, drikke og legetøj.

Se billederne fra Tyskland ovenfor.