Barack Obama og den nyvalgte præsident Donald Trump har set hinanden til en enkelt middag.
Men i dag var første gang, at de to har en samtale ansigt til ansigt.
Det skete i Det Hvide Hus, og mødet er en del af ritualet op til præsidentskiftet, hvor Det Hvide Hus officielt bliver overdraget til Donald Trump den 20. januar.
På mødet talte de to om overdragelsen af Det Hvide Hus, om udenrigs- og indenrigspolitik og de udfordringer, USA står over for.
Obama understregede i det efterfølgende pressemøde, at han vil sikre, at de to har et godt samarbejde under overdragelsen, og at han sætter pris på Donald Trumps samarbejdsvilje.
I billedserien ovenfor kan du se, hvordan det så ud, da Barack Obama og Donald Trump stillede op til pressebilleder i Det Ovale Værelse.