BILLEDER Moder Teresa helgenkåret: Billeder fra hendes liv

Den berømte nonne bliver søndag fejret i Rom.

  • Moder Teresa blev født i 1910 i Skopje i Makedonien. Det er Moder Teresa til venstre på billedet, der er fra 1920'erne. (© (c) Scanpix)
  • I 1974 besøgte Moder Teresa København for at takke danske skoler for at indsamle penge, så udsatte børn i Indien kunne for mælk. (Foto: © Erik Holmberg, (c) Scanpix)
  • Moder Teresa efter tildelingen af Nobels Fredspris i 1979. (Foto: © Kurt Petersen, (c) Scanpix)
  • Moder Teresa holder et sygt barn i Kolkata. (© (c) Scanpix)
  • Tidligere miljøminister fra Radikale Venstre, Lone Dybkjær, besøger Moder Teresa på et børnehjem i Kolkata i 1995. Dybkjær havde, hvad der svarer til 25.000 kroner med, som nonnerne kunne bruge, som de ville. (Foto: © liselotte sabroe, (c) Scanpix)
  • Et kloster i Alexandria i Egypten får besøg af Moder Teresa i starten af 1980'erne. Det var normal praksis, at Moder Teresa besøgte klostre, når hun rejste rundt. (© (c) Scanpix)
  • Prinsesse Diana, der havde et ry for at gå meget op i velgørenhed, hilser på Moder Teresa i Rom i 1992. (Foto: © Str, (c) Scanpix)
  • Daværende førstedame, Hillary Clinton, viser Moder Teresa rundt på et velgørenhedshjem for kvinder og babyer i Washington D.C. i 1995. (Foto: © WHITE HOUSE, (c) Scanpix)
  • Pave Sankt Johannes Paul II med Moder Teresa i Vatikanstaten i 1997. (Foto: © Vatican_Pool, (c) Scanpix)
1 / 9

Søndag bliver afdøde Moder Teresa helgenkåret ved Peterskirken i Vatikanstaten.

Det forventes, at over 100.000 mennesker vil overvære kåringen af den berømte nonne.

Moder Teresa blev født i 1910, og hun er især kendt for sit velgørende arbejde i Indien.

Hun startede organisationen Kærlighedens Missionærer, der den dag i dag blandt andet driver institutioner for fattige børn.

Mirakler

For at blive kåret til helgen i den katolske kirke, skal en person skabe to mirakler.

Begge skete efter hendes død. I et af de to mirakler tog en indisk kvinde med en livstruende tumor til Kærlighedens Missionærer i Kolkata (tidligere kendt som Calcutta).

Efter to nonner havde bedt for hende, forsvandt tumoren ifølge fortællingen.

Det blev efterfølgende proklameret som et mirakel skabt af Moder Teresa.

Se billeder fra Moder Teresas liv øverst. Neden for kan du se video fra dagens helgekåring i Vatikanet.