BILLEDER Kister bæres gennem Istanbul under mindeceremoni

En større mindehøjtidelighed fandt i dag sted i kølvandet på gårsdagens blodige bombeangreb i Istanbul, hvor 38 mistede livet.

  • Efter gårsdagens blodige bombeangreb ved fodboldstadionet Vodafone Arena i Istanbul blev der i dag afholdt en begravelsesceremoni for de dræbte betjente. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
  • Mindehøjtideligheden foregik i politiets hovedkvarter i Istanbul, hvor de mange efterladte til de dræbte var mødt op for at sige farvel til deres kære. (Foto: © OZAN KOSE, Scanpix)
  • Bombeangrebet, der af præsident Erdogan kaldes for et terrorangreb, har indtil videre kostet 38 mennesker livet og såret over 150 personer. 30 af de dræbte var politibetjente. (Foto: © OZAN KOSE, Scanpix)
  • Tyrkiet har de seneste år været udsat for en lang række større terrorangreb, og samlet set har mere end 200 mistet livet i 2016. (Foto: © OZAN KOSE, Scanpix)
  • I gårsdagens angreb var der tale om både en bilbombe og en selvmordsbomber, der blev udløst med 45 sekunders mellemrum. (Foto: © MURAD SEZER, Scanpix)
  • De tyrkiske myndigheder mistænker den militante kurdiske gruppe PKK for at stå bag gårsdagens bombeangreb. Det er under alle omstændigheder en planlagt aktion, vurderer man. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
  • Tyrkiets premierminister Binali Yildirim, præsident Tayyip Erdogan og landets tidligere præsident Abdullah Gul deltog også i ceremonien og var ligesom resten af befolkningen i sorg. (Foto: © MURAD SEZER, Scanpix)
  • De mange kister blev under ceremonien båret gennem den fremmødte menneskemængde af tyrkiske betjente og kolleger til de mange af gårsdagens ofre. (Foto: © MURAD SEZER, Scanpix)
  • For et hædre og ære hver af de dræbte politiofficerer, blev vedkommendes portræt vist, mens kisten blev båret frem. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
  • De efterladte familiemedlemmer sørgede over kisterne, mens der herskede stilhed foran politigården. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
  • De tyrkiske myndigheder har i dag erklæret national landesorg. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
  • Man gjorde honnør, da kisterne, som var indhyllet i det tyrkiske flag, blev fragtet ind i ligbiler og forlod politiets hovedkvarter. (Foto: © SEDAT SUNA, Scanpix)
1 / 12

For under et døgn siden blev Tyrkiet ramt af et blodigt bombeangreb ved fodboldstadionet Vodafone Arena i Istanbul. 38 mennesker blev dræbt og over 150 meldes såret. I dag er nationen i sorg, og det kunne mærkes til mindeceremonien ved politiets hovedkvarter tidligere i dag.

Her blev kisterne med de dræbte betjente og politiofficerer båret gennem mængden af de efterladte familiemedlemmer og sørgende borgere, der var mødt op for at tage afsked. Kisterne var indhyllet i det tyrkiske flag.

De tyrkiske myndigheder har erklæret national landesorg efter angrebet, som præsident Erdogan har kaldt et terrorangreb.

Se billederne fra ceremonien i galleriet i toppen af artiklen.