Det er bagende hedt og 35 grader varmt på den græske ferieø Lesbos.
Afghanske flygtninge er ankommet på stranden iført redningsveste og i gummibåde. Gummibåde, de som det første ved ankomsten punkterer, for det har de fået besked på.
På stranden mødes flygtninge af to flag: det nationale blå-hvide græske flag. Ved siden af blafrer det blå EU-flag med de gule stjerner.
For de, der har overlevet den lange sejltur over det Ægæiske Hav, er det en forløsning igen at have fast grund under fødderne. Europæisk jord nærmere bestemt. Tilhørende et land i EU ikke mindst.
Lang vandring efter hjælp
Men forløsningen bliver afløst af en vandring efter hjælp. Fra kysten og stranden til flygtningelejren i hovedbyen Mytilini er der 60 kilometer. En tur i bus kan klares på en time. I bil endnu hurtigere. Men flygtningene er ikke velkomne her. Buschaufførerne må ikke tage flygtningene med, og det er ulovligt at give dem mad og vand, fortæller DR-journalist Morten Brink Iwersen, der lige nu er på den græske ferieø.
Selv det at give flygtningene mad og vand er ulovligt. De 60 kilometers gåtur i 35 graders varme skal spadseres i 35 graders varme – uden vådt eller tørt.
Langs ruten står de klassiske containere med hjul på. Flygtningene tømmer containerne for skrald for de kan bruges til at transportere børn i.
60 kilometer senere når flygtningene Mytilini. Her hersker kaos, og inden de kan få adgang til flygtningelejren, skal de indskrives på havneterminalen hos politiet. Det er en gåtur på yderligere tre kilometer og en ventetid. En ventetid så lang, at flygtningene ligger i telte foran politistationen.