78-årige Joe Biden har brugt størstedelen af sit liv i amerikansk politik. Allerede som 29-årig blev han valgt som delstaten Delawares senator. Den plads skulle han genvinde adskillige gange, før han i 2009 blev vicepræsident for Barack Obama.
En post han bestred indtil 2017, hvor Donald Trump og Mike Pence overtog Det Hvide Hus.
Nu overtager Joe Biden præsidentposten fra Donald Trump, og der er lagt op til, at USA skal gå en helt ny vej under landets 46. præsident.
Her giver vi dig et overblik over, hvad der står på Joe Bidens to-do-liste for de næste fire år.
Coronaepidemien
Flere end 400.000 amerikanere har mistet livet til coronavirus, siden pandemien begyndte.
Joe Biden selv har kaldt pandemien for 'en af de vigtigste kampe, vores administration står over for'.
Donald Trump har derimod kritiseret Biden for at stole blindt på epidemiforskere og gjort grin med Bidens brug af mundbind.
Noget af det første, Biden vil gøre, er netop at stille flere krav til, hvor folk skal bære mundbind.
Han vil også sætte mere fart på vaccineudrulningen med målet om at give 100 millioner mennesker det første stik med en coronavaccine i løbet af sine første 100 dage som præsident.
Biden vil også tilbagerulle Donald Trumps beslutning om at trække USA ud af verdenssundhedsorganisationen WHO.
Donald Trump har flere gange sagt, at 'Kina har kontrolleret organisationen under coronapandemien'.
Klima: Tilbage til Parisaftalen
På klimaområdet har Biden lovet, at det første han vil gøre er at få USA tilbage i Parisaftalen - en international aftale, hvor næsten 200 lande blev enige om at mindske deres udledninger af klimaskadelige drivhusgasser.
Lige nu står USA for 15 procent af verdens udledninger af drivhusgasser. Det placerer landet på en førsteplads målt efter mest udledning per indbygger.
Trump trak officelt USA ud af Parisaftalen i 2017, fordi han mente, at aftalen var 'skadelig for USA'.
I Bidens klimaplan til to billioner dollar lover han blandt andet, at det amerikanske elnet skal være helt grønt inden 2035 - og i 2050 skal USA være klimaneutralt.
Biden vil blandt andet nå sine klimamål ved at sætte penge af til 500 millioner solpaneler, 60.000 vindmøller og en halv million ladestandere.
Udenrigspolitik
Her adskiller Joe Biden sig markant fra Donald Trump. ’America First’ lød Trumps motto, men Bidens udsyn går langt ud over USA’s grænser – også selvom han har sagt, at han vil fokusere på de hjemlige udfordringer først.
Trump skældte ud på internationale organisationer som forsvarssamarbejdet NATO. Det var især medlemslandenes manglende vilje til at bruge to procent af landenes BNP på forsvarsbudgettet, der fik Trump op i det røde felt. Flere NATO-medlemslande øgede efterfølgende forsvarsbudgettet.
Joe Biden har sagt, at han vil arbejde for at genetablere forholdet til de lande og organisationer, som ifølge Biden har lidt skade i løbet af Donald Trumps præsidentperiode.
Økonomi
Den amerikanske økonomi buldrede afsted – lige indtil coronaepidemien ramte USA. Den kastede rekordmange amerikanere ud i arbejdsløshed, og der venter Joe Biden et stort stykke arbejde i forhold til at få økonomien tilbage på ret køl.
I sidste uge præsenterede Joe Biden sit bud på en redningsplan: Ikke mindre end 11.700 milliarder kroner ønsker han at pumpe ud i det amerikanske samfund.
- Vores nations helbred er på spil. Vi må handle, og det skal være nu, lød det fra Biden.
Han har givet sin økonomiske plan navnet 'Build Back Better' - eller groft oversat: Genopbyg økonomien til det bedre.
En anden opsigtsvækkende del af Bidens økonomiske plan er, at han ønsker at indføre en landsdækkende minimumsløn på 15 dollar. Lige nu er det forskelligt fra delstat til delstat, hvad minimumslønnen ligger på, men i nogle delstater er den helt nede på 7.25 dollar, hvilket er i underkanten er 50 kroner i timen. Det gælder blandt andet i delstaten Alabama.
Desuden ønsker han at investere i amerikanske produkter og teknologi, noget der trods alt ikke lyder til at være lysår fra Donald Trumps politik på det økonomiske plan.
Race
Da George Floyd i maj mistede livet efter en brutal anholdelse, eksploderede raceurolighederne i USA.
Protesterne mod racisme startede i Minneapolis, hvor Floyd blev dræbt, og bredte sig til resten af USA. Det førte til flere voldelige sammenstød mellem demonstranter og politi. Nogle steder satte demonstranter ild til bygninger.
Raceurolighederne fyldte under efterårets præsidentvalg, hvor Biden kaldte Trump 'en af de mest racistiske præsidenter i historien' og sagde, at han troede på, at der fandtes racisme i USA.
En del af Bidens program for at skabe mere lighed i USA er at støtte virksomheder, der er ejet af minoriteter, gennem en investeringsfond.
I programmet står også, at han vil forebygge kriminalitet, arbejde for, at færre mennesker bliver fængslet og rehabilitere tidligere indsatte. Men han vil ikke tage penge fra politiet, som han ellers blev beskyldt for under valgkampen.
Immigration
Lige nu bevæger en migrantkaravane sig fra Honduras gennem Mellemamerika i håb om at nå USA og finde en bedre tilværelse der.
Selvom det langt fra er givet, at deres ønsker bliver opfyldt, også selvom Donald Trump nu ikke længere er præsident, så er tonen i hvert fald en helt anden hos Joe Biden, når snakken falder på immigration.
- Det var udtryk for moralsk fordærv og en national skam, da præsident Trump brugte familieadskillelse som et våben mod forældre og deres børn, som søgte sikkerhed og et bedre liv, står der i Bidens valgprogram.
Her henviser Biden til hændelserne i 2017 og 2018, hvor de amerikanske myndigheder adskilte børn fra deres forældre, som forsøgte at komme til USA. Dengang var der også store migrantkaravaner, der søgte mod USA, hvilket fik stor opmærksomhed i medierne. Især da myndighederne begyndte at adskille børn fra deres familier.
Det vurderes, at mange børn stadig er adskilt fra deres forældre.
Biden har også tænkt sig at tilbagerulle de indrejseforbud, som Trump indførte mod lande med overvejende muslimske befolkninger.
Sundhed
Biden var vicepræsident under Barack Obama fra 2009 til 2017. Dengang kaldte Obama med et glimt i øjet Biden for sin ”bro”. Bromancen mellem de to er åbenbart ikke et afsluttet kapitel.
Joe Biden har i hvert fald tænkt sig at tage fat i og udvide en af de mest opsigtsvækkende love, som Obama introducerede - sundhedsloven Affordable Care Act, også kendt som Obamacare.
Loven havde til hensigt at få langt flere amerikanere til at blive sundhedsforsikret og gjorde det blandt andet ulovligt for private forsikringsselskaber at diskriminere kunder baseret på deres sygdomshistorik eller herkomst.
Obamacare mødte stor modstand, særligt fra republikanere. Den blev sågar skydeskive for Donald Trump, hvis mål det var helt at smide loven i skraldespanden, da han i 2015 satte jagten ind på at blive præsident.
Bidens plan er at give en endnu større del af den amerikanske befolkning adgang til at få en sundhedsforsikring. Det bliver dog dyrt. Rigtig dyrt faktisk. Hvis Bidens ide bliver gennemført, vurderes det, at det kan komme til at koste op mod 2.25 billioner dollar, eller hvad der svarer til knap 14.000 milliarder danske kroner.