For ganske kort tid siden skiftede USA præsident: Fire år med Donald Trump er nu historie, og de næste fire år er det demokraten Joe Biden, der har nøglerne til Det Hvide Hus.
- Med hele min sjæl vil jeg kæmpe for at bringe Amerika sammen igen og forene vores land, lød det fra Joe Biden i sin første tale som USA's præsident.
- Jeg vil være præsident for alle amerikanere. Jeg vil kæmpe lige så hårdt for dem, der ikke støttede mig(under valgkampen, red.), som dem, der gjorde, lød det også fra Biden.
Foran historisk få deltagere blev Joe Biden taget i ed. På grund af coronasituationen var det nemlig kun omkring 1000 personer, der deltog i ceremonien foran den amerikanske regeringsbygning i Washington D.C.
Normalt er der ellers flere hundredetusinde deltagere, når en ny amerikansk præsident bliver taget i ed.
Historisk var det også, at den første sorte kvinde blev taget i ed som vicepræsident. For blot et år siden kæmpede Kamela Harris mod Joe Biden for at blive Demokraternes præsidentkandidat - de næste fire år skal hun altså fungere som vicepræsident for Joe Biden.
Se hele Joe Bidens tale i videoen her under: