Belgisk politi har ved en stor politiaktion søndag aften omkring klokken 18 anholdt en person, der er mistænkt for at have tilknytning til terrorangrebet i Paris 13. november.
Det skriver belgiske medier, herunder Le Soir.
Anholdelsen skete i centrum af belgiens hovedstad, Bruxelles, efter en stor politiaktion.
Det vides ikke, hvordan den anholdte kan knyttes sammen med Paris-angrebene, men det understreges, at der ikke er tale om den eftersøgte gerningsmand Salah Abdeslam.
Naboerne i området blev ifølge hln.be bedt om at forlade deres hjem, så længe politiaktionen stod på.
Bruxelles i forvejen er på næsthøjeste trusselsniveau, niveau 3, efter terrorangrebet i Paris, hvor flere af gerningsmændene havde belgiske rødder. Det høje trusselsniveau har varet i en måned - og har tidligere været på niveau 4.
De belgiske politikere overvejer, om man skal indføre endnu et trusselsniveau - en 5'er på skalaen.