Peter Benediktsson, der bor i den jordskælvsramte islandske by Grindavik, lyder ganske rolig over telefonen.
Når man spørger ham, om han tror, at han nogensinde vil kunne vende tilbage til sit hjem og sit autoværksted i den evakuerede by, kan man næsten høre ham trække på skuldrene.
- Det ved jeg ikke. Det er der ingen, der ved, siger han.
- Jeg håber da, at vi bliver i stand til at vende tilbage. Men det afgør naturen, siger islændingen.
- Jeg tror, der kommer til at gå nogle måneder, inden vi ved det, siger Peter Benediktsson.
Han er blandt de 3.800 beboere, der natten til lørdag blev evakueret fra byen, efter en række af jordskælv fik asfalten og jorden til at slå revner i den islandske havneby.
Siden er den underjordiske aktivitet stilnet lidt af. Der har dog stadig været op mod 600 mindre jordskælv i løbet af i nat.
Et udbrud er sandsynligt
Eksperterne vurderer, at det stadig er sandsynligt, at der kan opstå et vulkanudbrud, hvor den underjordiske magma, den smeltede klippemasse, der strømmer ind i en underjordisk sprække under jorden, bryder igennem til overfladen.
Hvor og hvornår, det sker, er uvist, forklarer vulkanolog Rikke Pedersen, der bor i Island og er leder af Nordisk Vulkanologisk Center, der hører under Islands Universitet.
- Vi venter stadig i uvished, siger hun.
- Der er stadig jordskælvsaktivitet, der er stadig deformation på overfladen og sten-smelte, der bevæger sig ind i den her underjordiske sprække under byen, fortæller hun.
De geologiske plader, der mødes i Grindaviks undergrund, bevæger sig stadig fra hinanden, og derfor synker den nedsunkne jord, der er opstået imellem pladerne, med cirka 10 centimeter om dagen.
Det estimeres, at den underjordiske magma på det tætteste sted befinder sig mindre end 500 meter fra overfladen.
Men ifølge Rikke Pedersen fra Nordisk Vulkanologisk Center kan det være, at der kun er tale om en lille "lokal afstikker" fra hovedstrømmen.
Det er ikke noget klart svar på, hvor længe der kan gå, inden vi ved, om det ender med et udbrud, eller om den underjordiske aktivitet går i sig selv igen, forklarer Rikke Pedersen.
- Det er naturligvis noget, som alle gerne vil vide, men selvom vi også kunne ønske det, har vi desværre ikke et svar på det, siger hun.
I mellemtiden står byens beboere i en uvis situation.
Peter Benediktsson har kun været tilbage en enkelt gang for at redde de vigtigste ejendele fra familiens hus.
I øjeblikket bor han og familien i svigerfamiliens hus i Keflavik.
'Ingen skal være hjemløse'
Sådan er situationen for de fleste af beboerne i Grindavik. Men det ikke en holdbar situation, siger byens borgmester.
- Ingen skal være hjemløse, siger borgmester Fannar Jonasson til det nationale medie RÚV.
I dag afholdes der derfor et møde, hvor myndighederne skal forsøge at løse det pludselige boligproblem.
- Men da der samtidig er boligmangel, kan det blive svært at finde en permanent løsning for alle, siger borgmesteren og tilføjer, at det kan tage måneder, inden der er klarhed over situationen.
Peter Benediktsson er medejer og daglig leder af Grindavik Autoværkssted, der har 14 ansatte.
Han føler ikke, at det vil være usikkert at vende tilbage til byen, hvis der ikke skulle komme et vulkanudbrud i denne omgang.
- Nej, jeg vil afgjort vende tilbage, siger han.
Og så må han løbe.
Han er nemlig også frivillig brandmand, og snart skal han være med til at eskortere en lille gruppe af beboere tilbage til Grindavik.
Alle huse er forsikret mod naturkatastrofer
I dag har en person fra hver familie, der bor i den såkaldt røde zone - det farligste område af byen - fået lov til at komme kortvarigt tilbage og redde vigtige ejendele fra deres hjem.
De forrige dage har der også været konvojer, hvor beboere i andre områder af byen med hjælp fra politi og redningsfolk har kunnet komme tilbage for at hente kæledyr, pas og vigtige ejendele.
De 1.200 huse i Grindavik er alle forsikret mod naturkatastrofer. Det er nemlig et lovkrav i Island. Det er dog op til den enkelte at forsikre indboet.
Ifølge Hulda Ragnheidur Arnadottir, direktør for Islands Naturkatastrofeforsikring, har 70-75 procent af islændinge forsikret deres indbo, skriver det nationale medie RÚV.
Naturkatastrofeforsikringen oplyser, at den har sendt sine eksperter til Grindavik, og de har blandt andet taget dronebilleder af husene i byen.
- Det er vigtigt at bruge den tid, vi har nu, til at forberede os. Vi ville aldrig sende taksatorer ind i området, hvis det ikke var sikkert, siger hun til RÚV.
Forsikret for 7,3 milliarder kroner
Bestyrelsesformanden for Naturkatastrofeforsikringen anslår, at der i Grindavik er forsikret værdier for 150 milliarder islandske kroner, omkring 7,3 milliarder danske kroner.
Han fortæller, at fonden er velpolstreret og ikke ville have problemer med at udbetale i hvert fald to tredjedele af det forsikrede beløb. Resten kan eventuelt blive finansieret gennem garantier fra regeringen.
Spørgsmålet er dog, hvor meget af Grindavik, der kan gå tabt i et eventuelt udbrud.
Myndighederne er gået i gang med at opføre en jordvold, der skal beskytte et lokalt kraftværk, der leverer strøm og varme til hele halvøen.
I øjeblikket er strømmen gået i halvdelen byen, og borgmesteren siger, at der allerede er mange skader på byens infrastruktur.
- Der kan være ret mange skader, især på vores kloaksystem. Der vil fortsat være problemer med både det varme vand, det kolde vand og strømmen, siger Fannar Jonasson.
Han understreger, at det kan vare indtil foråret eller sommeren, inden de nuværende skader er udbedret, siger han.
- Så selv om alt skulle gå godt, er der ikke specielt grund til at være optimistisk, siger han.