Mens franske nedrivningsarbejdere fortsætter med at rydde resterne af junglelejren i Calais, som ifølge myndighederne nu er tømt for beboere. BBC rapporterer dog, at der stadig opholder sig flere hundrede migranter på stedet.
Omkring 100 uledsagede mindreårige og børn er også i lejren uden noget sted at sove, siger nødhjælpsarbejdere til BBC's korrespondenter i Calais. Og de unge i gruppen af mindreårige blive mere og mere desperate, lyder det.
Lejren i Calais blev bygget af migranter, der håbede på at komme over Den Engelske Kanal.
Næsten 5.600 af dens beboere har i denne uge forladt deres kolde og fugtige telte og interimistiske skure for at blive placeret i 450 modtagelsescentre forskellige steder i Frankrig.
Yderligere 1.200 uledsagede mindreårige og børn er genhuset midlertidigt i containere i Calais-området. Det er uklart, hvad der skal ske med dem på længere sigt.
Der stod onsdag røgsøjler op fra en række brande på stedet, og brandbiler blev tilkaldt adskillige gange.
/ritzau/