Rettelse: Billedet i teksten er af Rawa Majid og ikke Ismail Abdo, som der tidligere stod.
Det er kun et halvt år siden, at "sorte september", hvor 12 personer blev dræbt på bare en måned, skyllede ind over Sverige.
Nu kan man frygte, at endnu en "voldsbølge" er under opsejling i det svenske bandemiljø.
Det fortæller Johan V. Bendtsen, der er Norden-korrespondent for Kristeligt Dagblad.
De seneste uger har der været flere eksplosioner, skyderier på åben gade, og senest søndag aften er to personer med forbindelser til den svenske bandekonflikt blevet skudt i Tyrkiet.
- Det her ligner en eskalering, siger han.
'Store konsekvenser'
De to blev ramt af skud på en café i Istanbul, og den ene er død af sine kvæstelser, skriver svenske medier.
Han var ifølge SVT en ledende skikkelse i det, der bliver kaldt Zero-netværket. Grupperingen har rødder i Stockholm-forstaden Jordbro og er kendt for at være leveringsdygtig i "børnesoldater" til det berygtede Foxtrot-netværk, forklarer Johan V. Bendtsen. Det er tidligere beskrevet, hvordan børn helt ned til 11-årsalderen hverves til de svenske bander.
SVT's kriminalreporter med indgående kendskab til det svenske bandemiljø, Diamant Salihu, er ikke i tvivl:
- Det her skyderi kommer til at få store konsekvenser, siger han hos SVT.
- Det kan føre til nye hævnaktioner. Ikke kun i Tyrkiet, hvor mange af de ledende personer befinder sig. Der vil også være stor risiko for revanche i Sverige, hvor de har deres base, siger han.
Striden mellem 'Jordbærret' og 'Ræven'
Særligt én konflikt i det kriminelle miljø i Sverige var altdominerende sidste år - nemlig konflikten mellem 'Jordbærret' og 'Ræven'. De to mænd med de borgerlige navne Ismail Abdo og Rawa Majid var tidligere nære allierede - Ismail Abdo, Jordbærret, var Rawa Majid, den kurdiske rævs, højre hånd i banden Foxtrot.
Men en konflikt mellem de to har splittet netværket og ført et utal af blodige hændelser med sig. Særligt i efteråret sidste år eskalerede volden, hvor blandt andet Ismail Abdos mor blev myrdet som led i konflikten.
Konflikten har ført til et stort antal skuddrab og eksplosioner i de svenske gader, men også i udlandet. Med skudepisoden i Tyrkiet i aftes er det altså langt fra første gang, at konflikten udspiller sig uden for landets grænser og heller ikke specifikt i Tyrkiet, fortæller Johan V. Bendtsen.
- Fordi lederne ofte har gemt sig for både myndigheder og rivaler i udlandet, har vi set, at volden i flere tilfælde er fulgt med - og altså ikke kun udspiller sig i Sverige og de boligområder, hvor de kriminelle har deres base, siger Norden-korrespondenten.
- De svenske bander har generelt mere mod på at ekspandere og jagte rivaler - også i udlandet, end vi kender det herhjemme. De er voldsparate på et helt andet niveau, siger han.
Bedre start på 2024
Når epsioden i Tyrkiet involverer medlemmer fra lige præcis Foxtrot-netværket, giver det anledning til at frygte en eskalering, påpeger kriminolog ved Lunds Universitet, David Sausdal.
- Når man taler om det her Foxtrot-netværk, så kan man være bange for, at det kan være med til - som man så i efteråret 2023 - at drive volden frem igen, siger han.
Sausdal påpeger, at man de første måneder af 2024 egentlig har set en positiv udvikling i antallet af skudepisoder, drab og eksplosioner sammenlignet med de seneste år.
- Men tallene er stadig meget høje.
- Derfor er det ikke et tegn på, at det går godt i Sverige. Det er et tegn på, at det går lidt bedre, siger han.
Samtidig påpeger den danske kriminolog, at bandekriminaliteten strækker sig langt ud over de mere åbenlyst voldsomme typer af kriminalitet, som drab og skyderier. I slutningen af februar offentliggjorde svensk politi, at 62.000 borgere i Sverige har koblinger til bandemiljøet.
- Banderne er i stadig større grad en del af det almindelige samfund i Sverige, siger han.
DR-podcasten 'Djævlen i detaljen' dykker over to afsnit ned i det svenske bandemiljø. Lyt med her: