Længe leve musikken, længe leve friheden, længe leve Frankrig.
Sådan skriver bandet Eagles of Death Metal en besked til de mange dræbte og sårede efter fredagens terror i Paris.
Bandet spillede i Bataclan, da stedet blevet angrebet af bevæbnede terrorister og selvmordbomber. 89 personer mistede livet.
Deres hilsen og tanker til ofrene deles med stor hast på sociale medier.
- Mens bandet nu er sikkert hjemme, er vi rædselsslagne, og vi forsøger stadig at håndtere, hvad der skete i Frankrig, skriver bandet indledningsvis.
https://twitter.com/EODMofficial/status/667008715011129344
- Vores tanker og hjerter er først og fremmest hos vores bror Nick Alexander, vores pladeselskabskamerater Thomas Ayad, Marie Mosser, Manu Perez og alle de venner og fans, der mistede livet i Paris, såvel som deres venner, familier og elskede.
- Selvom vi er er forenet i sorg med ofrene, fans, familierne, parisere og alle dem påvirket af terrorisme, så er vi stolte af at stå samen med vores nye familie, nu forenet i et fælles mål om kærlighed og medfølelse, skriver bandet, der også takker FBI og det franske politi.
Bandet har nu oprettet en fond til terrorofrenes pårørende.
Efter episoden har andre bands og kunstnere valgt at aflyse deres koncerter i Europa. Det gælder Prince, U2, Foo Fighters, Deftones og Queens of the Stoneage.