Demonstranterne mod den tyrkiske regering bliver ved med at indtage Taksim-pladsen i Istanbul. Og i går ryddede kampklædt politi pladsen to gange med tåregas og bulldozere.
Billederne fra optøjerne mod premierminister Erdogan og hans regering er voldsomme, og Erdogan har bebudet, at han ikke vil vise mere tolerance overfor demonstranterne på Taksim-pladsen. Samtidig bejler landet til at blive medlem af EU på sigt.
Derfor kan situationen i Tyrkiet også få dem, der ikke ser Tyrkiet som et land, der skal optages i EU, til at vejre morgenluft.
Det siger Daniella Kuzmanovic, der er adjunkt på Institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.
Ridser i lakken
- Tyrkiet som model for et sekulært demokrati har fået ridser i lakken. Modstanderne af Tyrkiet som medlem af EU vil hævde, at Tyrkiet er et udemokratisk land med autoritære tendenser. Og jeg tror ikke, at nogen modstander vil lade optøjerne gå deres næse forbi, siger hun til dr.dk.
Modstanderne er blandt andet Dansk Folkeparti, som Morten Messerschmidt er medlem af Europaparlamentet for. Og han er klar i mælet:
- Konflikten i Tyrkiet er med til at understrege, at landet ikke hører med i EU. Vi vil argumentere for, at man ikke kan have et land i EU, der indeholder så reaktionære kræfter, som Erdogan står for, siger han til dr.dk.
Abort, kys og alkohol
Demonstranterne er dødtrætte af de moralske dryp, som Erdogan har listet ned i bægeret i løbet af de sidste fem år. Det er ikke længere velset at kysse i metroen, der er forbud mod at købe alkohol i nærheden af en skole eller moské mellem klokken 22 og 06. Abort bliver kaldt for "det samme som mord", og så ville det i øvrigt være godt, hvis alle kvinder fik tre børn, lyder nogle af de værdipolitiske tiltag.
- Men betyder det netop ikke, at Tyrkiet er et land, der nærmer sig Europa, når tusinder demonstrerer igen og igen, fordi de ikke vil have, at regeringen skal bestemme over deres privatliv?
- Jeg har aldrig benægtet, at der er vestligt orienterede kræfter i Tyrkiet. Problemet er, at der også er en række reaktionære kræfter i landet. De sidste 100 års tyrkisk historie er lige præcis et udtryk for, hvordan de to fløje har kæmpet mod hinanden. Den virkelighed passer ikke ind i en EU-kontekst. Derfor er det ikke bare hovedløst men direkte farligt, hvis vi bliver ved med at forhandle med Tyrkiet. Landet vil åbenlyst ikke kunne leve op til de krav, der stilles, siger Morten Messerschmidt.
Lykketoft frygter mere modstand
Den tidligere udenrigsminister, socialdemokraten Mogens Lykketoft, er helt uenig:
- Man kan frygte, at der kommer mere modstand mod Tyrkiet som medlem af EU. Langsigtet mener jeg, det ville være i Europas interesse at få Tyrkiet med i EU, når og hvis landet opfylder betingelserne. Men der er en vældig modstand mod det i forvejen i mange dele af den europæiske offentlighed, siger han til dr.dk.
- Erdogan spiller meget højt spil ved at reagere med politimagt mod demonstranterne. De er utilfredse med hans dagsorden, hvor han prøver at blande sig i, hvordan befolkningen skal opføre sig. De synes, han er for konservativ og gammeldags. Men Erdogan har tilsyneladende den opfattelse, at uanset hvor hårdt han slår til, så har han et flertal af de konservative vælgere bag sig. Det er muligvis rigtigt - men det her virker stærkt polariserende, fortsætter han.
Ballade får ingen betydning
Men Erdogan og hans parti AKP er valgt demokratisk. De har absolut i flertal i parlamentet og har siddet på magten i 10 år. Både i 2007 og 2011 vandt de overbevisende valgsejre. Regeringen har også formået at gøre Tyrkiet til et land, der boomer i vækst.
Og eftersom Tyrkiet reelt er enormt langt fra at blive optaget i EU, får optøjerne heller ingen betydning for en eventuel optagelse, vurderer DR Nyheders EU-korrespondent, Ole Ryborg.
- Realpolitisk får det her ingen betydning, slår han fast.
En forhandling om optagelse er i virkeligheden en implementering af 35 kapitler lovgivningstekster, og kun et enkelt er lukket i dag.
I dag klokken 15 diskuterer EU-parlamentarikere demonstrationene i Tyrkiet.