Bagdad: 15 dræbt i selvmordsangreb

En selvmordsbomber har mandag sprunget sig selv og mindst 15 andre i luften på travl plads i Bagdad. Det er fjerde gang på på tre dage, at Iraks hovedstad rammes af selvmordsangreb.

Der er stadig tvivl om antallet af personer, som gik med selvmordsbomberen i døden. Tallet er formodentlig højere end de først anslåede 15 dræbte. Det er fjerde gang på tre dage, at Bagdad rammes af et selvmordsangreb. (Foto: © MOHAMMED JALIL, Scanpix)

En selvmordsbomber har tidligt mandag sprunget sig selv i luften på den travle Adan Square i den irakiske hovedstad, Bagdad.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP, som har det skønnede antal døde fra en lokal politimand, der desuden vurderer, at 45 er såret. Tallene bakkes op af en talsmand fra de irakiske sundhedsmyndigheder.

Adan Square er et område domineret af shiitiske, og angrebet formodes at knytte sig til et de efterhånden daglige angreb på shiiter udført af sunniislamistiske ekstremister.

Angrebet kommer få dage efter premierminister Haider Al-Abadi ophævede udgangsforbuddet, som ellers har lagt gaderne i Bagdad øde i aftentimerne siden 2004, hvor den den USA-ledede invasion gav uro i gaderne.