Iført uniformer med et nazi-symbol på ærmet og med et udspring fra den ekstremistiske højrefløj kæmper soldaterne i Azov Regimentet mod de russiske angrebsstyrker.
Det er dem, præsident Vladimir Putin bruger til at retfærdiggøre sin såkaldte "afnazificering" af Ukraine.
Men regimentet, der tæller få tusinde mænd, fylder uforholdsmæssigt meget i mediedækningen af krigen, mener flere eksperter. Og hver eneste gang, et vestligt medie endnu engang skriver om nynazister og Ukraine, gavner det Putins fortælling.
Netop derfor har Jeanette Serritzlev forsøgt ikke at tale for meget om Azov for ikke at "hoppe i Putins fælde". Hun er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet med speciale i informationskrig og ved derfor bedre.
Men hun må holde en lang tænkepause, før hun svarer på spørgsmålet om, hvorvidt den her artikel så egentlig er en dårlig idé.
- Nej, det er det ikke, ender hendes svar med at lyde.
- For vi skal selvfølgelig ikke negligere, at der er højreekstreme elementer i Ukraine – ligesom der i øvrigt også er i Rusland. Men vi skal være meget bevidste om ikke at spænde os selv for Putins propagandavogn, siger hun.
- Vi skal afmontere Kremls fortælling om, at Ukraine er styret af nynazister.
Rusland har længe brugt Azov som hovedargumentet for, at Ukraine er infiltreret af nynazister, selvom gruppen ikke har nogen politisk magt i Kyiv.
- Men Azov-soldaterne ligner jo virkelig nogle fyre, man ikke har lyst til at møde alene en mørk aften. Det er rent propagandistisk guf for Putin, at de render rundt med symboler fra Nazi-Tyskland, siger Jeanette Serritzlev.
Azov udsprang af den yderste højrefløj
Det er netop Azov-soldaternes brug af symbolet Wolfsangel, på dansk kaldet ulvekrogen, der gør dem opsigtsvækkende. Det gamle hedenske symbol blev nemlig også brugt af Adolf Hitlers soldater i elitekorpset SS.
Derfor er Wolfsangel også forbudt i Tyskland i forbindelse med højreekstremistiske organisationer, men i Ukraine er symbolet fuldt lovligt, fortæller den tyske analytiker Andreas Umland fra Stockholm Center for Østeuropæiske Studier.
- Wolfsangel har klare højreekstreme konnotationer, men det betragtes ikke som et fascistisk symbol af ukrainerne. Azov forklarer selv, at det skal forstås som stiliserede versioner af bogstaverne N og I, der står for "National Idé", siger Andras Umland.
Han bor selv normalt i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor han som lektor i statskundskab ved Kyiv-Mohyla Universitetet har iagttaget Azov fra gruppens dannelse i foråret 2014.
Her samlede en lille gruppe mænd sig i en uafhængig militær milits som reaktion på Ruslands besættelse af den ukrainske Krim-halvø og et haltende ukrainsk forsvar.
Azov Bataljonen blev afgørende i kampene mod russerne, men blev også hurtigt kontroversiel på grund af flere medlemmers åbenlyse nynazistiske tilbøjeligheder med den højreekstreme Andriy Biletskij i front, som er citeret for udtalelser om hvidt overherredømme.
Igennem årene er udlændinge med klare højrenationalistiske sympatier rejst til Ukraine for at træne og kæmpe med Azov i kampene mod prorussiske separatister i Østukraine. Der er ifølge avisen Die Zeit tæt kontakt mellem Azov og tyske nynazister.
Azov er også gennem årene blevet beskyldt for brud på humanitær lov, blandt andet på grund af brugen af civile bygninger i krig og tortur og plyndring ifølge en FN-rapport fra 2016.
Før den russiske invasion anslog man, at der var mellem 1.000 og 2.000 mand i regimentet.
Azov blev delt op i to
Efter Azov Bataljonen i sommeren 2014 deltog i generobringen af den ukrainske havneby Mariupol, blev gruppen indlemmet under Ukraines Indenrigsministerium som Azov Regimentet.
De gik altså fra at være en uafhængig militær milits til at være en del af Nationalgarden.
- I dag er det en overvejende ikke-ideologisk kampenhed, selvom de stadig bruger Wolfsangel-symbolet. Der er sandsynligvis stadig højreekstreme elementer i regimentet, ligesom vi også ser det på den russiske side, men ukrainerne ser dem først og fremmest som dygtige soldater, siger Andreas Umland.
Parallelt opstod en politisk bevægelse omkring frontfiguren Andriy Biletskij, der trak sig fra bataljonen og dannede partiet Det Nationale Korps.
Med blot 2,15 procent af stemmerne lykkedes det ikke partiet at nå over spærregrænsen på fem procent ved parlamentsvalget i 2014, men Andriy Biletskij kom ind på et enkelt mandat. Han røg dog ud igen ved valget i 2019.
Selvom der stadig er forbindelser mellem den politiske bevægelse og regimentet, skal de skilles ad, understreger Andreas Umland.
- Regimentet følger ordrer fra Indenrigsministeriet, det er ikke længere en uafhængig militant gruppe. Og den politiske bevægelse agerer på egen hånd uafhængigt af den ukrainske regering. Tricket i den russiske propaganda er netop at sammenblande de to ting, siger han.
Azov-bevægelsens indflydelse på det ukrainske samfund er i Andreas Umlands optik "stærkt overvurderet":
- Ukraine er ikke en nation bestående udelukkende af engle. Som andre europæiske nationer rummer den også højreekstreme. Men Rusland spiller på Vestens manglende kendskab til Ukraine. Der er ingen tvivl om, at vi taler så meget om Azov på grund af Putins propaganda.
Azov spiller igen en central rolle i forsvaret af Mariupol
Otte år efter Azov Bataljonen var med til at befri havnebyen Mariupol, spiller Azov Regimentet nu igen en afgørende rolle i forsvaret af den ukrainske havneby, der er komplet omringet af russiske styrker.
Og igen peger Rusland skytset mod Azov i mere end én forstand.
Da et teater i Mariupol i sidste uge blev bombet, mens civile brugte kælderen som beskyttelsesrum, afviste Rusland at stå bag angrebet. I stedet beskyldte russerne Azov for at stå bag angrebet på civile ukrainere for at kunne fremstille russerne som onde.
Ugen forinden beskyldte Rusland ukrainerne for at have iscenesat bombningen af et hospital for fødende i Mariupol den 9. marts med skuespillere og teaterblod for at fremstille russerne som hensynsløse mordere.
I en anden forklaring fra Moskva lød det, at hospitalet ikke husede gravide, men derimod Azov-soldater, der var et legitimt mål.
Dronevideoen fra den belejrede havneby Mariupol er optaget af Azov. Det har ikke været muligt for DR at slå datoen for optagelserne fast.
"Tænk ikke på en nynazist i Ukraine"
De russiske medier bruger også flittigt vestlige mediers artikler om Azov i propagandakrigen.
I sidste uge skrev TV2.dk under overskriften "Forsvarer Ukraine under nazisymbol – her er Ruslands foretrukne syndebukke" et portræt af Azov.
Det blev hurtigt taget op af det russiske medie vesti.ru med overskriften "Vestlig presse: Ukraine forsvares af nynazister" og påstanden om, at der er behov for at afnazificere Ukraine.
- Selvom vi prøver at fortælle den nuancerede historie om Azov, er vi med til at skabe billedet af nynazister i Ukraine, siger Jeanette Serritzlev og uddyber:
- Vores hjerner fungerer sådan, at hvis jeg siger "Tænk ikke på en ukrainsk nynazist”, så tænker du automatisk på en ukrainsk nynazist. Så selvom artiklen handler om, at nynazisme ikke er udbredt i Ukraine, så får den endnu engang nævnt "nynazist" og "Ukraine" sammen.
Gentagelsen virker. Det samme gør skiftende fortællinger, der skaber forvirring, fortsætter militæranalytikeren og bruger russernes modsatrettede angreb på den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som eksempel:
- Zelenskyjs jødiske ophav bruges nogle gange til at miskreditere ham. Men samtidig beskyldes han også for at være øverste leder for Azov og dermed nynazist. Det hænger jo dårligt sammen, siger hun og slutter:
- Men propaganda gælder ikke om at overbevise. Det er nok, hvis blot vi tvivler.