Golara Rooin er nordjyde, københavner og iraner. En fandenivoldsk og frihedselskende dansk demokrat med iranske forældre, der efter at have boet hele sit liv i Danmark, er taget på eventyr hos sine rødder.
I det nordlige Teheran har hun åbnet et lille stykke Danmark. Og i morgen skal hun stemme ved det iranske præsidentvalg.
Et valg, der bliver afgørende for om den regionale stormagt fortsætter i nuværende moderate præsident Hassan Rouhanis spor, der har åbnet Iran indadtil og mod verden - eller det bliver hovedmodstanderen blandt de andre kandidater, den konservative hardliner Ebrahim Raisi, hvis tilhængere mener, at Iran under Rouhani har givet køb på sin religiøse identitet og uafhængighed.
VIDEO: Golara Rooin serverer dansk mad for iranerne - og de er vilde med det. Særligt kalvebacon er populært.
Vilde med dansk mad
Ved espressomaskinen i Louis Bistro står et billede af Irans ayatollaher. Den afdøde ayatollah Khomeini og landets nuværende øverste leder med den reelle magt, Ali Khamenei, har udsigt til en bunke menukort, hvis forside er det rød-hvide Dannebrog i A4-størrelse.
Og det, der er på menuen, har på kun få måneder indbragt Golara Rooin en pokal og en placering som værende blandt Teherans ti bedste spisesteder. Hvorfor? Fordi iranerne er ellevilde med den danske mad, de ellers ikke har kendt.
Gæsterne kan vælge retter med brun sovs lavet på dansk kulør, sandwich med hjemmelavet kalvebacon - nogle gæster kommer bare og køber en pose bacon to-go.
- Jeg mødte op den første dag på sygeplejerskestudiet. Men den første time var endnu ikke begyndt, da jeg gik min vej. Jeg kunne mærke, at det var på en anden måde, jeg ville hjælpe mennesker, fortæller Golara Rooin og serverer en agurke-mint-juice.
12 ansatte - flest kvinder
I Iran, hvor hun havde været på ferie og var blevet forelsket i landet, er der stor arbejdsløshed. Især blandt de unge. Selvom der under præsident Rouhani de seneste to år er skabt omtrent 1,5 millioner nye job er det langt fra nok. Hvert år kommer 1,3 millioner nye iranere på arbejdsmarkedet, og derfor er arbejdsløsheden stadig stigende og ligger i øjeblikket på 12,7 procent og er større blandt kvinder end mænd.
Mange iranere er skuffede, fordi de føler, de var blevet lovet et mirakel med atomaftalen mellem Iran og internationale stormagter. Men de mærkbare resultater lader vente på sig for den enkelte, ikke mindst fordi arbejdsløshedsproblemet er akkumuleret over de seneste tre årtier blandt andet på grund af demografisk udvikling og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.
Netop arbejdsløsheden har været et stort tema i valgkampen, hvor Rouhanis modstandere har bebrejdet ham, at han ikke har fået nok ud af atomaftalen. Raisi har lovet at øge den økonomiske støtte til fattige og arbejdsløse.
Da Golara Rooin rejste til Iran, forestillede hun sig, at hun netop kunne hjælpe nogle unge i arbejde, og at det kunne brede sig som ringe i vandet, når hun bestilte varer og andre ydelser, der betød, at nogen fik noget at lave. I dag har hun 12 ansatte. De fleste er kvinder. Og vigtigst for Golara: De synlige medarbejdere i bistroen er unge kvinder.
Farver og neglelak
Det var netop atomaftalen mellem verdensmagterne og Iran, der betød, at hun fik mod på at bosætte sig i Iran og åbne en bistro.
Eksporten til landet er steget betragteligt, også dansk eksport. Golara Rooin serverer dansk Peter Larsen kaffe, som bliver leveret til bistroen.
- Der er virkelig sket noget, efter at præsident Rouhani kom til og efter atomaftalen. Både økonomisk men også kulturelt og socialt.
Hun peger på én af de kvindelige ansattes mintgrønne beklædning, mens hun bakser med det påkrævede tørklæde over håret, der glider ned på skulderen.
- Kvinder går i farver nu. Og bruger neglelak. Og der er ingen, der påtaler det. Det er bare sket. Der var engang for ikke så længe siden, hvor kvinder advarede hinanden på gaden, hvis de så politiet, fortæller Golara Rooin.
Dansk julegilde
På disken står den i Danmark så ombejlede Kähler-vase, der overlevede flyveturen. Golara Rooin har beordret, at ingen må røre den. Og i en reol pryder et dansk flag på stang, som hun dækker op med, når gæster reserverer bord til en fødselsdagsmiddag.
Til jul holdt hun julegilde, hvor bistroen var proppet både 24. og 25. december. Gæsterne fik blandt andet serveret andesteg, æbleskiver, ris a la mande og kandiserede æbler omgivet af juletræ og bistroens medarbejdere, der havde nissetøj på og uddelte mandelgave.
- Folk derhjemme sagde, at nogen ville smadre mig, hvis jeg gjorde det. Men nej, slet ikke. Iranerne elsker det. Iran er ikke, som mange tror. Jeg havde kvindelige gæster iklædt den sorte heldækkende chador, der kom med deres børn, som fik en julegave, siger hun.
Stigende polarisering
Forskellige virkeligheder lever side om side i Iran, men er i åben konfrontation op til valget, hvor analytikere taler om en stigende polarisering mellem de to lejre.
Ved et af Raisis vælgermøder i Teheran bliver tusindvis af tilhængere kørt ind i busser fra provinsen for at hylde deres kandidat. Samtlige kvinder er klædt i den sorte chador.
“Enhver iraners motto er gå Rouhani,” råber de og vifter med det iranske flag.
Den konservative hardliner Raisis tilhængere tilhører den lejr, der er mere end skeptisk over for atomaftalen.
- Rouhani har gjort os afhængige af Vesten. Og vi kan stadig ikke foretage pengetransaktioner. Vesten har ikke overholdt sin del af atomaftalen, siger en kvindelig vælger, Fatima Muttalah.
Netop problemet med finansielle transaktioner mellem europæiske og iranske banker er stadig et problem for virksomheder, der vil ind på det iranske marked. Og mange her kan ikke mærke nogen forandring efter atomaftalen.
- Raisi er en religiøs person. Rouhani forestiller bare at være, tilføjer Muttalah.
Nervøse unge
De moderate unge frygter, at Raisis store gruppe af tilhængere vinder valget og ruller den nye virkelighed, som de har mærket de seneste fire år, tilbage. Ved sidste valg foretog Rouhani et kvantespring kun ti dage før valget og løb med en overraskende sejr. Hans tilhængere frygter, det samme kan ske igen til Raisis fordel. Den uforudsigelige faktor er sofavælgerne, og traditionelt er lavere valgdeltagelse til hardlinernes fordel snarere end reformisternes.
Golara Rooin er blevet en del af et ungdomsmiljø, hvor der i øjeblikket er enorm nervøsitet over valgets udfald. De er bange for at blive bombet tilbage til fortiden. De kalder valget et skæbnevalg, som de diskuterer i et parallelunivers til de statskontrollerede medier gennem app’en Telegram. Her danner de grupper med titusindvis af medlemmer, der diskuterer politik og opfordrer hinanden til at stemme.
- Jeg fornemmer, der sker en kæmpe bevægelse i øjeblikket mod politisk deltagelse, hvor de opfordrer hinanden til at stemme. Også kendte iranske skuespillere opfordrer folk til at stemme, siger Golara.
Stem!
Men der er også en modreaktion. Videoer fra de store protester i dagene efter præsidentvalget i 2009 cirkulerer på Telegram. Dengang slog styret hårdt ned på tusindvis af demonstranter, der mente at valget, som den ultrakonservative Mahmoud Ahmadinejad vandt, var snyd, og det er for nogen en påmindelse om, at det er ligegyldigt, om de afgiver deres stemme.
- Jeg siger til alle, også mine ansatte: Stem! Hvis du er bekymret over resultatet, så må du gå ud og bruge din stemme i stedet for at være sofavælger, siger Golara Rooin.
Hendes danske demokratiske sind fornægter sig ikke. Men en del iranere tvivler på, at optællingen af stemmerne vil være fair og at det i sidste ende ikke er Rouhanis eller Raisis Iran, men Ayatollah Khameneis.
- Nogle siger til mig, at hvis det bliver Raisi kan du lige så godt købe din flybillet og rejse hjem. Men jeg vil blive her uanset hvad og fortsætte mit arbejde, siger Golara Rooin, der selv vil stemme på Rouhani.
Om tre dage ankommer der en ladning remoulade fra Danmark til Louis Bistro. Til den tid ved iranerne, hvem der bliver deres næste præsident. I øjeblikket fører Rouhani i meningsmålingerne.
Men i Iran kan alt ske.