Grønland har været et samtaleemne i dagligstuer og regeringskontorer verden over, siden Trump Force One landede i Nuuk.
Trump Jr. delte MAGA-kasketter ud til grønlændere i Nuuk, og hans far, Donald J. Trump, fortalte på et pressemøde, at han ikke ville udelukke at bruge militær magt for at opnå kontrol over Grønland.
Men USA’s kontrol med Grønland er ikke en ny idé.
Gennem mere end 80 år har amerikanerne haft militæraktivitet på verdens største ø, de har anlagt en hemmelige base drevet af en atomreaktor og opbevaret atomvåben, alt imens Danmark gav dem lov.
Det fortæller Iben Bjørnsson, adjunkt hos Forsvarsakademiet. Hun forsker i Den Kolde Krig og sikkerhedspolitik.
Hun har udvalgt fem nedslag fra amerikanernes militære tilstedeværelse i Grønland.
- USA har ageret nogenlunde, som det passer dem, og det har de fået lov til af Danmark, siger hun.
- Efter flystyrtet med B52-bombeflyet i Thule i 1968 satte vi en streg i sandet, og de stoppede med at have atomvåben i Grønland. Men hvis USA havde anset det som en militær nødvendighed, så var de nok blevet ved, siger Iben Bjørnsson.
Både atomvåben, brintbomber og den hemmelige base vender vi tilbage til, men for at forstå forholdet mellem USA og Grønland skal man tilbage til Anden Verdenskrig, fortæller Bjørnsson.
Kauffmann gav USA frie hænder
Under Anden Verdenskrig var Grønland helt essentiel for amerikanerne og de allierede. Både når det handlede om vejrstationer, og for at udvinde mineraler som skulle bruges til aluminiumsfremstilling.
Derfor ville USA have militær kontrol over Grønland.
- Danmark var i 1940 besat af tyskerne, og forbindelsen til Grønland blev kappet, for den kunne man ikke holde, når man var besat. USA skulle have adgang til Grønland gennem den danske regering, men Danmarks gesandt i USA, Henrik Kauffmann, udråbte sig selv som repræsentant, siger Iben Bjørnsson, adjunkt hos Forsvarsakademiet.
En gesandt er en diplomatisk udsendt med rang lige under ambassadøren.
Fordi Danmark var besat, mente Kauffmann ikke, at han skulle følge ordrer fra den danske regering. Derfor var Kauffmann i USA, selvudnævnt talsmand for den uafhængige danske regering.
Kauffmann indgik i 1941 sammen med de danske landsfogeder i Grønland en traktat med amerikanerne om, at de frit kan agere i Grønland. Det betød, at USA både kunne levere forsyninger til Grønland og bygge militæranlæg.
- Den danske regering blev rasende. De anklagede Kauffmann for landsforræderi og fyrede ham. Men det gjorde ikke nogen forskel. USA lod ham arbejde, og derved fortsatte samarbejdet, siger Bjørnsson.
USA begynder efter aftalen at anlægge en række baser langs den grønlandske kyst, der på sit højeste rummede 6.000 mennesker.
- Da Anden Verdenskrig sluttede i 1945, begyndte Danmark at tale om, at amerikanerne skulle tage hjem fra Grønland, men det var de ikke interesserede i. Regeringen ville gerne have et godt forhold til USA, så de lod dem blive, fortæller Iben Bjørnsson.
Tvangsforflyttelse af 133 inuit
Efter afslutningen på Anden Verdenskrig blev Grønland ikke mindre aktuel. Den nye trussel mod USA og de allierede hed Sovjetunionen.
I Den Kolde Krig blev Grønland en central nøgle til forsvaret mod den kommunistiske supermagt. Med baserne i Grønland kunne USA komme så tæt på Sovjetunionen som muligt.
- Man indgår aftalen om Thulebasen i 1951, hvor Danmark giver amerikanerne lov til at udbygge deres vejrstation i Thule. Men anlæggelsen af basen betyder, at 116 beboere skulle tvangsforflyttes, siger Iben Bjørnsson, som forsker i sikkerhedspolitik og Den Kolde Krig.
Den lokale befolkning i Uummannaq-bosættelsen bliver over nogle dage i 1953 tvangsforflyttet omkring 130 kilometer til området Qaanaaq.
- Det skete på en ret brutal måde, hvor man møder op ved bopladsen og siger, at nu har I et par dage til få pakket jeres ting i slæder, og så skal i rejse nordpå. Så jævnede de bopladsen med jorden bagefter, siger Bjørnsson.
Historikeren fortæller, at Østre landsret i 1999 anerkendte, at der var tale om en tvangsforflyttelse. Befolkningen i Thulesagen fik en mindre erstatning.
- Det var ikke amerikanernes valg, at befolkningen skulle rejse, men det blev en konsekvens af, at de skulle have en base, siger Iben Bjørnsson.
Hemmelig militærbase og plan om 600 atomsprænghoveder
En militærbase under indlandsisen og planen om at bygge et 4.000 kilometer langt tunnelsystem til 600 atomsprænghoveder.
Det lyder måske som plottet fra en James Bond-film fra 60’erene, men det var amerikanernes plan i Grønland under Den Kolde Krig.
Det fortalte Erik Jørgen-Jensen til DR i 2018.
Han var udsendt af Danmarks regering som hemmelig efterretningsagent i 1960-63 på Thule Air Base og Camp Century, som var en tre kilometer lang base under isen med laboratorier, skadestue og bibliotek. Alt sammen drevet af lejrens egen atomreaktor.
- Senere fandt jeg ud af, at det var en del af Project Iceworm – et 4.000 kilometer langt tunnelsystem ti meter under indlandsisen, hvor de atombevæbnede missiler skulle kunne flyttes uset rundt uden Sovjetunionens vidende, fortalte Erik Jørgen-Jensen til DR.
Han fortæller, at før han rapporterede tilbage til den danske regering, vidste ingen noget om amerikanernes plan om de op til 600 atommissiler, som skulle placeres på basen.
- Jeg rejste hjem fra Thule i 1963, og Camp Century blev lukket i 1966. Det skyldtes blandt andet danskernes uvilje mod amerikanske atombaser i Grønland, men det skyldtes også, at Projekt Iceworm var opgivet, fortalte den tidligere efterretningsagent til DR.
Læs hele historien om Erik Jørgen-Jensen her.
Iben Bjørnsson fortæller, at planerne blev droppet, fordi indlandsisen er plastisk – den bevæger og rykker på sig.
- Det er meget normalt, at man gemmer sine atomvåben i bjerge, de er relativt stabile, men det er noget andet med indlandsis og gletsjere, de er ustabile, fortæller hun.
USA bringer atomvåben til Grønland
Poul Brinks indslag fra TV Avisen i 1995. Han vandt senere en Cavlingpris for dækningen af Thulesagen.
I maj 1957 var der folketingsvalg i Danmark. Den daværende socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen førte valgkamp med parolen “H.C. SIGER: NEJ til atomvåben i Danmark”.
Valgkampen sikrede ham en sejr, og han skulle forsat være arkitekten bag Danmarks udenrigspolitik og styre landet gennem første del af Den Kolde Krig.
En forespørgsel fra USA lander hurtigt på hans skrivebord.
- I slutningen af 1957 spørger de H.C. Hansen, om regeringen vil vide, hvis amerikanerne har atomvåben i Grønland. Hans svar bliver først kendt af offentligheden 38 år senere, siger Iben Bjørnsson, Ph.d. i historie.
- I et brev svarer H.C. Hansen: 'Jeg mener ikke, at dine bemærkninger giver anledning til nogen kommentarer fra min side’.
Det bliver den danske atomvåbenpolitik for Grønland – don't ask, don't tell, fortæller Bjørnsson.
Hverken regeringen eller Udenrigspolitisk Nævn kendte til beslutningen.
11 år efter styrter et amerikansk B52-bombefly ned tæt på Thulebasen. Flyet havde 4 brintbomber, som går i stykker og spreder radioaktivt plutonium ud over isen.
- Nu hedder statsministeren Jens Otto Krag (S). Og han spiller meget forarget over, at der imod dansk politik fandtes kernevåben i Grønland. Men han vidste det godt. Krag har skrevet om det i sin dagbog, og han har haft indblik i planerne, siger Iben Bjørnsson.
Bjørnsson forklarer, at efter styrtet i 1968, ser det ud til, at USA stoppede med at have atomvåben i Grønland.
Først i 1995 bliver H.C. Hansens hemmelige atomnotat offentligt kendt.
Danmark betaler for amerikanernes affald
Under Anden Verdenskrig har amerikanerne haft omkring 17 faciliteter i Grønland, men langt størstedelen af dem er lukket ned nu.
Baserne efterlod en lang række affald, blandt andet olietønder, rustne køretøjer og kemikalier.
- Baserne efterlod rigtig meget skrot, affald og forurening. Grønlænderen var ret trætte af, at det ikke blev fjernet, siger Iben Bjørnsson.
Men selvom baserne var amerikanske, og de havde udledt forureningen, var det ikke amerikanerne, der kom til at betale regningen, forklarer historikeren fra forsvarsakademiet.
- Danmark måtte opgive at få USA til at rydde op. Så derfor måtte Danmark tage regningen og sætte penge af til at fjerne affald fra både Den Kolde Krig og Anden Verdenskrig, siger Bjørnsson.
- Det var en lidt arrogant optræden fra USA's side, siger hun.
I 2018 skrev den daværende Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) og formanden for det grønlandske selvstyre under på, at Danmark skulle betalte 180 millioner til oprydning over seks år.