AstraZeneca har ikke haft den største stjerne i hverken Bruxelles eller de andre EU-landes hovedstæder, efter det i sidste uge kom frem, at medicinalfirmaet alligevel ikke kan levere alle de covid-19-vacciner, som medlemslandene ellers havde fået stillet i umiddelbar udsigt.
- EU vil have, at de doser, vi har bestilt og forudbetalt, bliver leveret så snart som muligt. Og vi ønsker, at vores kontrakt (med AstraZeneca, red.) bliver fuldt ud overholdt, lød opsangen i mandags fra en noget utilfreds Stella Kyriakides, der er EU-kommissær for sundhedsområdet.
Italien og Letland har efterfølgende været ude at true med sagsanlæg, hvis ikke de får de aftalte doser til tiden. Men ifølge Pascal Soriot, der er administrerende direktør for den britisk-svenske medicinalgigant, er kritikken fra medlemslandene og Europa-Kommissionen, som har haft ansvaret for forhandlingerne, på flere punkter skæv og forfejlet.
Årsagen er først og fremmest, at der lige nu bliver produceret færre vaccinedoser end forventet på en af de fabrikker, som leverer til Europa.
- Det er ingen nem opgave. Især ikke i denne tidlige fase, hvor man virkelig skal løse alle mulige forskellige problemer, siger han i et interview med den italienske avis La Repubblica.
Aftalen med Storbritannien kom først
Derudover spiller det også ind, at EU-landene ifølge Pascal Soriot først indgik deres kontrakt med AstraZeneca tre måneder efter Storbritannien.
EU-aftalen faldt på plads i slutningen af august sidste år, og medlemslandene aftalte der at købe 300 millioner doser – og med mulighed for at tilkøbe yderligere 100 millioner, hvis det skulle blive nødvendigt. Men briterne, der i modsætning til EU-landene allerede har taget vaccinen i brug, var tidligere ude, og derfor har de heller ikke problemer med at få leveret sine vacciner lige nu, siger han.
- Når det kommer til Storbritannien, har vi haft ekstra tre måneder til at ordne alle de tekniske fejl, vi har oplevet. Når det kommer til Europa, er vi tre måneder bagud i forhold til at ordne fejlene. Ville vi gerne have gjort det bedre? Selvfølgelig. Men, som du ved, er det ikke små mængder, vi har planer om at levere (til EU-landene, red.) i februar. Vi planlægger at levere millioner af doser til Europa, siger Pascal Soriot og understreger, at de er ved at have fået løst alle de produktionsmæssige problemer nu.
- Men vi er dybest set to måneder bagud i forhold til, hvor vi gerne ville være, siger han.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal efter planen tage stilling til vaccinen på fredag. Hvis den får grønt lys der, vil EU-landene ifølge Pascal Soriot modtage tre millioner doser i forlængelse af det og 17 millioner inden udgangen af februar. Han tilføjer, at EU-landene har presset på for at få doserne leveret på samme tid som Storbritannien.
- Vi har sagt til dem, at 'Ok, vi prøver at gøre vores bedste, det gør vi, men vi kan ikke forpligte os kontraktmæssigt, da vi er tre måneder efter Storbritannien', siger han og understreger, at det også er det, der fremgår af kontrakten.
- Vi sagde kort og godt, at vi ville gøre vores bedste indsats, men at vi ikke kunne garantere, at det ville lykkes, tilføjer han.
- Så desværre er det virkelig bare uheldigt. Men der er faktisk intet mystisk ved det.
Stor forvirring om nyt krisemøde med EU
Spørgsmålet er nu, om den forklaring vil tilfredsstille EU-landene og Europa-Kommissionen, som i mandags holdt krisemøde med AstraZeneca om forsinkelserne.
Her krævede de blandt andet at få svar på, hvilke doser AstraZeneca indtil videre har produceret, hvor de helt konkret er blevet produceret, og hvem de rent faktisk er blevet leveret til.
Ifølge Europa-Kommissionen kunne AstraZeneca ikke svare fyldestgørende på de spørgsmål, og derfor er der blevet indkaldt til et nyt møde senere i dag. Det er dog uvist, om det kommer til at finde sted eller ej. Her til middag lød det fra Europa-Kommissionen, at AstraZeneca - helt uden grund - havde meldt afbud. Men det afviser en talsperson for AstraZenca, der siger til Reuters, at de "skal mødes med EU senere i dag".
Hvad der er og og ned, er altså uvist. Men sagen har allerede skabt vrede og frustration rundt om på kontinentet, som lige nu kæmper med at få nok doser og få vaccineret folk.
Derfor vil man nu fra EU’s side indføre en såkaldt eksportkontrol af alle de firmaer, der producerer covid-19-vacciner i EU.
Det er indtil videre ikke et forbud mod at eksportere, men det vil ifølge Europa-Kommissionen skabe mere ’gennemsigtighed’ om, hvor de vacciner, som bliver produceret i et EU-land, rent faktisk ender.
Pfizer/BioNTech har også meddelt, at de har forsinkelser med sine leverancer til EU, og flere frygter nu, at medicinalvirksomhederne bruger deres fabrikker i EU-landene til at producere vacciner til andre lande, frem for at levere de aftalte doser til medlemslandene.
- Hvis de leverer vacciner til andre, kan vi spørge dem, hvorfor vi ikke får vores, lød det i går fra en talsmand for Europa-Kommissionen.
Men Pascal Soriot afviser, at AstraZeneca skulle have solgt de vacciner, der er blevet produceret i EU, til andre lande for at kunne tjene flere penge.
- Vi har slet ikke nogen fortjeneste (på vaccinen, red.) noget sted. Det var den tilgang, vi har valgt, at det er en del af den aftale, vi har med Oxford University, siger han med henvisning til det britiske universitet, der har været med til at udvikle vaccinen.
Han tilføjer, at han godt forstår, hvorfor der er så meget fokus på leverancerne for tiden.
- Regeringer er under pres, og alle er blevet lidt irriterede og følelsesladede omkring de her ting.
Hvis vaccinen fra AstraZeneca bliver godkendt på fredag, vil det være den tredje vaccine mod covid-19, som er blevet taget i brug i EU.
Opdateret 13.13 med nyhed om, at AstraZeneca alligevel deltager i dagens krisemøde med EU-landene og Europa-Kommissionen. I en tidligere udgave stod der, at Europa-Kommissionen havde meddelt, at AstraZeneca ikke ville detlage, men det afviser firmaet nu.