Med hiv og sving og efter fire måneders tovtrækkeri ser det ud til, at der bliver dannet en regering i Sverige. Det sker dog ikke uden højlydt kritik og svulstige beskyldninger om at "blive ført bag lyset " og "historiske fejltagelser".
De hårde ord er rettet mod de to borgerlige partier De Liberale og Centerpartiet, der i eftermiddag meddelte, at de nu vil bakke op om den socialdemokratiske leder, Stefan Löfven, som landets statsminister.
Centerpartiet og De Liberale har ellers hidtil været i den borgerlige blok, Alliancen, sammen med Moderaterne og Kristendemokraterne.
Og dagens udmelding ser da også ud som dødsstødet til den borgerlige alliance, lyder det fra DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.
- Den (Alliancen, red.) er jo grunden til, at man i 2006 med borgerlige øjne brød det, man kaldte et socialdemokratisk magtmonopol. Så når der ikke længere er en bred borgerlig alliance, er der heller ikke et borgerligt alternativ, siger hun og fortsætter:
- Hvis det her kan fungere, så har Socialdemokraterne bragt sig meget mere ind i midten af svensk politik. Og selvom de har givet sig meget på nogle politiske spørgsmål, er det her en festdag for dem alene på grund af det faktum, at det er lykkedes at splitte den borgerlige alliance, siger hun.
Kort efter de fire partier Socialdemokraterne, Miljøpartiet, Centerpartiet og De Liberale i eftermiddag meddelte, at de var blevet enige om en aftale, der muliggør en ny svensk regering, haglede kritikken ned over de borgerlige ledere.
Moderaternes leder, Ulf Kristersson, der også har meldt sig som statsministerkandidat, kaldte beslutningen en "historisk fejltagelse" og spåede, at det ville få store konsekvenser for det fremtidige politiske samarbejde.
Også Kristendemokraternes leder, Ebba Busch Thor, udtrykte bekymring over, at flere års borgerlig alliance i Sverige er brudt og fastslog, at de borgerlige vælgere var blevet ført bag lyset.
- Kristendemokraterne ser stadig Ulf Kristersson som statsminister i Sverige. Jeg er skuffet og beklager, at de vælger at forlade Alliancen, sagde hun.
Store indrømmelser
Med opbakning fra de to borgerlige partier ser det ud til, at Stefan Löfven kan stille op i Rigsdagen uden at få et flertal imod sig.
Det er dog ikke mere end en måned siden, at Centerpartiet sidst vendte tommelfingeren ned til muligheden for en socialdemokratisk statsminister. Men der ser iden kommet en del indrømmelser på bordet, siger Anna Gaarslev.
- Det handler blandt andet om en skattereform med et borgerligt aftryk og om lavere indgangslønninger til flygtninge og indvandrere, siger hun og forklarer, at man hidtil har haft en heftig debat om begrænsningen af private aktører i den offentlige velfærd, sådan som Socialdemokraterne og Venstrepartiet ønskede det.
- Men den tanke er nu også begravet, siger hun og henviser til, at det netop har været vigtigt for Centerpartiet at begrænse indflydelsen fra såvel Venstrepartiet som det indvandrerkritiske Sverigedemokraterne.
Svenskerne gik til valg i september, men i månedsvis har partierne ikke formået at finde en statsministerkandidat og en regering, som ikke havde et flertal imod sig - blandt andet fordi flere af partierne har nægtet at lade Sverigedemokraterne få politisk indflydelse.
Værre at ryge ud
Selvom det nu ser ud til, at der kan komme en afslutning på de mange måneders forhandlinger, bliver det dog ikke uden debat, siger Anna Gaarslev.
- Det er næsten sikkert, at denne her model går igennem, men det bliver ikke uden sværdslag. De Liberale siger formentlig også ja. De har også har fået en del indrømmelser og er stadig splittede, men udsigten til at skulle ryge helt ud, hvis der bliver udskrevet nyvalg er værre, siger hun og henviser til, at det borgerlige parti står til at komme under spærregrænsen.
Baglandet i både De Liberale og Centerpartiet skal mødes i løbet af weekenden, før man endeligt kan bakke op om regeringsaftalen, oplyser Sveriges Radio.
Og på onsdag skal Rigsdagen i Sverige for tredje gang stemme om en statsminister.
De fire partier, som i dag har fremlagt en aftale, har ikke flertal tilsammen i Rigsdagen. Stefan Löfven er således afhængig af, at alle andre partier ikke vælger at stemme imod ham, hvis han skal fortsætte som statsminister.