Siden den 20. januar har en lille flok astronauter - på en noget anderledes udsending - boet med Andreas Mogensen og de andre oppe på den internationale rumstation ISS.
Men for deres vedkommende er det fredag eftermiddag tid til at lande på jorden igen.
De er altså ude på den flyvetur, der er en-til-en med den tur, som Andreas Mogensen inden længe skal på, når han også forlader ISS efter et halvt års arbejde deroppe, forklarer John Leif Jørgensen, der er professor og afdelingsleder på DTU Space.
Men der er en forskel, når det kommer til pengene. For SpaceX og firmaet Axiom har lavet turen - Axiom Mission 3 - med private midler.
- De har sendt et hold derop – og tag ikke fejl, det er professionelle folk – men det er alt sammen betalt af andre kilder end ESA (Den Europæiske Rumorganisation) og Nasa (Den amerikanske rumfartsadministration), siger han.
Og ifølge ham er det et skridt mod en helt ny vej, hvor man går væk fra, at ting skal være meget stærkt styret.
- Du kan kalde det avanceret rumturisme, så Andreas Mogensen har i virkeligheden været hotelbestyrer de sidste 19 dage, hvor de har været oppe. Det er selvfølgelig groft sagt, John Leif Jørgensen.
Ekspert: Et forsøg mod mulig kommercialisering af ISS
Det er ikke første gang, at der har været private astronauter deroppe.
- Det er et forsøg på at se, om man kan kommercialisere ISS – som i at virksomheder, forskningsinstitutioner og andre interesssenter betaler for driften af ISS og for opsendelsen af de her hold, siger han.
Det skyldes, at ISS på nuværende tidspunkt ikke står til at have et økomonisk grundlag i fremtiden, forklarer han.
Ifølge John Leif Jørgensen har der været trængsel oppe på rumstationen i den her tid, så Andreas Mogensen har heller ikke haft mulighed for at lave de forsøg, han har skullet for DTU Space.
- Vi kan jo høre Andreas, når han kommer ned, hvordan det var at være hotelbestyrer. For rumstationen er lavet til, at der kan være otte-ni mennesker deroppe, og nu er de pludselig 12.
- Der har været ret cramped.
Ekspert: Vi vil se flere af de her missioner i fremtiden
Netop det, at en privat virksomhed står bag turen, gør den også en smule speciel, forklarer Cecilie Sand Nørholm, der er astrofysiker hos Planetarium.
- Jeg tror, vi i fremtiden kommer til at se flere af de her missioner, hvor man som virksomhed eller privatperson vælger at betale sig for at kunne komme på et ophold i rummet.
Hvis man som privatastronaut bliver sendt derop, vil man typisk lave noget, der har interesse for for eksempel det firma, man repræsenterer, forklarer hun.
Lille risiko ved dagens nedfart
Når det kommer til dagens landing, tænker hun ikke, det er noget, folk sidder og bider negle over længere, men det er klart, at der altid er en lille risiko, så derfor holder man også nøje øje med, om alt går som det skal.
- Det tager næsten to døgn, fra de blev koblet fra rumstationen, og til at de har splashdown senere i dag, og det er, fordi man vil være fuldstændig sikker på, at de også lander det sted, man har kortlagt. At man kan samle dem op hurtigt, og at det selvfølgelig er sikkert for dem på turen ned, siger Cecilie Sand Nørholm.
Det mest risikofyldt ifølge hende er, når man skal ned gennem atmosfæren. Hun sammenligner det med et stjerneskud, som opstår, når et lillebitte stykke sten ude fra rummet brænder op på vej ned.
- Når man har meget meget høj fart og så rammer ind i luften i atmosfæren, vil man blive varmet voldsomt op, fordi man gnider mod luften. Det vil også ske for rumkapslen.
- De her voldsomme kræfter, man bliver påvirket af, når man skal ned gennem luften i atmosfæren, er det, man måske vil være mest bekymret for.
Rumkapslen ventes at lande et sted ud for Floridas kyst.
ISS flyver cirka 400 kilometer over Jorden og kredser om den hvert 90. minut.