Europas yderlige højrefløj har fået sig en dansk spidskandidat.
Dansk Folkepartis europaparlamentariker Anders Vistisen skal repræsentere EU-gruppen Identitet og Demokrati (ID) i Europa-Parlamentet. Blandt andet når gruppen skal stille med deres bud på en ny formand for EU-Kommissionen.
Et kommissionsformandskab bliver det næppe til. For der står mange andre i kø for at overtage rollen fra den nuværende formand, Ursula von der Leyen. Men ID er en stor gruppe med vind i sejlene, og Vistisen er stolt over udnævnelsen.
- Det er jo dejligt at blive peget på af sine kolleger. Men det er også noget, man skal være ydmyg omkring, selvfølgelig.
Spitzenkandidat for en gruppe med mange meninger
Som spidskandidat skal Anders Vistisen repræsentere ID-gruppens manifest. Det handler for eksempel om at stramme flygtninge- og migrationspolitikken.
- Vi repræsenterer nogle holdninger, særligt i forhold til at stoppe den ukontrolable indvandring til Europa, som vælgerne har brug for at høre, siger han.
Dansk Folkeparti var selv med til at skrive manifestet, da ID blev dannet i 2019. Det rummer blandt andet forslag om stram udlændingepolitik, et stop for planerne om at udvide EU og en ambition om, at EU generelt skal bestemme mindre. Alt sammen politik, som Vistisen gerne skriver under på i dag.
Men det er en broget skare, Vistisen kommer til at skulle repræsentere, siger Alberte Bové Rud, der blandt andet forsker i den yderste italienske højrefløj ved DIIS.
Gruppen består af otte europæiske højrefløjspartier. Den tæller blandt andet det franske parti Rassemblement National med Marine Le Pen i spidsen og det hollandske Frihedspartiet, som Geert Wilders leder. Og det er altså politiske personager, der godt kan trække overskrifter, forklarer Alberte Bové Rud.
- Det er karakteristisk for gruppen, at der kommer kontroversielle udsagn, forklarer Bové Rud. Et eksempel er EU’s forhold til Rusland efter invasionen i 2022.
Gruppen besluttede ultimativt at støtte Ukraine. Men den beslutning landede ikke helt gnidningsfrit, forklarer hun.
- Det har været en uskøn proces derhenad, og der er heller ikke fuldstændig og total enighed.
Debatten om Rusland
Flere politikere i gruppen, blandt andet Matteo Salvini fra det italienske parti Lega, har tidligere udtalt sig i meget venskabelige vendinger om den russiske præsident Vladimir Putin.
Det er Anders Vistisen ikke bekymret for. Går man tilbage i tiden, kan man finde afstikkere i alle Europaparlamentets grupper, siger han.
- Det er lidt sjovt, at man altid spørger højrefløjen om det, for jeg kunne jo bare sige det den anden vej, siger han.
Han peger på, at den tidligere tyske kansler og store EU-personlighed Angela Merkel længe bakkede op om Nord Stream 2 - gasrørledningen, der skulle have ført gas imellem Rusland og EU. Mange EU-politikere havde et radikalt anderledes syn på russerne for ti år siden uafhængigt af deres politiske tilhør, mener han.
Anders Vistisen mener generelt ikke, de andre gruppemedlemmer er gået for langt i diskussionen.
- Jeg har ikke hørt nogen af dem sige, at det, Putin har gjort i Ukraine, er fornuftigt. Men det, jeg jo kæmper for, det er vores ret til at have forskellige udenrigspolitiske holdninger. Marine Le Pen blander sig ikke i, at jeg ikke kan lide Putin. Og jeg blander mig ikke i, hvordan hun vil føre udenrigspolitik i Frankrig.
Den holdning går godt i tråd med den grundholdning, ID-gruppen har haft, siden den blev skabt for snart fem år siden, siger forsker ved DIIS Alberte Bové Rud.
- Det er på mange måder et oppositionsparti til det europæiske samarbejde, siger hun. ID ønsker ikke et føderalt Europa, hvor alle lande ligger under samme lovgivning.
- Dybest set er det en stillingtagen til, om man overhovedet skal have det europæiske samarbejde, forklarer Bové Rud.
Og det er lige præcis det, der er hele humlen, siger Anders Vistisen.
- Netop fordi vi er en ikke-føderal gruppe, så mener vi, at udenrigspolitik er noget, der bliver besluttet nationalt. Og det er jo det, jeg kæmper for.