Ukraines præsident Petro Peresjonko har for nylig udtalt, at landet vil fraviste Rusland kontrollen over Krim-halvøen. Men der er vigtigere ting på dagsordenen, siger Anders Fogh Rasmussen, der netop er blevet udnævnt som præsidentens nye rådgiver.
- Først og fremmest vil jeg sige, også til de vestlige lande, at vi aldrig kan acceptere eller anerkende annekteringen af Krim-halvøen. I den henseende er det fuldstændig på linje med dengang Sovjetunionen tog de tre baltiske lande under 2. verdenskrig. Det accepterede vi heller aldrig.
- Men jeg vil nok sige til Ukraine, at det næppe er den sag, der har førsteprioritet på kort sigt, siger Anders Fogh.
https://twitter.com/AndersFoghR/status/736460367543578624
Putin vil ikke diskutere Krim
Spørgsmålet om Krim-halvøens fremtid er igen kommet i fokus, da Petro Porosjenko for få dage siden meddelte, at Ukraine vil genvinde kontrollen over de østlige territorier og Krim-halvøen, som russerne annekterede i 2014.
Hvis det står til Ruslands stærke mand, Vladimir Putin, så kommer det dog ikke til at ske.
- Rusland vil ikke deltage i diskussioner med nogen om dette emne, fastslog Putin fredag.
Men er det realistisk, at Krim-halvøen på et tidspunkt kommer tilbage til ukrainerne?
- På et eller andet tidspunkt kan det jo godt ske. Få tænkte for 30 eller 40 år siden, at de baltiske lande kunne blive frigjort fra sovjetisk overherredømme, ikke desto mindre skete det. Så vi ser tit, at det, der i nuet er urealistisk, alligevel kan blive en realitet, hvis man holder fast i sine principper, siger Anders Fogh Rasmussen.
Fogh: Udnævnelse kommer ikke til at påvirke forhold mellem Rusland og Ukraine
Søren Riishøj, der er lektor emeritus i østeuropæiske forhold ved Syddansk Universitet mener, at Ukraine med sin nye rådgiver sender et signal til omverden om, at man fastholder en hård linje i forhold til Rusland. Hvilke signaler ansættelsen sender, vil den tidligere NATO-chef ikke kommentere, men han understreger, at han altid har ment, at Rusland og Vesten kan få mest mulig ud af et samarbejde. En af hovedprioriteterne, da Anders Fogh Rasmussen blev NATO-chef, var ifølge ham selv at lave et strategisk partnerskab med Rusland.
- Det var først, da de angreb Ukraine i 2014, at jeg var nødt til at revidere den opfattelse og få NATO til at beskytte egne medlemmer mod mulig russisk aggression, som den vi så i Ukraine. Men min grundopfattelse er stadig, at Rusland og Vesten er bedst tjent med at samarbejde. Men selvfølgelig skal vi ikke være naive. Og det bliver også min tilgang til det som rådgiver.
Selvom Fogh Rasmussen i sin tid i NATO lagde en hård linje over for russerne, så tror han ikke, udnævnelsen som ny rådgiver kommer til at påvirke forholdet mellem Ukraine og Rusland. Og det kan i øvrigt ikke overraske i Kreml.
- Min holdning har hele tiden været klar: Jeg ønske at fremme Ukraines interesser, og det tror jeg ikke, at Putin er vildt overrasket over. Alt i alt tror jeg ikke min udnævnelse vil have nogen særlig stor indflydelse på forholdet mellem Ukraine og Rusland.
Porosjenko har høj integritet
Anders Fogh Rasmussen forklarer til DR, at førsteprioriteten for hans rådgivning er sikkerhed, reformer og arbejdet for at forstærke Ukraines bånd til EU.
- Jeg har valgt at sige ja, fordi jeg altid har støttet Ukraine, først som statsminister og siden som generalsekretær for NATO. Ukraine er i en vanskelig situation, der ikke bare handler om sikkerheden i den østlige del af landet, men også når det gælder reformer – herunder en fast indsats mod korruptionen i Ukraine.
Den nye rådgiver kalder den ukrainske præsident ”pragmatisk”, der som udgangspunkt gerne ville have et bedre forhold til Rusland, men som bekendt blev ”noget skuffet”.
- Derfor har han bedt mig om at få rådgivning om, hvordan man løser de konkrete opgaver, og med mit kendskab til ham, må jeg sige, at jeg betragter ham som en person med høj integritet, og jeg har ingen som helst betænkeligheder ved at hjælpe ham.