Da USA, Storbritannien og Frankrig i nat sendte missiler mod Syrien var der tale om et nøje koordineret angreb.
Man skulle nemlig balancere en lang række hensyn samtidig, siger Lars Cramer-Larsen, der er militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet:
- Man har balanceret på en knivsæg, forstået på den måde, at man ikke skulle sætte et angreb ind, som kunne provokere Rusland til at gøre noget - men samtidig også ramme Bashar al-Assad så hårdt, at han ændrer sit modus, og samtidig sende et klart signal til resten af verden om spredningen af masseødelæggelsesvåben, siger han.
Langt fra russiske mål
Angrebet i nat skete som reaktion på Syriens formodede anslag med kemiske våben mod byen Douma for en uge siden i dag.
Det amerikanske, britiske og franske militær slog til mod mindst tre mål, som alle sættes i forbindelse med Syriens formodede produktion af kemiske våben.
Rusland havde på forhånd truet med konsekvenser, hvis USA og dets allierede angreb Syrien. Men missilerne i nat kom ikke i nærheden af russiske mål i landet, fortæller Mellemøst-korrespondent i DR Nyheder Michael S. Lund.
- Der er ingen tvivl om, at man fra amerikansk side har gjort sig meget umage med ikke at ramme nogle russere under det her missilangreb.
Svær koodinering
Præsident Donald Trump tilkendegav kort efter det formodede kemiske angeb i Douma, at USA ville reagere militært, ligesom landet gjorde for et år siden, da det syriske regime angreb byen Khan Shaykhun med nervegiften sarin.
Men dengang gik der kun to dage, før de amerikanere missiler blev sendt af sted. Michael S. Lund mener dog ikke, at USA denne gang bevidst har trukket tiden for give russerne tid til at forberede sig.
- Jeg tror, det har handlet om, at det har været lidt besværligt for amerikanere denne gang at koordinere angrebet, fordi man skulle have Frankrig og Storbritannien med, siger Michael S. Lund:
- Men man har gjort meget for at undgå en direkte militær konfrontation med russerne i den her situation.