Efter mange spekulationer om en russisk storoffensiv i Ukraine, vurderer den militære tænketank Institute for the Study of War, at den russiske krigsmaskine er ved at komme i gear.
I en rapport fra den 8. februar lyder det, at "russiske styrker har genfundet initiativet og er begyndt på deres næste store offensiv i Luhansk-regionen".
Det forlyder også, at russerne har dedikeret store dele af mindst tre store divisioner til offensiven - herunder en kampvognsdivision.
Og det er på den såkaldte Svatove-Kreminna-linje i det nordvestlige Luhansk, at krigslykken lige nu balancerer.
'Maksimal eskalation' af kamphandlinger
Serhiy Haidai, der er guvernør i Luhansk-regionen, udtalte tidligere på ugen, at der har været en "maksimal eskalation" af kamphandlingerne mod Kreminna, hvor russiske tropper forsøger at slå igennem det ukrainske forsvar.
Samtidig er der også fortsat kampe ved Donetsk og Bakhmut.
Og der er gang i en mindre offensiv, men analytiker ved Forsvarsakademiet, Kristian Lindhardt, ser alligevel ikke en storoffensiv være i gang med at udspille sig.
- Det er helt klart, at russerne har taget initiativet og har efterhånden haft det siden midten af januar. Men jeg mener ikke, at det er en russisk storoffensiv, vi ser endnu.
Han mener heller ikke, at man skal lægge alt for meget i, at tre russiske divisioner ifølge Institute for the Study of War er blevet afsat til kamphandlingerne.
- De russiske divisioner er ikke nødvendigvis så store, så det er nok et sted mellem 25-30.000 mand, og hvis vi siger, at det russiske potentiale er fem måske seks gange så stort, så vil jeg ikke kalde det en storoffensiv, siger Kristian Lindhardt.
Mindre offensiv kan have to formål
Både han og en lang række andre kilder vurderer, at det er lykkedes Rusland at uddanne 150.000 soldater henover vinteren og efteråret.
Når det kun er en meget lille del af de tropper, der er indsat ved fronten lige nu, så kan det ifølge Kristian Lindhardt skyldes to ting:
- Hvis Putin med denne her mindre offensiv er i stand til at erobre Donbas, så har han opnået det, han siger, er hans mål. På årsdagen for krigen (24. feb, red), ville han sagtens kunne slippe afsted med at sige, at det er en succes, at man har taget det her.
- Ellers kan formålet med offensiven, vi ser fra russerne lige nu, være at lokke nogle af de ukrainske reserver ud af buskene.
Lige nu er begge nationer nemlig i gang med at teste hinanden, lyder vurderingen.
- Det handler om, hvem der angriber først og dermed viser sin hovedstyrke. Det, ukrainerne gør, er, at de bruger så få tropper som muligt på at holde russerne stangen, og så gemmer de deres reserver, fordi de venter på, at russerne kommer med det store stød.
Er russerne de første til at rykke frem med deres enorme reserve, så har Ukraine nemlig muligheden for at "slide dem op" fra deres defensive positioner, inden man selv sætter et modangreb ind - og omvendt.
- Ukrainerne må have mindst lige så store reserver som russerne, fordi de allerede dagen efter krigen brød ud tog sig retten til at disponere over alle ukrainske mænd mellem 18 og 60. Så de har snart haft et år til at uddanne alle de her soldater. Og så har de fået en hel enorm militærhjælp fra Vesten.
- Der er lagt i kakkelovnen til nogle virkelig voldsomme kampe hen over foråret, når en af parterne blinker først, lyder konklusionen fra Kristian Lindhardt.
Hold øjne og ører åbne
Han vurderer dog, at Rusland på grund af det store politiske pres internt, er mest tilbøjelige til at spille reservetrumfen først.
- Jeg ser helt klart, at russerne – blandt andet på grund af årsdagen for invasionen – er under størst tidspres i forhold til at spille deres hånd.
Men både Vesten og Ukraine gør klogt i ikke ensidigt at fokusere på Svatove-Kreminna-linjen, da en russisk offensiv kan falde mange steder.
- Når alle kigger derhen, så er det man som russisk hærfører skal gøre noget overraskende og gå mod Kyiv, Zaporizjzja eller mod Kharkiv igen.
Tilbage står så spørgsmålet; Hvornår sætter Rusland det store angreb ind med sine anslåede 150.000 mand, som både Ukraine og resten af Vesten forventer?
- Det er meget svært at vurdere, hvornår en eller begge parter iværksætter en større offensiv. Det er her efterretningstjenesterne skal se i krystalkuglen og trække på deres kilder, lyder svaret fra Kristian Lindhardt.