Beboerne på Thulebasen er blandt de mest isolerede mennesker på planeten. Basen ligger på toppen af Grønlands nordvestlige kyst. Næste stop mod nord er Nordpolen.
Alligevel har basen en central placering, når det gælder USA's planer om kunne konkurrere med Rusland og Kina om indflydelse i Arktis - et område, som på kort tid er blevet af afgørende strategisk betydning for stormagter, i takt med at isen smelter.
Begge dele - opvarmningen og konkurrencen med især Rusland - er baggrunden for, at USA netop har tildelt det grønlandske firma, Inuksuk, en kontrakt til en værdi af 28 milliarder kroner for at holde Thulebasen kørende i de kommende 12 år.
Fundamentet under basen er bogstaveligt ved at smelte væk. Både landingsbaner og bygninger er anlagt i 1950'erne direkte på jorden. Dengang var jordbunden permanent frosset og hård som beton.
I de seneste år har den globale opvarmning fået jorden til skiftevis at tø og derefter fryse igen selv så højt mod nord. Resultatet er, at landingsbaner på Thulebasen er sprækket, og at bygninger slår revner.
Trusselsbillede får USA til at kigge mod nord
Den store milliardkontrakt sender også et signal om, at USA satser på Thulebasen og på et nært samarbejde med Grønland, og at amerikansk militær nu har blikket vendt om Arktis efter årtiers fokus på andre konfliktzoner.
USA ser en voksende trussel fra Rusland i Arktis, og det trusselsbillede er kun blevet skærpet af Ruslands angrebskrig i Ukraine. Derfor er både det politiske og militære fokus i USA nu også rettet mod Arktis.
Det fremgår af rapporter fra henholdsvis det amerikanske udenrigsministerium og Pentagon, forsvarsministeriet, som blev offentliggjort i år.
Igennem de sidste to årtier har Rusland opbygget militær kapacitet langs landets lange kyst mod Det Arktiske Hav. Rusland har bygget atomdrevne isbrydere, flådefartøjer og ubåde, som opererer i området. Altsammen i forventning om, at nye sejlruter mellem Asien og Europa langs den russiske kyst bliver isfri indenfor få år.
Samtidig har Rusland udvidet eftersøgningen efter olie og gas i området og har dermed lagt sig i spidsen for kapløbet om at få adgang til ressourcerne i undergrunden i en del af verden, som indtil for få år siden var dybfrossen og utilgængelig året rundt.
Thule har central betydning for USA
I det kapløb er USA langt bagud. Militært har USA i årtier været fokuseret på at uddanne og udruste udrykningsstyrker, som har deltaget i den såkaldte krig mod terror. Landets militære kapaciteter i verdens kolde egne er meget begrænset, selv om USA med staten Alaska selv er en arktisk nation.
USA's militær råder f.eks. hverken over en isbryder eller en dybvandshavn til brug for flådefartøjer indenfor landets grænser. USA's eneste militære dybvandshavn i Arktis, ligger ud for Thulebasen i Grønland.
Med den nye milliardkontrakt til drift og vedligeholdelse af Thulebasen viser USA, at basen er af central betydning for landets forsvar. Radarstationen på basen er bygget for at kunne varsle om angreb med interkontinentale missiler fra Rusland. Men mere kan meget vel være på vej i de kommende år:
Thulebasen ligger indenfor Nato, og hvis USA vil konkurrere med Kina og Rusland i Arktis, er det oplagt at udbygge basens militære fodaftryk.
Nato har også blikket rettet mod nord
I dag er Thulebasen første og fremmest en passiv overvågningspost befolket af det amerikanske militærs Space Force og af videnskabsfolk, som studerer klimaforandringerne. Med en udbygning af landingsbaner og faciliteter kunne Thule igen blive en strategisk vigtig base for USA's langtrækkende bombefly og jagerflys eskadriller, ligesom den var under Den Kolde Krig.
Nato-alliancen, som i vid udstrækning domineres af USA, har i år skiftet fokus og rettet blikket mod Arktis. Det fastslog generalsekretær Jens Stoltenberg i august, da han offentligt erkendte, at Arktis var blevet Natos akilleshæl - et svagt punkt og en åben dør for russisk aggression.
Natos tilstedeværelse i Arktis er desuden blevet endnu større, efter at Sverige og Finland har søgt om optagelse i forsvarsalliancen.
Danmark har også øget fokus på Arktis med en post på forsvarsbudgettet til droner, som skal forbedre overvågningen i Arktis og en større modernisering af luftovervågningen med en radar på Færøerne.
Meget taler derfor for, at USA fortsætter investeringerne i Grønland i de kommende år. USA har åbnet et konsulat i Nuuk og har en stærkt stigende interesse i at sikre adgang til en lang række sjældne råstoffer, som findes i Grønland - råstoffer, som Kina og Rusland i dag for en stor dels vedkommende kontrollerer.
Det kom som et chok for de fleste, da daværende præsident Donald Trump i 2019 sagde, at USA ville købe Grønland.
Hans udspil var alt andet end diplomatisk. Men motivet bag købstilbuddet er der ingen grund til at tvivle på: USA ser Grønland som en helt central strategisk brik i supermagtens tilstedeværelse i nord og i USA's forsøg på at indhente Ruslands forspring i Arktis.
Se mere om Thulebasen og dens historie i denne dokumentar: