- I Berlin må de ikke længere kalde julemarkeder for julemarkeder. Nu skal de kalde dem "vintermarkeder".
Når Pegida-anfører Lutz Bachmann siger den slags sætninger i sin mikrofon, så buher og pifter hans mange tusinde tilhængere i kor. Ikke af Bachmann, men af de påstået svagbrystede politikere i den tyske hovedstad. Af kansler Angela Merkel & co.
For ifølge Pegida-demonstranterne lægger de folkevalgte sig fladt ned for de fremmede - muslimerne - som åbenbart har klaget over, at kristne, tyske juletraditioner er med til at undertrykke muslimer og deres religion.
Det er den slags meldinger, der i de her uger får store skarer af tyskere ud på de vinterkolde gader og pladser.
17.500 på gaden
I aftes mødte 17.500 af dem på Dresdens centrale Theaterplatz. De sang kristne julesange af fuld hals - for at sende et signal mod det, de kalder en skjult islamisering af Tyskland.
Muslimer vil stjæle julen, men vi er her for at redde den! Sådan syntes budskabet at lyde.
Historien om julemarkederne, der nu skal hedde vintermarkeder, er virkeligheden en skrøne. Den er publiceret af sensationsavisen Bild. Og den passer beviseligt ikke.
Ikke interesseret i fakta
Det samme gælder Pegidas paroler om, at de fremmede snylter på det tyske samfund. At flygtninge oversvømmer Tyskland. Eller at kriminaliteten stiger, der hvor de slår sig ned.
En ny undersøgelse viser, at udlændinge betaler mere skat og sociale bidrag, end de trækker ydelser ud af det tyske system. Set i forhold til indbyggertallet optager Tyskland langt færre flygtninge end for eksempel Sverige og Holland. Og statistikken kan ikke bekræfte, at flygtningene skulle være mere kriminelle end den gennemsnitlige tysker.
Men Pegida-demonstranterne synes ikke særligt interesserede i fakta. I hvert fald ikke dem, der kommunikeres af tyske politikere og medier.
Bevægelse uden ideologi
Til demonstrationerne slås det gang på gang fast, at politikere og medier lyver og manipulerer med befolkningen. Politikerne undertrykker og udnytter borgerne for deres egen vindings skyld - og som led i en større, international sammensværgelse. Den såkaldte "Lügenpresse" - den "løgnagtige presse" - er deres villige lakaj. Ingen af dem er til at stole på.
Sådan omtrent lyder Pegidas groft sammentømrede filosofi. Jeg skriver "groft sammentømret", fordi bevægelsen endnu ikke har formuleret en overordnet ideologi eller mission. Den er en sammensmeltning af politiske strømninger, et sammenrend af alle mulige utilfredse, skuffede og godt og grundigt mavesure tyskere.
En fremtrædende socialdemokratisk politiker har kaldt bevægelsens medlemmer "nazister i nålestriber". Han ville formentlig antyde, at demonstranterne er ekstremister forklædt som det bedre borgerskab. Men den forklaring er for letkøbt.
Ekstremister i mindretal
Jeg har været tilskuer til flere Pegida-demonstrationer. Og jovist, blandt demonstranterne ser man højreorienterede hooligans og mere eller mindre åbenlyse nynazister. Men de udgør et forsvindende lille mindretal. Politiet har identificeret omkring 150 ekstremister i et menneskehav, der er over hundrede gange så stort.
Størstedelen af Pegidas tilhængere er helt almindelige tyskere. Det er små selvstændige, offentligt ansatte og fabriksarbejdere. Det er pensionister, børnefamilier og de helt unge.
Sociologer ville nok kalde dem den lavere middelklasse.
Hitlers spøgelse
Pegida udgår med andre ord fra midten af det tyske samfund. Og at det er det udsnit, der tordner mod udlændinge, er tankevækkende. Mange tyskere finder det skræmmende.
For indtil nu er det kun bøller på den yderste tyske højrefløj, der offentligt har tyet til fremmedfjendtlige paroler.
Men pludselig virker det som om, det tredje riges spøgelser er vendt tilbage til Tyskland. For det var også helt almindelige tyskere, der heilede af Adolf Hitler og skrålede med i hetzen mod jøderne.
Dengang som nu synes det at være frygt, der leverer brændslet til fremmedhadets bål.
Op til Hitlers magtovertagelse var det Weimar-tidens politiske kaos, økonomisk nedgang og krisestemning, der nærede menneskenes eksistensangst.
Krisestemning
Langt fra alt er som dengang. Og dog.
Den europæiske finanskrise rumsterer stadig i folks bevidsthed. Ikke mindst hos de mange tyskere, der stadig mener, at de betalte gildet for dovne sydeuropæere.
På samme tid mærker mange, at den tyske middelklasse er ved at falde fra hinanden i dønningerne på globaliseringen. Kløften mellem rig og fattig bliver større, og i Tyskland er faren stor for at blive middelløs, når man bliver gammel.
Imens truer en ny kold krig med Rusland. Islamister truer med at hugge vores allesammens hoveder af. Flygtninge står i kø ved portene til Europa - og truer måske den velstand, tyskerne klamrer sig til.
Mange af Pegida-demonstranterne, jeg har talt med, har fortalt mig om al den frygt. "Det handler jo ikke kun om udlændingene," siger de.
Feudalfyrster
Men når mennesker på den måde føler sig truet på eksistensen, så har de det med at træde på dem længere nede i samfundet. Og det er for eksempel indvandrerne. Flygtningene.
Samtidig tordner Pegida-demonstranterne altså mod dem længere oppe i samfundet. For eksempel politikerne, der tilsyneladende ikke lytter til middelklassens bekymringer. I stedet opfører de sig som "feudalfyrster", skriver den politiske kommentator Henryk M. Broder.
Og det er der måske noget om.
Angela Merkel beskriver ofte sin politik som "uden alternativer". Hendes store koalition med socialdemokraterne er en mastodont i det tyske parlament, den fylder næsten alle sæderne i Forbundsdagen. Oppositionen - de kritiske stemmer - forstummer nærmest overfor mægtige Merkel.
Merkels konsensusland
Og ifølge Pegida, så vil Merkel også, at bevægelsens protest forstummer. Derfor stempler hun demonstrationerne som "en skændsel" for Tyskland. Yderligtgående stemmer passer simpelthen ikke til Merkels konsensusland, hvor politikken samles på midten.
Men på den måde opstår der et tomrum ude på de politiske fløje - et tomrum, der nu synes at blive udfyldt.
For de utilfredse vil ikke længere tie. De råber op. De flokkes om Pegida og det ny højreparti Alternative für Deutschland. En undersøgelse fra nyhedsmagasinet Der Spiegel viser, at hver tredje tysker sympatiserer med Pegidas paroler.
Og pludselig kommer mægtige Merkel og hendes regering i vildrede.
De ved ikke, hvordan de nu skal reagere på den ny bevægelse, der virker som noget fra Tysklands mørke fortid, men hvis medlemmer igen og igen fastslår, at de ikke er nazister.