Der er dem i det danske politiske miljø, der er glade oven på nattens valg i USA. Eller i hvert tilfælde helt rolige.
Kenneth Kristensen Berth (DF) og Liberal Alliances nære samarbejdspartner, Saxobank-direktør Lars Seier, mener begge, at Donald Trump har gode intentioner og meget at byde på.
Der er dem, der er vrede. Som Holger K. Nielsen, der stempler USA's kommende President Trump som både racistisk og sexistisk.
Diplomatisk Løkke
Så er der dem, der ikke er begejstrede - men ikke har andet valg end at være diplomatiske. Først og fremmest statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Og så er der selvfølgelig de forhenværende udenrigsministre, der kan tale mere frit fra leveren. Som de to tidligere udenrigsministre, Mogens Lykketoft og Uffe Ellemann-Jensen. Førstnævnte kalder valget "rystende og skræmmende", mens Ellemann-Jensen konstaterer, at Trump kun kan overraske positivt - hvad der ikke i nogen ordbog kan oversættes som hverken ros eller optimisme.
Problemer med både mand og politik
Begejstringen på Christiansborg er med andre ord til at overse. Den overgås klart af en voldsom bekymring, der finder sit udspring både i fænomenet og politikeren Trump - og så også i den konkrete politik, Trump har lagt frem. Eller måske snarere de konturer af en politik, han har præsenteret, for mere er der ikke tale om.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen har selv analysen klar: Trump er valgt af millioner af amerikanere, der føler sig hægtet af udviklingen. Dertil kan man så føje, at noget tyder på, at mange europæere og en del danskere også har samme følelse. Støtten til Dansk Folkeparti ved valget i 2015 er set som et tegn på det - og det samme er den britiske Brexit-beslutning.
Når nyt er godt
Trump er ny, ja faktisk blank, når det gælder politik. Og valget af ham er et tegn på, at mange vælgere i 2016 er relativt ligeglade med fortidens fortjenester.
De belønner ikke partier og kandidater for lang og tro tjeneste - de ser snarere et langt liv i politik som et problem. Dét signal sender danske vælgere også, omend i moderat form - ved valget i juni 2015 gik over 40 procent af stemmerne til partier, der aldrig har løftet regeringsansvar.
Man kan stilfærdigt konstatere, at valget af Trump afspejler nogle samfundsproblemer, USA ikke står alene med. Og samtidig nogle skvulp i de respektive landes vælgerhave, der ikke nødvendigvis lægger sig.
Trump vil noget andet end Danmark
Dertil kan så lægges det forhold, at Donald Trump på en række felter simpelthen ønsker - eller i det mindste siger, han ønsker - at trække verden i en anden retning end officiel dansk politik.
Eksempel: Forsvarsminister Peter Christensen (V) nåede lige akkurat at advare alle og enhver mod at være for naive i forhold til Putins Rusland, før amerikanerne valgte Trump til præsident - den Trump, der sagtens mener, han kan etablere et stærkt samarbejde med Putin.
I forlængelse heraf: Trump har i valgkampen stillet store spørgsmålstegn ved USA's tålmodighed med sparsommelige Nato-partnere - Danmark ser dansk medlemskab af Nato og tæt transatlantisk forsvarssamarbejde som helt essentielt. Ja, Europa er i det hele taget ikke meget værd uden USA, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, siger det.
OK valg, men..
Andre eksempler: Frihandel - Danmark er for, Trump vil skrotte og genforhandle de aftaler, der ligger. Klima - Danmark prioriterer området højt på den internationale scene - Trump vil skrue voldsomt ned for USA's ambitioner.
Donald Trump havde truet med at anfægte legitimiteten af det amerikanske præsidentvalg. Det har han droppet igen. Valget var demokratisk og klart, og ingen på Christiansborg stiller spørgsmålstegn ved, at det amerikanske folk har enhver ret til at vælge egen præsident. Men derfor kan bekymringen jo godt brede sig. Og det gør den.